Moola Mantra:
Moola Mantra 2:
Budskab fra Sri Bhagavan:
Hvad er deeksha:
Hvad er vigtigheden af år 2012:
Afklaring af Sri Bhagavans belæringer ved Freddy Nielsen:
Kiara Windrider:FAQ
Kiara Windrider: Hvad er Oplysning?:
Kiara Windrider: 21 dages oplysningsprocess for vesterlændinge:
Kiara Windrider: Oplysning og guddommelig nedstigning:
Kiara Windrider: Shakti Stahla og masseoplysning:
SRI BHAGAVAN: Spørgsmål og svar:
SRI BHAGAVAN: Visionen:
SRI AMMABHAGAVAN: Budskab til menneskeheden:
SRI BHAGAVAN: FØDSELSDAGSBUDSKAB 7. MARTS 2007:
ONENESS VELSIGNELSE, ET GUDDOMMELIGT FÆNOMEN:
STADIER PÅ VEJEN MOD OPLYSNING:
SRI AMMAS BUDSKAB PÅ FØDSELDAGEN DEN 15. AUGUST 2007:
Moola Mantra
Dette mantra blev oprindeligt givet til Inderne af Amma og Bhagavan,
da mantraer, i Hindu traditionen, spiller en naturlig rolle i spiritualitet.

Moola Mantra (rod mantra, hoved mantra) er fyldt med Ammas og
Bhagavans enheds kraft, derfor vil man ved at gentage det nemt
tiltrække enorme mængder af guddommeligt nærvær og velsignelse.
Det kan naturligvis også benyttes af vesterlændinge. Men det er ikke
en nødvendighed, det er kun eet af adskillelige værktøjer til enhed,
healing osv.
Det kan gentages ofte, sjældent, aldrig eller mere eller mindre uafbrudt
(som en indre baggrund). Melodien er ikke vigtig, men det hjælper at
gøre det medfølende og følelsesbetonet. Det hjælper ofte også at kende
den omtrentlige mening.
Det lyder sådan:
Om
Sat-Chit-Ananda-Parabrahma,
Purushottama-Paramatma,
Shri-Bhagavati-Sameta,
Shri Bhagavate Namaha.
Om…


* Meningen er meget kortfattet følgende:
“Guddommelige Kraft” – Vi hilser dig. Det upersonlige (eksistens,
væsen, Nirvana, Tao, det Absolutte)- den højeste bevidsthed,
(Lyset, den personlige Gud, det aspekt man beder til) –dets udstråling,


som er kærlighed og lyksalighed; Ånden bag skabelsen;
Den højeste skikkelse, det guddommelige i os alle, som det højere selv,
som kan manifestere sig overalt (totalsummen af det Højere Selv i alle
skabelsens væsener).
Den højeste bevidsthed som moderens aspekt (det feminine aspekt)

(nu inkarneretgennem Bhagavati Amma) sammen med
Den højeste bevidsthed som faderens aspekt (det maskuline aspekt)
(nu inkarneret gennem Bhagavan) – vi opsender vores kærlighed og
ærbødighed til alle disse ovenfor nævnte guddommelige aspekter.
Moola Mantra 2
Når som helst du chanter det Vediske Mantra, selvom du ikke ved
hvad det betyder, bærer det i sig selv styrke. Men når du ved hvad
det betyder og chanter med den følelse i dit hjerte vil energien flyde
med millioner af gange større styrke. Derfor er det essentielt at vide,
hvad mantraet betyder, når du bruger det.
Mantraet er som at kalde en ved navn. Ligesom når du kalder på en
person og han kommer og du føler hans tilstedeværelse, er det på
samme måde når du chanter dette mantra, den højeste energi


manifesteres alle vegne rundt om dig. Da universet er allesteds
nærværende kan den højeste energi manifesteres alle vegne når
som helst. Det er også meget vigtigt at vide at hvis påkaldelsen
sker i ydmyghed, respekt og af stor nødvendighed, gør det
tilstedeværelsen stærkere.
OM:
OM har 100 forskellige meninger. Det siges, i begyndelsen
højeste ord og det ord skabte alting. Det ord er OM. Hvis du
mediterer dybt I stilhed kan du høre lyden OM inden i dig. Hele
skabelsen udsprang fra lyden OM. Det er den oprindelige lyd eller
den universelle lyd ved hvilken hele universet vibrerer. OM betyder
også at invitere den højere energi. Denne guddommelige lyd har
kraften til at skabe, opretholde og destruere, give liv og bevægelse
til alt eksisterende.
SAT-CHIT-ANANDA PARABRAHMA.
SAT: Betyder, det aspekt af universet som er alt gennemtrængende
eksisterende, som er uden form, uformelig, alle steds nærværende,
uden egenskaber, uden kvalitet. Det er det umanifesterede. Det
opleves som universets tomhed. Vi kunne sige at det er den masse
af universet der er statisk. Alt hvad der har en form der kan fornemmes
udvikledes ud fra dette umanifesterede. Det er så fint at det er hinsides
al opfattelse. Det kan kun ses når det er blevet fortættet og har taget
form. Vi er i universet og universet er i os. Vi er resultatet og universet
er årsagen og årsagen manifesterer sig selv som effekten.
CHIT: Er universets rene bevidsthed som er uendelig, alle steds
nærværende manifesterende kraft i universet. Ud af dette er alt det
vi kalder dynamisk energi eller kraft udviklet. Det kan manifestere i
en hvilken som helst form eller facon. Det er bevidstheden manifesteret
som bevægelse, tyngdekraft, som magnetisme etc. Det manifesteres
også som kroppens handlinger, som tankekraft. Det er den Højeste
åndelighed.
ANANDA: Betyder lyksalighed, kærlighed, universets natur. Når du
oplever enten den Højeste energi i denne skabelse (SAT) og bliver et
med eksistensen eller du oplever aspektet af ren bevidsthed (CHIT)
indtræder du i en tilstand af guddommelig lyksalighed og evig lykke
(ANANDA). Dette er den oprindelige karakteristik af universet, som
er det største og mest dybtgående stadie af ekstase, som du nogensinde
kan opleve, når du forbinder dig med din højere bevidsthed.
PARABRAHMA: Er det Højeste væsen I sit absolutte aspekt; en som
er udover rum og tid. Det er essensen i universet som er med form og
uden form. Det er den Højeste skaber.
PURUSHOTHAMA PARAMATMA
PURUSHOTHAMA: Har forskellige meninger. Purusha betyder sjæl
og Uthama betyder Højeste; Den Højeste sjæl. Det betyder også den
Højeste krafts energi som leder os fra den Højeste verden. Purusha
betyder også menneske og PURUSHOTHAMA er den energi som i
nkarnerer som en Avatar for at hjælpe og vejlede menneskeheden og
er i tæt forbindelse med den elskede skabning.
PARAMATMA: Betyder den Højeste indre energi som er iboende i alle
mennesker og i alle væsener, levende og ikke levende. Det er den iboende
eller Antaryamin som befinder sig uden form eller i hvilken som helst
form. Det er den kraft som kan komme til dig når som helst og hvor
som helst du ønsker det for at guide og hjælpe dig .
SRI BHAGAVATI SAMETHA
SRI BHAGAVATI: Er det feminine aspekt som er karakteriseret som den
Højeste intelligens i handling. Kraften (Shakti). Det henviser til Moder Jord
(Guddommelige Moder) aspektet i skabelsen. (Amma)
SAMETHA: Betyder sammen med eller i forbindelse med.
SRI BHAGAVATE NAMAHA
SRI BHAGAVATE: Er skabelsens maskuline aspekt som er uforanderligt
og permanent. (Bhagavan)
NAMAHA: Er hilsenen eller knæfald til universet som er OM og også har
SAT-CHIT-ANANDAs kvaliteter, det er alle steds nærværende, uforanderlig
og foranderlig på samme tid, den Højeste sjæl I en menneskelig form og
uden form, den iboende som kan vejlede os og hjælpe os I de feminine og
maskuline former med den højeste intelligens. Jeg søger dit nærvær og
vejledning hele tiden.
Oversat af Ole Sol
TOP
**********************************************************************************************************************
Budskab fra Sri Bhagavan*
Menneskeheden står over for et kvantespring fremad. Vi ser den største sociale omvæltning og kreative omstrukturering nogensinde i øjnene. Uden virkelig at erkende det, er vi engagerede i at bygge verdens første Gyldne Tidsalder. I den nærmeste fremtid vil vi være den første generation, der skaber en global Gylden Tidsalder.
Tidsrummet fra juni 2004 til juni 2012 er menneskehedens gunstigste lejlighed til at blive oplyst. En ny civilisation vil fremstå og sammen med den en ny bevidsthedsform. Denne nye bevidsthedsform vil betyde en skærpet evne til at se tingene fra et højere perspektiv. Vores bevidsthed vil fortsætte med at udvide sig og der vil ikke være nogen tilbagevenden til et stammeliv eller et liv med national tilknytning. Vores energier vil blive dirigeret mod åndelig udvikling og helhed. Vores verden vil blive omdannet fra én der er domineret af materialisme til én med balance og åndelighed. Den for tiden herskende verden vil blive totalt omformet til en med lighed mellem alle mennesker. Begyndelsen på denne nye civilisation, som vi kan kalde Den Gyldne Tidsalder, er den mest enestående eksplosive omstændighed i alle vores liv. Vi har en skæbne, vi skal skabe – ”En bevidsthedstilstand af enhed med alt hvad der findes”.
*Sri Kalki Bhagavan er en indisk åndelig mester, Avatar, gift med en kvindelig Avatar, Amma. De er stiftere af The Golden Age Foundation og har været aktive åndelige lærere siden 1989. Hovedbudskabet i deres åndelige lære er, at oplysning / enhedstilstanden er opnåelig for alle på denne jord.
Læs mere om dem på: www.globaloneness.com & www.onenessuniversity.org
Oversat af ole sol
TOP
**********************************************************************************************************************
Hvad er Deeksha?
Deeksha er en energioverførsel, som kan bringe dig i kontakt med din indre guddommelighed,
dit højere selv og som slår hul i muren, som adskiller dig og Gud.
Deeksha er et fænomen, som går verden rundt og er uafhængig af religioner.
Deekshaen forstærker kontakten til din egen vej mod det guddommelige, som er fælles for os alle.
Deeksha er en energi, hvis formål er at frigøre os fra begrænsninger, frygt og negative mønstre.
Deeksha er med til at skabe mere glæde, lys og kærlighed i dit daglige liv og dine relationer.
For mere information om deeksha, kurser m.m.
Se: www.globaloneness.com & www.onenessuniversity.org
TOP
*********************************************************************************************************************
Spørgsmål: Hvad er vigtigheden af år 2012
Sri Bhagavan: OK! De fleste af jer ved at jorden har et magnetisk felt. Når jordens smeltede kerne roterer, skabes det magnetiske felt. Dette magnetfelt er blevet dramatisk svækket gennem de sidste ti år. Menneskehedens bevidstheds tankesfære befinder sig i det magnetiske felt.
I fysikken findes et begreb kaldet ”Schumanns Resonans”. Ved at bruge det, kan vi måle styrken af jordens magnetiske felt. Medens det i mange århundreder har været konstant omkring 7,80 svingninger per sekund, er det gennem de sidste 7-8 år steget til 11 svingninger per sekund og fortsætter med at stige dramatisk. Hvis man udregner det matematisk fremgår det, at i år 2012 vil ”Schumanns” sandsynligvis være 13 svingninger per sekund. Når denne resonans er 13 svingninger per sekund vil jordens kerne stoppe sin rotation og det magnetiske felt være væk og når det magnetiske felt er væk er din bevidsthed væk. Når jeg siger ”din bevidsthed” mener jeg dine ”samskaras” (resultater af dine handlinger). Presset fra de sidste 11.000 års Samskaras vil forsvinde.
I Dharmaen siger vi også ”sindet er karma”. Alle handlinger starter fra din bevidsthed. Bevidstheden er kun et lager af samskaras fra tidligere livs vasanas (ubevidste oplevelser), fra hvilke alle handlinger udspringer. Disse opbevares i jordens magnetiske felt. Derfor vil de i år 2012 være nulstillet i nogle få dage. Derefter vil jordens kerne begynde at rotere igen. Dette ville betyde en ny frisk start for mennesket eller begyndelsen til Den Gyldne Tidsalder.
Dette er vigtigheden af år 2012. Hvordan ved vi at det vil ske? Studiet af fossiler har vist at det sker efter cirka 11.000 år. Det er om ganske kort tid og så kan vi alle starte på en frisk. Det er derfor jeg ønsker, at du skal være oplyst i 2012. Hvis du er oplyst og alle dine samskaras er væk, kan vi påbegynde en ny yuga, som kan kaldes Sathya Yuga eller Den Gyldne Tidsalder. Mennesket vil træde ind i en ny tilstand af forandret bevidsthed.
Som jeg allerede har nævnt er jordens resonans stigende, det betyder at jordens hjerte gennemgår en forvandling. Jorden har en fysisk krop, lige som du har en fysisk krop. Den har også bevidsthed. Nu da resonansen er stigende, fungerer jordens hjerte meget anderledes end før. Nu er dit hjerte og jordens hjerte forbundet. Jordens hjerte kan blive påvirket af dit hjerte og omvendt. Det er derfor, det er absolut nødvendigt, at dit hjerteslag synkroniseres med jordens resonans. Det betyder, at dit hjerte skal blomstre. Dit hjerte vil blomstre, når du opdager kærligheden i dine forhold til andre.
Når du har opdaget kærligheden, må du holde op med at dømme dine forældre, partner osv. internt. Ingen kan dømmes da hele universet har direkte indflydelse på alle begivenheder og derfor også på menneskers opførsel.
Lær derfor at opleve livet. Livet skal opleves, hvad enten det er fyldt med smerte eller med nydelse.
Sri Kalki Bhagavan er en indisk Avatar (Guddommelig inspireret) med Oplysning & Enhed som speciale. Oversat af Ole Sol med kærlig hilsen til alle.
Læs mere på: www.globaloneness.com & www.onenessuniversity.org
TOP
**********************************************************************************************************************
Afklaring af Kalkis belæringer ved Freddy Nielsen
Se: www.globaloneness.com & www.onenessuniversity.org
Spørgsmål 1. Hvad er en Avatar?
Svar af Freddy - Det er et Himmelsk Væsen, som den Højeste Bevidsthed, den Højeste Kærlighed, udtrykker sig igennem. En Avatar kommer altid med et bestemt formål. Nogle er mindre kraftfulde, vi kan kalde dem manifestationer af den højeste bevidsthed. Andre er ekstremt kraftfulde og de stiger sjældent ned, de kan kaldes inkarnationer.
Spørgsmål 2. Hvad er så formålet med Kalki, som blev født den 7. marts 1949 i Sydindien?
Svar - Kalki er sådan en sjælden inkarnation, som er så uforståelig kraftfuld, at menneskeheden vil blive totalt forvandlet på grund af hans tilstedeværelse på jorden. Hans eneste formål er at “sætte mennesket frit” og sætte ethvert menneske, som søger Oplysning, i stand til virkelig at opnå det.
Spørgsmål 3. Hvad er den Oplysning, som Kalki giver og sætter folk i stand til at opnå?
Svar – Der er to slags Oplysning: den indledende og den endelige, fuldstændige. Enhver form for Oplysning består af adskillige typer. Det der imidlertid er fælles for alle slags er, at der er totalt fravær af falden natur, som er: vrede, smerte, frygt, kedsomhed, depression, misundelse, psykologiske traumer og blokeringer, stolthed, hykleri, fordømmelse osv. Kort sagt, der er ingen lidelse. Forskellige Guddommelige kvaliteter opnås som: kærlighed, fred, medfølelse, lyksalighed osv. Dybden og intensiteten skifter fra tilfælde til tilfælde.
Spørgsmål 4. Er det virkelig sandt, at jeg og enhver anden person kan opnå Oplysning i dette liv? Og hvis det virkelig er sådan, hvordan opnår man det og hvilke krav stilles der til os?
Svar – Naturligvis, der er ikke nogen tvivl om det. Du ,såvel som enhver der seriøst søger Oplysning, kan opnå det, ikke alene i dette liv, men indenfor år eller endda måneder. Kalki vil med sikkerhed give det til dig, men du må opfylde nogle få betingelser.
Først og fremmest må du lidenskabeligt søge denne tilstand af frihed, hvor der ikke findes lidelse eller indre mørke. Denne søgen fødes automatisk for dem som har opdaget den åndelig lidelse, som eksisterer i alle, i det mindste i sin inaktive form. Denne åndelige lidelse er lig med de fødselsveer, som kommer før selve fødslen. Det er et guddommeligt tegn på, at tiden er inde til en åndelig genfødsel, at blive “genfødt i ånd”.
For det andet behøver Kalki tre ting:
En temmelig dyb udrensning og vækning af vore seks legemer. Dette vil give os et meget højt niveau af energi og også andre ting såsom en dyb koncentrationsevne. En intens forståelse og virkeliggørelse af dig selv (dit sind, din lidelse og faldne natur) og livets beskaffenhed og virkelighed. En indvielse til den oplyste tilstand der gives af Kalki gennem hans Dasadjis.
Alle disse tre forudsætninger kan opnås ved kurser i Golden City. Kalkis Dasadjis hjælper dig til hurtigt at rense de seks legemer og hjælper dig også til at opnå en stor del af den fornødne visdom og forståelse. Dette vil i sig selv frembringe en tilstand af guddommelig kærlighed og fred. Men den vigtigste del af indvielsen er den, som kun gives i Kalkis ashram. Uden denne kolossale kraftfulde indvielse er det vanskeligt at opnå Oplysning, selvom vi foretog den rigtige slags åndelige øvelser i hundreder af liv.
Spørgsmål 5. Er Oplysning det samme som at have forbindelse med Lyset, den Guddommelige Ånd?
Svar – Nej. Forbindelse er kun begyndelsen, som opnås meget let gennem Kalki. Dette er i sig selv en oplevelse af ægte kærlighed, som ikke kan beskrives med ord. Før var der meget få mennesker, som var i stand til at komme i forbindelse med den Guddommelige Bevidsthed. Gennem Kalki er det sandsynligvis blevet tusind gange lettere; i virkeligheden så let, at de fleste mennesker er i stand til at få denne forbindelse inden for én time eller få timers intens søgning.
Før jeg deltog i et Kalki seminar, var det som om “jeg” eksisterede sammen med mit sind, som hovedsageligt bestod af negative tanker og følelser. Da jeg endelig fik den “permanente” forbindelse med Kalki, blev der tilføjet en tredje faktor, nemlig et hav af kærlighed og lys. Det var den største oplevelse i mit liv; i en hel måned kunne jeg næsten ikke tro, at det var sandt, sådan var kærligheden og det himmelske nærvær inden i mig. Lige siden, jo mere jeg følger “Kalkis vej”, jo mere intens er freden og kærligheden og de negative tanker og følelser er enten fraværende eller forstyrrer kun lidt.
Det er sådan det begynder for de fleste mennesker. Men selvom man arbejder på at blive befriet fra alle smerter, frygt, sorger og skyld (som er temmelig let, når man bruger Kalkis vej), er der visse negative følelser, som man ikke kan blive fuldstændig befriet fra. På det første trin på Kalkis vej er det som om vi kan blive meget udrensede, men der bliver stadig en del, lad os sige 25% af de negative følelser og faldne natur, tilbage. Det er uheldigvis kun meget, meget få mennesker der gennem historien er blevet fuldstændig udrenset fra den faldne natur og lidelser. Den sidste del, de tilbageværende 25% er næsten umulige at slippe af med og når det sker én gang for alle, kan vi kalde det Oplysning. Dette er temaet på det andet trin på Kalkis vej – og det vil ske når Kalkis tre forudsætninger opfyldes. Så vil der kun være to faktorer inden i dig, “Jeg” og “Oceanet af lys og kærlighed”. De negative tanker og følelser, som tilhører sindet, er forsvundet; dette kaldes almindeligvis “Erkendelsen af det Højere Selv”.
Spørgsmål 6. Hvad er lidelse og hvorfor skal vi frigøres fra den?
Svar - Hvem sagde, at du skulle frigøres fra lidelse? Kalki har kun et vigtigt spørgsmål til dig og alle: Ønsker du at blive fri for lidelse. Dette venlige spørgsmål indebærer følgende; “Ønsker du at blive renset én gang for alle fra det faldne sinds natur og modtage “Menneskets naturlige tilstand” d.v.s. ren kærlighed og total fred og harmoni?” – eller “Ønsker du åndelig perfektion, enhed med Lyset og dit højere Selv?” Du bliver ikke bedt om at blive befriet fra lidelse, valget er dit, for du har en af Gud givet fri vilje.
Du spurgte, hvad lidelse er? Det er et vanskeligt spørgsmål, men jeg vil prøve at svare på det, i det mindste i nogen udstrækning. For det første, uden lidelse ville ingen søge noget højere – sand kærlighed, renselse, sandheden, det Guddommelige. Lidelse, når det forstås rigtigt, fører til ydmyghed, medfølelse, kreativitet så vel som søgen efter livets sande mening. For det andet kunne vi sige, at lidelse skyldes nærværet af den faldne natur, som igen skyldes fraværet af sand kærlighed.
For det tredje er lidelse, når den på rette vis udleves totalt, en ild som tilintetgør gamle rådne, uønskede dele af vores personlighed. Først når en uønsket del er blevet brændt til aske, vil en frisk gunstig og Guddommelig del blive tilføjet til vores personlighed. For eksempel, for at tilgivelse kan fødes i dig, må en smerte lides helt igennem; den må forsvinde og blive til aske. Lidelse er en meget vigtig del af livet, som er blevet skabt meget specielt af den store Arkitekt af dette storslåede univers. Når lidelse bliver antaget og forstået forkert, kan lidelsen føre til livets meningsløshed, apati, sløvhed eller frustration. Det kan også føre til at hjertet bliver hårdt som sten og derved giver anledning til manglende samvittighed, had og hævngerrighed, selviskhed og ubarmhjertighed. Forstået rigtigt virker det som en gødning: dit hjerte vil blomstre og det vil give dig inspiration til at søge tilstanden af kærlighed og renhed.
Spørgsmål 7. Hvordan kan jeg, værende kristen, tro på Kalki?
Svar – Kalki beder aldrig folk om at tro på ham. Hvem du end er, hvilken religion eller filosofi du tilhører, har han kun et spørgsmål til dig: “Ønsker du at blive fri for lidelse?” Hvis du svarer “Ja” vil det virkelig være muligt for dig at blive det. Hvis du siger, at du kun ønsker at få denne kærlighed og renhed fra Kristus, har Kalki ikke noget imod det. Det er nærmere som om han siger: “Vidunderligt mit kære barn, jeg ønsker dig held og lykke og jeg håber du vil være i stand til at modtage denne renhed gennem Kristus, for mit eneste ønske for dig er, at du på en eller anden måde bliver Oplyst. Om du får det gennem mig, Kristus eller på nogen anden måde, er ikke vigtigt for mig. Det eneste, som betyder noget er, at det virkelig sker.
Det er en kendsgerning, at når folk ser på et fotografi af Kalki, kommer der ikke alene et guddommeligt lys ud fra det. Mange gange ses en “levende” Kristus, Maria, forskellige helgener eller store mestre som El More og Maitreya komme til syne på Kalkis foto. De er alle dele af Kalkis “hold” og har spillet en vigtig rolle i forberedelsen af menneskeheden til Oplysning. De hjælper alle Kalki, som nu fuldfører det de begyndte, for Kalki opfylder virkelig ethvert løfte og profeti, som er givet til alle helgener i alle hellige skrifter.
Kalki beder aldrig folk forlade deres religion eller åndelige vej. Kalkis vej er en åndelig lære, som når den forstås, virkeliggøres og opleves, vil give fuldstændig Oplysning. Den kan kombineres med en hvilken som helst religion, åndelig vej eller endog ateisme.
Der er en anden fremgangsmåde, du kan prøve. Sid foran Kalkis foto og begynd at sætte dig I forbindelse med ham. Bed derefter oprigtigt til Kristus om at hjælpe dig. Du kan bede Kristus om at vise dig sandheden eller sige til ham: “Hvis du ønsker at jeg skal vandre på Kalkis vej eller hvis han virkelig er en sand Inkarnation, lad mig opleve det; bring mig til Kalki; således at jeg bliver fyldt med guddommeligt lys og kærlighed”. Meget ofte sker der det mirakel, at disse kristne ikke alene kommer i forbindelse med den guddommelige ånd, men de oplever og ser også Kristus såvel som Kalki i fotoet, nogle gange med en skinnende hvid due over dem. Mange af den slags mennesker er forbløffede over Kalkis endeløse nåde, de fortæller ofte, at de har bedt og praktiseret i årevis, for at blive i stand til at opnå den guddommelige forbindelse, men har aldrig fået den. Og her giver Kalki den i løbet af få minutter eller timer.
Spørgsmål 8. Er det ikke egoistisk at blive frigjort fra lidelse? Vil vi ikke blive ligegyldige eller selviske nyde livet i stedet for at have medfølelse?
Svar – Slet ikke! Det er nærmere tvært imod. Hvor der er en falden natur, er der lidelse. Det er kun muligt at elske din nabo som dig selv, det er kun muligt at “blive kærlighed”, hvis der er fuldstændig indre frihed. Det er kun i frihed at kærlighed fødes. Jo mere du lider, jo mere selvisk og selvcentreret er det sandsynligt, at du bliver. Du stiller disse spørgsmål baseret på ideer, begreber og dogmer, ikke fra din egen erfaring. Det er umuligt at lide og have sand medfølelse samtidig. I en tilstand af renhed og fravær af din egen lidelse (inklusive din faldne natur) er medfølelse spontan og ægte. Når du opnår dette som en erfaring, vil du forstå. En dyb Guddommelig oplevelse vil lære dig mere end tusinder af bøger.
Andres lære og oplevelser kan aldrig blive dine, kan aldrig opleves i dit indre og derved blive en naturlig del af din personlighed, med mindre du selv får en dyb forvandlende oplevelse.
Spørgsmål 9. Jeg tror på Gud, men ofte er jeg nedtrykt, hvor jeg ikke ser nogen mening med livet i det hele taget. Jeg bliver overvældet af ligegyldighed på trods af, at jeg forstår intellektuelt, at der må være en dybere mening med livet. Jeg kan ikke forstå det og skammer mig over, at jeg mister min tro. Vil du være venlig at belyse dette?
Svar – Det du går igennem er helt naturligt og normalt. Når vores fysiske og psykologiske lidelser bliver mindre, stiger vores åndelige lidelse, da disse tre slags lidelser danner en konstant størrelse. Når én aftager må de to andre nødvendigvis tiltage. Åndelig lidelse er det indre grundlag for enhver person, der ikke er oplyst. Hvordan kommer det til udtryk? Det manifesterer sig som formålsløshed og komplet meningsløshed med vores eksistens, som total ligegyldighed, som fravær af tilfredsstillelse – Lige meget hvilket mål du opnår, efterlader det dig med et bittert spørgsmål: “Og hvad så? Jeg opnåede mit mål, min drøm; alt blev fuldbyrdet, hvad så!” Det giver en mærkelig følelse af at noget (eller alting) i livet er forkert. Du kan også føle kvalme eller had, når du gør betragtninger over det faktum, at du eksisterer.
Denne lidelse kan sammenlignes med fødselsveer. Det er et tegn fra livet (eller det Guddommelige) om, at du nu burde genfødes i Ånd (d.v.s. blive Oplyst).
I forhold til livets mening, kan dette spørgsmål besvares fra forskellige planer. På det jordiske plan har en masse ting en mening for dig eller for folk. Set fra et højere plan er der kun én mening med livet og det er at leve oprigtigt, som kun er muligt i Oplyst tilstand. Der kan ikke være andre meninger med livet end dette. I denne tilstand har alting mening; du er blevet til kærlighed og er derved i stand til at opleve virkeligheden, som den er. Oplevelsen af virkeligheden er kærlighed og når du oplever virkeligheden, er du i berøring med evigheden. Det er hvad der menes med “frihed fra synd og at få evigt liv”.
Spørgsmål 10. Hvad sker der egentlig når vi dør? Jeg har hørt, at mennesker, som døde klinisk, mødte engle og guddommelige Lysvæsener og når de vendte tilbage var totalt forandrede, de mistede frygten for døden og påstod, at den sande mening med livet er at elske og tilgive.
Svar – I 1972 skrev Dr. Moody den første bog om undersøgelser af, hvad mennesker oplever, når de dør. Lige siden er der foretaget en mængde seriøse undersøgelser på dette område. Der er skrevet masser af bøger og de beskriver mere eller mindre det samme. Millioner af mennesker over hele jorden har haft den oplevelse, at sjælen forlader kroppen og flyver gennem en eller anden slags tunnel. Snart dukker et kraftigt lys op ved enden af tunnellen og sjælen drages mod dette lys. Ved enden af tunnellen er dette lyspunkt blevet meget stort og er i virkeligheden blevet til et Lysvæsen, som udstråler en kærlighed, tilgivelse og fred, som får enhvers hjerte til at smelte. Alle føler sig hjemme og en så stor glæde, som de aldrig før har følt. Dette Lysvæsen siger ikke, at det er den højeste intelligens, skønt de fleste intuitivt føler, at det forholder sig sådan. Så viser det den “døde person” vedkommendes liv, som om det var virkeligt. Hver gang vedkommende har såret nogen, føles fuldt ud den smerte indeni, som blev påført det andet menneske. Lyset hverken dømmer eller fordømmer. Vi føler kun den smerte, vi påførte andre. Efter dette sendes den “døde person” tilbage til livet igen. Hvis denne nær-død-oplevelse fortsætter ud over dette punkt, vil vi ikke være i stand til at vende tilbage til “livet” igen og den endelige død er indtruffet. Det trin, der følger, er aldrig beskrevet i bøger om nær-død-oplevelser. Det er overenskomsten med lyset. Hvis vi ikke var i stand til at tilgive andre eller os selv, ville vi automatisk bede om en ny chance til at opdage sand kærlighed. Det betyder, at vi beder om at blive født på ny i håbet om at blive i stand til at elske og tilgive enhver “i det mindste denne gang”. Ofte beder vi om en eller anden slags lidelse for at forstærke den lidelse hos os selv, som vi påførte andre. I nærværet af Lysets store kærlighed bliver vi uskyldige og retfærdige og er forberedt på at gennemgå en masse lidelse for at opdage kærligheden. I den åndelige verden synes hele vores livstid på jorden nærmest som kun 10 sekunder.
Problemet er, at når vi tager bolig i en ny krop, glemmer vi vores tidligere liv såvel som vores overenskomst med Lysvæsenet. Vi glemmer, at formålet med livet er at elske og tilgive og begynder så mere og mere at klage over vores skæbne, korset vi hverken vælger at bære eller selv skabte.
En vis og ren person er altid taknemmelig. Han forstår at alting var, er og vil være nåde. Han indser at hans kors – alle smerter, skuffelser og også “fejltagelser” – var hans måde at opdage kærligheden og sandheden på. Han er overvældet af følelsen af tilgivelse; ikke alene tilgivelse af mennesker, men af sig selv, livet, tilværelsen og Skaberen.
Den overvældende oplevelse af sand kærlighed i nærværet af Lysvæsenet er meget lig med hvad mennesker uafbrudt oplever, når de er kommet i forbindelse med Kalki. Det er fordi han er Lysvæsenet, som har taget bolig i en menneskekrop for at give tilstanden af sand kærlighed til menneskeheden. Ingen bliver naturligvis bedt om blindt at tro på dette. Jeg nævner det kun for at gøre dig klar over det. Jeg har opdaget, at dette er sandt gennem min egen erfaring – du kan også erfare om det er sandt eller ikke.
Spørgsmål 11. Der er en masse mennesker, for hvem det er “umuligt” at kunne deltage i de seminarer hvor folk opnår denne fred og kærlighed. Hvad med dem? Jeg spekulerer også på, om der er noget, jeg kan gøre for mine venner og slægtninge, som bor andre steder og som sandsynligvis også gerne vil have denne kærlighed og healing, når jeg fortæller dem om det?
Svar – Det andet trin, at få Oplysning, kræver en masse forberedelse og vejledning. Men den første del af det første trin kan opnås gennem en bog om Kalki eller gennem én som dig, en person som selv har været igennem seminaret. Enhver, som oprigtigt forbinder sig med Kalki gennem hans foto, kan let opnå denne Guddommelige forbindelse. Dette nærvær af ren kærlighed. Det er også muligt at modtage healing og mirakuløs hjælp i kriser. Det er af meget stor værdi, hvis du hjælper dem til at få tillid. Hvis de får et foto (eller i det mindste en god fotokopi af Kalkis foto), en CD med sange om Kalki og noget litteratur vil, det gøre alting lettere. De kan så fortælle det til andre og kædereaktionen vil fortsætte. Gennem dig kan i hundredvis af mennesker på den måde komme i forbindelse med Kalki.
Det er dog bedre hvis disse mennesker, for at opnå en meget dybere tilstand af kærlighed og fred osv., samler en stor gruppe mennesker og inviterer en instruktør, der er indviet i Kalkis vej, til at vejlede dem videre.
Spørgsmål 12. Er det ikke dårligt at bede Kalki om healing og hjælp? Hvorfor skal vi forstyrre ham, hvis vi selv kan løse problemerne?
Svar – Det er helt op til dig. Der er stor visdom i ordsproget: “Sæt din lid til Gud, men opfør dig ordentligt”. Der er fire metoder til at behandle livets problemer på: to verdslige og to åndelige. Vi kan kun leve et harmonisk liv, hvis vi mestrer alle fire metoder.
Få mennesker mestrer begge de åndelige metoder. De fire metoder er:
1. Indsats og viljestyrke
2. Logik, intelligens, sammenligning, vurdering, analyse o.s.v.
3. Total opmærksomhed (at være fuldstændig i følelsen!)
4. Guddommelig nåde.
Ved hjælp af de to første (verdslige) metoder kan mange problemer i dagliglivet nemt løses. Men visse problemer er så underfundige, at kun de store åndelige metoder er i stand til at løse dem. De fleste indre problemer, som krænkelser, komplekse følelser, skyld og sorg, kan løses indenfor 3-30 minutter ved hjælp af “total opmærksomhed”, hvorimod de ikke kan løses, selv efter mange års analyse og viljestyrke,
At opnå “øjeblikkelige mirakler” eller tilstanden af Guddommelig kærlighed er kun mulig via den fjerde vej, Guddommelig nåde. For at de åndelige metoder skal virke, er det nødvendigt at afbryde de to verdslige metoder, medens man arbejder med den tredje og fjerde metode. Det indebærer, at du må blive hjælpeløs og afbryde alle sindets aktiviteter, medens du benytter opmærksomhed og nåde. Selv Kristus sagde: “Bed om det og det vil blive dig givet”. Han bad ofte om hjælp, som også mange Mestre gjorde. Der er ikke noget galt i at bede om Guddommelig hjælp, dog vil Kalki kun hjælpe dig, hvis du beder om det af absolut nødvendighed og hvis det ikke er skadeligt for andre (og dig selv). Der er en anden vej, en vej som de fleste vise mennesker foretrækker. Det er at stole fuldstændig på Kalki. Så vil du øjeblikkelig få Guddommelig beskyttelse og ofte vil du blive forbløffet over, hvordan Kalki overgår dine forventninger. Det du har behov for vil ofte “dumpe ned i hænderne på dig”.
Spørgsmål 13. Jeg føler, at jeg stoler fuldstændig på Kalki, men dog forventede jeg, at han ville tage sig mere af de af mine materielle problemer, som endnu ikke er blevet løst.
Svar – Ud fra selve spørgsmålet er det helt klart, at du ikke virkelig stoler på Kalki. At stole på er nærmest som en graviditet. En kvinde som siger: “Tilsyneladende er jeg muligvis i det mindste måske mere eller mindre gravid”. Jeg ville svare: “Så ønsker jeg dig muligvis en lille smule tillykke, tror jeg nok”. 90% tiltro er bedre end 10%, men stadigvæk er det ikke fuldstændig tillid. Kun 100% fuld tillid giver mirakuløs beskyttelse og en stor strøm af “såkaldte tilfældigheder”, som kun er et andet navn for Kalkis anonyme nådegaver.
Hvad er så fuldstændig tillid og hvordan opnås den? Det er meget enkelt. Det er det totale fravær af frygt og bekymringer for fremtiden. Du vil ikke blive ved med at planlægge og tænke på fremtiden. Én gang er mere end tilstrækkeligt. Og når du tænker på fremtiden, vil du kun se lys og føle dig tillidsfuld, da du ved, at “Kalki er med mig, min Kalki er med mig, verden er så vidunderlig, for Kalki er med mig”.
Men for at tilliden skal blive fuldstændig, 100%, må du bevæge dig ind i “Livets Strøm”, hvor du aldrig vil blive skuffet. Skuffelse opstår kun, når du forventer, at ting vil ske og personer vil opføre sig, som du ønsker. Det er mangel på ydmyghed overfor livet og Skaberen af alt liv; du prøver at kontrollere situationer på grund af din frygt. Frygt for at situationer eller mennesker vil påføre dig smerte (som de sandsynligvis har gjort mange gange i dit liv), frygt for at Skaberen ikke er fuldstændig med dig. For at blive fri for skuffelser, må du blive fri for forventninger. Den vises erstatning for forventninger er forkærlighed. Du føler, at det ville være vidunderligt, hvis alting gik den dejlige vej du planlagde det, men selv om det ikke gør det, har du ikke noget imod det. (læs venligst den vidunderlige historie, som fortæller om denne – “Judgement/vurdering”). Du vil erkende, at den Guddommelige vilje er vigtigere end din egen vilje. Du kan endda vælge at føle taknemmelighed for, at alting sker, som det sker – derved viser du din totale tillid til det Største – det skaber ofte mirakler. På denne måde vil du forblive i “Livets Strøm” og tillade det Guddommelige at beskytte dig fuldstændigt.
Spørgsmål 14. Jeg kan acceptere, at Kalki på en eller anden måde kan give tilstanden til enhver seriøs søgende, som søger helhjertet . Men menneskeheden er som helhed faldet så langt ned, at jeg ikke kan se, hvordan hele menneskeheden skulle kunne blive Oplyst, selv efter tusinder af år.
Svar – Jeg kan være enig med dig i, at det kan synes for vanskeligt, som situationen ser ud i dag. Men for Kalki synes det meget mærkeligt kun at give Oplysning til nogle få tusinde eller millioner. For ham er den eneste naturlige ting, at alle skal have det. Og det vil ske for… Kalki er trods alt Kalki, og Kalki er netop et mirakel; han forstår ikke hvad fejltagelse betyder – Jeg mener, han kan ikke fejle. Jeg kan ikke sige nøjagtigt, hvad hans plan er, men mester Anandagiri gav os nogle antydninger af hvordan det vil finde sted. Det er nok at 1% ud af 1% af menneskeheden bliver Oplyst, det vil sige 1 person for hver 10.000 og det udgør cirka 600.000 mennesker. Det skulle ikke være vanskeligt at finde sådan et lille antal i en rimelig nær fremtid; et sådant antal søgende ville højst sandsynligt have opnået denne tilstand i Kalkis ashram ikke senere end år 20l2. Når 1 ud af 10.000 er blevet Oplyst, er det næsten det samme som om hele verden har fået tilstanden. Dette lille antal mennesker vil påvirke hele menneskehedens kollektive bevidsthed i en sådan grad, at det vil betyde afslutningen på mørkets og det faldne menneskes naturs regeringstid. Det vil først og fremmest blive temmelig let at opnå tilstanden for enhver søgende i hele verden.
Jeg tror, at mere end 1% af menneskeheden er søgere af oplysning, det betyder mindst 60 millioner mennesker. Når det kritiske antal på cirka 600.000 personer er blevet nået, vil hver eneste af disse indviede være i stand til at overføre denne oplyste tilstand til et hvilken som helst antal mennesker, som beslutter sig for en dyb tilstand af Guddommelig kærlighed, hvor falden natur såvel som lidelse ikke findes. Hvem kan sige ”nej” til en sådan paradisisk tilstand. Det kan ikke undgå at spredes lige som en kolossal ildebrand. Men der eksisterer et ”men” og det er: for at mennesker kan beholde denne oplyste tilstand permanent, må de begynde at rense deres seks legemer. Ellers vil denne fremkaldte tilstand ikke være i stand til at vare ret længe. Den vil forsvinde efter nogen tid, måske efter nogle uger eller måneder. Heldigvis er det ikke så vanskeligt at holde alle de seks legemer i en god og sund tilstand. Det kræver 1-1½ times åndelig praksis daglig. Livsstilen må naturligvis ændres til en åndelig livsstil. Men øvelserne er meget lette at gøre og kræver mindre end 90 minutter daglig.
Sikken en vidunderlig chance at være mellem de mennesker, gennem hvilke Kalki vil forvandle menneskeheden. Jo flere mennesker, som opnår Oplysning, jo før vil den strålende dag komme, hvor det kan opnås, ikke alene i Kalkis ashram gennem Master Anandagiri som i dag, men hvor vi selv vil være instrumenter i dette, vi vil være i stand til at kanalisere Kalkis indvielse til Oplysning videre til et hvilken som helst antal mennesker.
Jeg er også sikker på, at til den tid vil mange rene og seriøse søgere af kærlighed og sandhed over hele jordkloden, begynde at have spontane dybe åndelige oplevelser. Specielt i gader eller byer hvor der bor et antal oplyste mennesker.
Men med hensyn til fremtiden kan jeg forstå, hvis du ikke tror på, hvad jeg fortæller, det kan synes for meget som et vidunderligt eventyr.
Ikke desto mindre er i hvert fald én ting sikker: hvis du virkelig ønsker tilstanden af frihed nu, kan du få den på kurser i Golden City, hvis du kommer forberedt, som betyder, at du ikke alene har en dyb længsel efter at blive Oplyst, men at du også, når du kommer til Golden City, har dine seks legemer i god form. Selvom vi glemmer alt om hvad jeg fortalte om fremtiden, er det ikke noget stort mirakel i sig selv, at du kan få fuld Oplysning meget snart.
Spørgsmål 15. Udgår.
Spørgsmål 16. Jeg er rationalist og kan ikke virkelig acceptere den højeste virkeligheds personlige aspekt, det vil sige, at jeg anser, at alting, udover det Formløse Absolutte, er en fordrejning, som en lavere form af den Største Virkelighed. Da jeg lyttede til de smukke sange dedikerede til Kalki, forstod jeg, at der lægges vægt på det personlige aspekt af det guddommelige.
Svar – Det er ikke sandheden. ”Kalkis belæringer” er så umådelige som universet. – Ubegrænsede og grænseløse. Efter vores kurser skriver folk sange, som kommer af deres egen åndelige oplevelser og forvandling. Hvert land og kultur er unik og vidunderlig. Formålet med Kalkis lære er ikke at eksportere indisk kultur til andre dele af verden. – det ville være imod den totale åbenhed og universalitet, der udgør Kalkis belæringer. I de slaviske lande er den Største Virkelighed oftest beskrevet som den Himmelske Fader. Når en person i for eksempel Sibirien vil fremkalde et kraftfyldt nærvær af Den Højeste Ånd på et Kalki kursus, vil sangene og digtene, som beskriver denne tilstand af overjordisk kærlighed, naturligvis være farvet af hans kultur. I Kina eller Marokko vil det blive udtrykt anderledes.
Menneskers forståelse i al almindelighed af den Højeste Virkelighed er ofte begrænset til blot begreber. Meget få har deres egne dybe og personlige guddommelige oplevelser. Sandheden er, at den Højeste Virkelighed er på samme tid upersonlig og personlig. Det er ikke sådan, at én af dem er mere sand end den anden. De er simpelthen to sider af den samme mønt. Dette kan måske ikke forstås intellektuelt. I virkeligheden kan det sandsynligvis ikke begribes fuldstændigt af sindet. Sindet er ofte særdeles nyttigt, men når det kommer til forståelse af tingenes Højeste Virkelighed eller det Guddommelige er det et meget dårligt værktøj. Virkeligheden er ikke bestemt til at blive forstået af sindet – det er uvidende. Du kan imidlertid smelte sammen med, forene dig med Virkeligheden eller det Guddommelige. Det er i virkeligheden den sande mening med al menneskelig eksistens. I livet finder du kun det, du søger. Det er derfor, at det Højeste vil manifestere sig i dig på den måde, du forventer. I østen er det Guddommelige ofte upersonligt, det Absolutte. Den østerlandske form for Oplysning kaldes at erkende eller opnå enhed med Tao, Nirvana, Brahman, Væren og så videre. Dette er en tilstand af uendelig fred og total forening med livet og universet. Der er ingen følelse af en forbindelse med en højere Kraft, da du har forenet dig med Kraftens upersonlige aspekt. (Væren eller eksistens).
Den vesterlandske form for Oplysning beskrives ofte som at opnå ”Lysets Kongerige” i dit hjerte eller som en vedvarende og utrolig nærhed med den Højeste Ånd, den Højeste Kærlighed og Intelligens. Både den østerlandske og den vesterlandske form for Oplysning vil gøre, at du indtræder i den Højeste Guddommelige verden, når du dør.
Men jeg har et spørgsmål til alle seriøse søgende rundt om i verden: “Hvorfor bryde og begrænse den ene og udelelige Virkelighed til to illusoriske dele?” Hvis du foretrækker et af aspekterne, kan du søge det gennem Kalki, men se ikke ned på de mennesker som søger det modsatte aspekt af det Guddommelige. I tidligere tider er der kun meget få helgener eller Mestre, som er blevet forenede med begge aspekter af det Guddommelige, da det Absolutte kun vil fremstå sådan, som det forventes, at det vil opstå. Kalki åbner nu en meget let vej for alle til at opnå total Oplysning, heri inkluderet en total forening med begge aspekter af den Højeste Virkelighed.
Spørgsmål 17. Hvornår kommer “Verdens ende”?
Svar – Det sker allerede. Mange åbenbaringer er symbolske og bør ikke tages bogstaveligt, Armageddon er en krig, som finder sted inden i ethvert menneskes hjerte, det er en kamp mellem mørket (vores faldne natur) og Lyset (nærvær eller forening med det Guddommelige). På grund af Kalkis tilstedeværelse på jorden, er Guddommelig nåde og Lys nemt opnåeligt for alle. Gennem Kalki begynder et enestående ocean af Lys langsomt at omhylde jorden og denne strøm af lys vil blive forstærket af Kalki indtil mørket (uretfærdighed, lidelse og mørke) er forsvundet fuldstændigt fra denne planet. Dette vil naturligvis først ske, når menneskeheden opnår Oplysning, det vil sige, når den Guddommelige natur bliver vækket totalt i enhver. I denne Guddommelige tilstand (som er menneskets eneste naturlige tilstand – et menneske “skabt i Guds billede og væsen”), det vil ikke kun blive vanskeligt at synde, det vil være umuligt. I Åbenbaringernes Bog er det beskrevet som “at kaste Satan i fængsel i ét tusinde år”.
Det der kaldes “Verdens Ende” er kun “enden på mørket” eller “enden på den mørke verden”. Det er en proces, der allerede finder sted. Det er en overgangsperiode fra en verden regeret af mørke til en verden regeret af Lys. Denne smertefulde proces er sandsynligvis stilnet af omkring år 2012.
I mange naturlige healingmetoder, for eksempel faste, zoneterapi eller homøopati, er der ofte i en kur en forudgående krise før helbredelsen finder sted. Det er som om sygdommen bliver vækket fra sin halvt sovende tilstand inden i dine celler for at blive totalt uddrevet af din krop. I nogle dage eller uger, medens din krop uddriver sygdommen, vil sygdommen forstærkes på sin vej ud af kroppen. Denne proces er nogenlunde magen til den proces, der nu finder sted på denne planet. – “Verdens ende”. Når Lyset er forstærket globalt, vil mørket, uretfærdigheder og synd (som alle er sjælens sygdomme), som eksisterer alle vegne og i ethvert menneskes hjerte, begynde at tiltage før det endegyldigt vil blive drevet ud af planeten Jordens ”Krop”. Det er derfor så mange film er baseret på tre ting: vold, frygt og sex. Det er grunden til stigningen i kriminalitet, krige og naturkatastrofer. Der kunne skrives en hel bog om eksempler på dette.
Spørgsmål 18. Er Kalki imod kanalisering?
Svar – Før jeg svarer på dette spørgsmål, har jeg nogle spørgsmål til dig: “Til trods for at så mange åndelige traditioner og religioner er fyldt med forbud og påbud, “gør sådan” og ”gør ikke sådan” – hvor står så menneskeheden i dag? Hvor er de mennesker, som har renhed i tanke, ord og handling? Er tankerne, hjerterne eller i det mindste menneskehedens handlinger blevet renere efter at have hørt hvad Kristus sagde om hvordan vi burde leve, tænke og føle?”
Kalkis lære er et system baseret på frihed og er kun interesseret i resultater. En virkelig lykkelig person er total ren og vil automatisk handle meget moralsk og uselvisk. Permanent sand lykke kan kun findes i tilstanden af Oplysning.
Der er en bagside af medaljen når man siger til folk: “Gør kun det! Gør aldrig slemme ting!”. Det giver en konflikt mellem dit ideal og din indre naturs aktuelle tilstand. Du begynder at kritisere, fordømme og slås med dig selv. Og du kan kun forholde dig til andre, som du forholder dig til dig selv. Du bliver derfor intolerant over for andre. Da du ikke kan acceptere dig selv, som du er i virkeligheden, kan du ikke acceptere andre, som de er. Men der er kun én vej til at elske din nabo og det er at elske dig selv. At elske dig selv er umuligt, hvis du ikke kan tilgive dig selv og tilgivelse vil kun finde sted, hvis du fuldt ud accepterer dig selv. Når du fuldstændigt accepterer og tilgiver dig selv, vil du blive overrasket over, at du har accepteret og tilgivet alle og derfor elsker alle og alting ubetinget.
Kalkis lære er et system af ydmyg accept, som fører til tilstanden af fred og kærlighed og til sidst til fuldstændig Oplysning. Den bringer dig til en tilstand af sand lykke og frihed og kun i fuld frihed fødes ubetinget kærlighed.
Kalki er meget praktisk og ønsker at du skal tage det fulde ansvar for dit eget liv. Han giver ikke nogen restriktioner, men gør dig opmærksom på de love, der styrer skabelsen. En af disse love er “du høster, hvad du sår, mangfoldigt”, som indebærer at hver eneste tanke, ord eller gerning vil forøges i skabelsen og returnere til dig.
I stedet for gør! Og gør ikke! Siger Kalki til dig: ”Hvis … Så…!!!” For eksempel med hensyn til tilgivelse kan du forestille dig, at Kalki siger: ”Hvis ikke du er kommet fri af at være blevet såret, kan du ikke virkelig tilgive. Krænkelser bærer altid et ønske om hævn med sig og det vil altid medføre, at din krop er mindre sund. Det Guddommeliges tilstedeværelse inden i dig vil være mindre og ligeså din åndelige energitilstand. Krænkelsen kan også medføre fysiske sygdomme.” og så videre…
Nu kommer vi til dit spørgsmål om kanalisering. Profeter gjorde med succes brug af sand kanalisering. Ved at overdrive kanalisering, som ikke er autentisk, er der åndeligt søgende som er endt på sindssygehospitaler. Det er altid forbundet med en risiko , men Kalki kommenterer det egentlig ikke, lige som så mange andre områder. Dit niveau af visioner eller oplysninger afhænger af din indre tilstand, om du lider under sindets slaveri, den faldne natur (frygt, egoisme) eller om du er Oplyst.
En uoplyst person stræber efter at fortolke oplysningerne til sin egen egocentrerede fordel. Der er to faktorer der gør sig gældende her:
1) Oplysningerne kan være en åbenbaring eller komme fra dit sind eller nogle astrale eller endog mørke ånder.
2) Fortolkningen, som er afhængig af din baggrund eller overbevisning, men ofte afhænger det af dit hjertes renhed.
Du kan få en virkelig Guddommelig vision af Maria Magdalene, som var bestemt for dig som en lektion i at blive ydmyg og selvopofrende, som hun var. Men under indflydelse af din egoisme foretager dit sind en konklusion, som er velgørende for dig selv (det faldne sinds næring er umoralitet og egoisme): “Åh!, Jeg var Maria Magdalene i mit tidligere liv. Jeg var berømt, stor og meget åndelig”. En anden fare er, at folk kan miste deres kontakt med virkeligheden og flygte ind i deres egen verden, en verden i hvilken de føler sig hjemme og sikre. De vil bruge deres kanal eller pendul til at løse alle små problemer.
Dette var kun to ud af rigtig mange aspekter af, hvad der kan ske, hvis folk, der ikke er modne til det, kanaliserer.
Spørgsmål 19. De fleste mennesker, som kanaliserer, har nogle evner eller kraft såsom evnen til at heale og viden om ens fortid. Er det ikke et tegn på, at alle de informationer, de får, er sande.
Svar – Nej, det er ikke et tegn. Så længe som dit ego eller dit sind ikke fuldt ud har overgivet sig til det Højeste, er der altid en risiko for, at oplysningerne kan være let fordrejede eller endda forkerte.
En åndelig person er ikke en der har kraft. Skt. Paul skrev (Korinth, 13.2): “Det kan være at jeg har evnen til at forkynde inspireret; Det kan være at jeg har al kundskab og forstår alle hemmeligheder; Det kan være at jeg har tro nok til at flytte bjerge – men hvis ikke jeg har kærlighed, er jeg ingenting”. Ingenting! Dette er meget vigtigt og vi bør aldrig glemme dette. En åndelig person er en der lever i den Guddommelige ånd og ikke i den faldne natur (sindets slaveri). Hvilke er tegnene på en åndelig person? De er: ubetinget kærlighed, ydmyghed, venlighed og taknemmelighed. Din åndelige vækst kan også ses i dine relationer. Livet er relationer og du er i den samme tilstand, som dine relationer er i. Det betyder, at hvis dine relationer er i uorden, er du i uorden. Men for at sige sandheden er det umuligt af have perfekte relationer, hvis det lille ”Jeg” (eller ego) eksisterer. Dette falske ”Jeg”, som forhindrer dig i at være i dit sande ”Jeg”, dit højere og Guddommelige Selv, forsvinder først efter Oplysningen.
Spørgsmål 20. En af mine bekendte fortalte mig, at der ikke nævnes noget om Kalki i Bibelen, og at jeg derfor ikke skulle gå til disse Kalki seminarer, som jeg elsker så meget. Hvad anbefaler du mig at gøre?
Svar – Jeg anbefaler, at du lærer at tænke for dig selv og lærer at lytte til dit hjerte og din intuition. Få mennesker ved hvor vidunderligt det er at leve i nuet og følge ens hjertes sang. På den anden måde bliver dit liv mekanisk og regeret af frygt – en konstant frygt for hvad andre tænker om dig.
Den Højeste Ånd sender en utrolig nåde gennem Kalki. Det er første gang i historien en sådan endeløs nåde gives til nogen på jorden og Skaberen vil fortsætte med at forstærke denne nåde gennem Kalki indtil flertallet af menneskeheden vil have opnået en Guddommelig tilstand (Oplysning). Hvis du vil tro på alle de mennesker, som vil dele deres tvivl eller negative tanker med dig, vil den tilstand af Guddommelig kærlighed og fred, som du modtog gennem Kalki på seminaret, reduceres og måske endog forsvinde efter nogen tid. Det Højeste ønsker ikke at være en uvelkommen gæst i vores sjæl.
Det har altid været vanskeligt for menneskeheden at acceptere nye paradigmer, for eksempel teorien om at planeten Jorden bevæger sig i kredsløb omkring solen og ikke omvendt. Samfundet accepterede ikke Galileo og Kopernicus og mange arrogante mennesker ønskede at dræbe disse to “syndere”.
Du må selv beslutte, om du ønsker at gå eller ikke gå til de Kalki seminarer, som du elsker; og hvis du er i tvivl, kan jeg anbefale dig helhjertet at bede til Kristus eller til det Højeste om råd eller et tegn.
Faktum er, at en stor ny gave er givet til menneskeheden af Skaberen. Det er dit valg at modtage den eller ikke, men den er for alle, ligesom solen. Du kan vælge at være indenfor denne nye nåde eller udenfor den. Det er imidlertid det Højestes vilje, at menneskeheden snart skal indtræde i tilstanden af Oplysning.
Vi kan stille en million spørgsmål som for eksempel: ”Hvorfor giver Skaberen denne nye nåde gennem Kalki?”; ”Hvorfor blev den ikke givet tidligere?” Eller vi har valget at acceptere det i ydmyghed og med glæde og følge Kristi lære: ”Med mindre I bliver som små børn, vil I ikke komme ind i Himlen”
Mange mennesker har sagt, at i Åbenbaringernes Bog er der nævnt noget om Kalki. Der står skrevet i det 19. kapitel, at en Guddommelig rytter på en hvid hest vil tilintetgøre synd og mørke på jorden. Jeg siger ikke, at de hellige skrifter har forudset Kalkis komme; der er så mange, som følger profeter, guruer og åndelige Mestre og bruger citater for at bevise, at deres Mester er den sande og eneste. Det Guddommelige giver uden sidestykke så megen nåde gennem Kalki, at der ikke er brug for at citere noget som helst; for mig er det indlysende og klart.
Kalkis vej er totalt fri for fanatisme og dogmer. Hvis du siger til Kalki, at du ønsker at opnå Oplysning på din egen måde, ville han sikkert sige noget lignende til dig: ” Meget fint mit barn, jeg ønsker dig held og lykke og jeg håber, at du vil opnå det. Hvis du ikke kan opnå Oplysning på den måde du foretrækker er du altid velkommen tilbage til mig og jeg vil nemt kunne hjælpe dig til at opnå den højeste tilstand, det ultimative mål for din egen vej eller religion”.
Kalkis vej er ikke nogen eksklusiv vej, en vej som siger, at “kun dette er rigtigt eller det bedste” eller “Hav ikke andre mestre” og så videre. Når folk kommer i forbindelse med lyset gennem Kalki, fremkommer et strålende lys eller deres egen Mester viser sig som et guddommeligt nærvær indeni. Kalki er en inkarnation, når du kommer i forbindelse med Kalki, vil du have adgang til alle Guddommelige personligheder (Kristus, ærkeengle osv.) alle opstegne mestre (Shambala) og enhver Guddommelig bevidsthedstilstand.
Spørgsmål 21. Er Kalki bedre end andre Avatarer eller Mestre?
Svar – Børn kan ikke lide når forældrene sammenligner dem med deres bror eller søster. Ønsker du, at en rose skal se ud som en lotusblomst og en jasminblomst skal dufte som en rose? Alt og alle er unikt og alle Avatarer og Mestre har forskellige opgaver og missioner. Én giver nye belæringer, en anden udfører mirakler og underviser i sand kærlighed, en tredje giver enorm klarhed og visdom og nogle forbereder vejen for en Avatar (som John the Baptist gjorde). Du kan vælge, hvem der er tættest på dit hjerte og passer bedst til dig.
Hvad er det så for en opgave Det Højeste opfylder gennem Kalki? Det er at give den højeste åndelige tilstand til milliarder af mennesker. De, som går ind for dette, samarbejder med Kalki. Hvis du ønsker at tilføje en anden lære eller Mester har Kalki absolut intet imod det. Han anbefaler, at du gør hvad du føler er naturligt for dig.
Hvis vi begynder at sammenligne hvis religion, Mester eller åndelige vej der er bedst, er det begyndelsen til fanatisme, som kan resultere i religionskrige I fremtiden.
Spørgsmål 22. Hvorfor skulle jeg bede til Kalki som formidler mellem mig og Skaberen? Er det ikke bedre at have direkte kontakt med Skaberen? Står det ikke skrevet, at vi ikke må skabe afguder?
Svar – Når mennesker siger, at de beder til Skaberen, sker det tit, at de i virkeligheden ikke beder til Skaberen, men til deres eget billede eller forståelse af Skaberen. Hvis den Højeste Ånd er almægtig og alle steds nærværende, hvorfor oplever folk så ikke et hav af evig kærlighed og fred? Noget er åbenbart gået galt et eller andet sted. Det er også derfor den Højeste Intelligens giver menneskeheden denne enorme chance gennem Kalki.
Kalki er ikke én man beder til i stedet for til Skaberen. Kalki gør det muligt for enhver at opnå at få den alle steds nærværende Højeste Ånd kraftfuldt vækket inden i vores hjerte og sjæl. Så vil du altid føle et kraftfuldt og Guddommeligt nærvær indeni.
Skaberens veje er uransagelige og hvorfor skulle vi dømme Skaberen. Det er som en myre, der kommenterer og giver anbefalinger til Tchaikovski om, hvordan han kan skrive bedre musik. Jeg tror, at Skaberen gennem Kalki svarer på menneskehedens utallige bønner ved at hjælpe os og vores planet. Hvis det Guddommelige ikke griber ind med et stort mirakel vil narkotika, alkoholisme, krige og økologiske katastrofer måske gøre livet uudholdelig for fremtidige generationer.
Lysvæsenet, som mennesker elsker og møder ved klinisk død – er det et afgudsbillede eller bare en gave og et nærvær af evig kærlighed? Mange mennesker er af den overbevisning at Kalki er dette Lysvæsen, som er inkarneret. Hvis vi dømmer Kalki, dømmer vi Skaberen, for det er Skaberen der har valgt den vej ad hvilken Oplysning vil blive givet til menneskeheden. Og da jeg har mødt Kalki og talt med ham, kan jeg sige, at jeg ikke kunne føle en personlighed i ham. Jeg følte og oplevede kun et hav af kærlighed og medfølelse. Skaberen er almægtig og der er så mange store væsener, Mestre, Shambala osv. Til trods for dette; er menneskeheden blevet Oplyst i dag?. Jeg vil sige dig én ting som du kan tro på eller ej: “Medmindre Det Højeste (gennem Kalki) giver sin nåde til menneskeheden, vil Oplysning kun ske for nogle få udvalgte og ikke for millioner og milliarder. Lige meget hvor kraftfuld Skaberen vil arbejde fra Himmelen eller hvor mange Mestre (inklusive de opstegne fra Shambala) der vil hjælpe menneskeheden, ville der ikke blive nogen forvandling af hele menneskeracen, hvis ikke Kalki var blevet inkarneret fysisk, så Skaberens nåde kan tilintetgøre lidelsen og menneskets faldne natur totalt”.
Der er også derfor at alle sande Mestre elsker Kalki så meget – mange af dem er nærværende ved Kalki-seminarer; De kan endog ses og opleves.
Spørgsmål 23. Hvad er bøn og hvordan virker de?
Svar – Der er forskellige former for bøn. Én er gentagelsen af en allerede kendt bøn så som ” Fader Vor”. Sådanne bønner indeholder åndelig kraft i sig selv, men effekten af dem vil blive meget større, hvis de gentages oprigtigt følt fra hjertet og med tro. Den anden form for bøn er at bede om noget. Det er når du beder om hjælp: ”Bed om det og det skal blive dig givet”. Den tredje form er kærlighed og taknemmelighed. Denne tilstand kan udtrykke sig selv som en kærlig dialog med Det Højeste, som stille tårer af taknemmelighed eller som sange eller hymner osv. Den fjerde form for bøn er gentagelsen af bestemte ord, som du måske ikke engang kender meningen af. I visse traditioner kaldes de mantras. Kalki har kun givet ét vigtigt mantra. Han har velsignet det og gennemtrængt det med en enorm åndelig kraft og det er derfor dette mantra er så ekstremt effektivt. Det kan nemt vække det Guddommelige nærvær i dit hjerte, fremkalde tilstande af kosmisk bevidsthed, kurere mange sygdomme…Og mest vigtigt, det fører dig nærmere og nærmere tilstanden af total Oplysning.
Spørgsmål 24. Fremsig venligst dette mantra for mig.
Svar – Om Sat Chit Ananda Parabrahma, Purushottama Paramatma, Shri Bhagavati Sameta, Shri Bhagavate Namaha. Om…
Spørgsmål 25. Hvad er jordens fremtid?
Svar – Når sand kærlighed åbenbares, vil sådanne spørgsmål fyldt med frygt være unaturlige. Fremtiden vil tage vare på sig selv. Når vi har tillid til det Højeste, vil vi aldrig være bekymrede, selv ikke hvis folk siger, at i morgen er verdens ende. Hvis nogen ville sige sådan til mig, ville jeg sige: ”Det Højeste er min kæreste ven og vil altid passe på mig. Enten lader det mig træde ind i en himmelsk verden eller det kan endog skabe en ny verden til mig”. Det er den tillidsfuldhed, som man har, hvis man permanent føler en meget kraftig tilstedeværelse af det Guddommelige i sig. Intet vil forurolige eller forstyrre vedkommende og han/hun vil være stabil som et bjerg i denne verden, hvor de fleste voksne er fyldt med frygt og smerte.
Jo mere ren og uskyldig menneskeheden bliver, jo bedre bliver fremtiden. Derved kan mange katastrofer blive undgået. Ved hjælp af bønner kan fremtiden for enhver person såvel som hele planeten forbedres meget. Negative tanker (frygt bekymring osv.) om fremtiden vil kun gøre tingene værre.
Spørgsmål 26. Hvordan har tanker indflydelse på vores liv?
Svar – Det er meget enkelt: “Du bliver, hvad du tænker”, “Du høster, hvad du sår, mangfoldigt”, “Lige tiltrækker lige” osv. Disse er nogle af de kosmiske love, som almindeligvis kaldes ”karma”, skønt der eksisterer flere karmiske love end disse tre. Jo mere ren din bevidsthed bliver, jo hurtigere vil disse love virke, jo hurtigere vil “boomerangen” vende tilbage til dig.
Skaberen skabte os i sit billede, så vi har også evnen til at skabe med vore tanker, dog i begrænset omfang. Tanker fyldt med had, frygt eller kærlighed – som du ofte gentager – vil materialisere sig før eller senere. Det er derfor klogt altid at tænke positivt og hele tiden forvente mirakler, nåde, sundhed, stort held…På den måde blokerer du ikke strømmen af nåde og Guddommelig beskyttelse i dit liv. Du vil være i stand til at modtage det, som Universets Ånd til overflod prøver at give dig.
Spørgsmål 27. Hvorfor lider vi så meget?
Svar – Spørgsmålet om lidelse er meget gammelt og forskellige filosoffer, psykologer og religiøse ledere har prøvet at besvare dette spørgsmål. Vi kan skrive en hel bog om dette emne, men jeg vil prøve at svare dig meget kort.
For det første lider vi indeni, fordi vi er trådt ind i en falden tilstand, det vil sige, vi blev skabt som Oplyste væsener, men vi fjernede os fra de kosmiske love; vi oplever ikke længere enheden med livet, med vore medmennesker og vores Guddommelige kilde. For det andet lider vi udadtil (vores ubehagelige skæbne, sygdomme osv.), fordi vi har misbrugt karmalovene, som jeg nævnede (spørgsmål 26). Vi og kun vi har skabt, vidende eller uvidende, alle vores ulykker.
Spørgsmål 28. Jeg har altid været af den overbevisning, at Gud straffer os for vores synder. Har jeg ikke ret?
Svar – Slet ikke. Det er ikke alene et forkert og naivt koncept, men er meget ødelæggende og destruktivt. En Gud som straffer og måske endog sender milliarder af mennesker til et evigt helvede, kan det overhovedet være Gud? Tænk for dig selv nogen tid og du vil sandsynligvis opdage sandheden i dette.
Det er sandt, at det Guddommelige har skabt visse love, der styrer dette univers. Nogle er fysiske: tyngdeloven og så videre. Andre er mentale eller åndelige: “Du høster hvad du sår, mangfoldigt” osv. Vi kan vælge at leve i harmoni med disse allerede eksisterende love eller i disharmoni med dem. Lad os antage at en eller anden slet ikke vil indtage væske i en periode på to uger og dør på grund af dehydrering. Blev han straffet af en højere Kraft eller valgte han at leve i disharmoni med bestemte love, der styrer det fysiske univers? Det samme gør sig gældende for alle livets problemer.
Vi lider på grund af vores tidligere bevidste eller ubevidste skadelige handlinger, det vil sige handlinger ude af harmoni med de højeste vibrationer i Kosmos – Kærlighed. Selvom vi ikke kender de forskellige love, virker de. Enhver tanke, ethvert ord og enhver handling er energi du sender ud. Denne energi vil bevæge sig i forskellige mindre sammensatte verdener, tiltrække lignende energier til sig og derefter forstærket returnere til dig. Jo flere følelser og hensigter du lægger i tankerne, ordene og handlingerne, jo mere vil denne energi tiltrække lignende slags energier. Det er derfor ”mangfoldigt” er tilføjet til den bibelske sandhed “som du sår, høster du”.
Det Guddommelige er tværtimod meget mere kærlig og beskyttende end en perfekt moder. Gud ønsker helt sikkert at hjælpe os med at blive frigjort fra vores onde cirkel af lidelse, som vi oftest skabte i vores uopmærksomhed. Og mest af alt – Gud ønsker at kurere vores sjæl totalt, som igen betyder at give os Oplysning. Det er af den grund at den Højeste Kilde har sendt Kalki for at hjælpe menneskeheden i denne forandringernes vanskelige tid.
Hvis du opdagede det Guddommeliges sande natur, ville du bryde ud i tårer; for ingen elskede og beskyttede dig nogen sinde så betingelsesløst, som Gud gør. Når du hadede og skældte ud på Gud, elskede Gud dig, Gud var dig nær. Når du ikke troede på Gud, troede Gud på dig. Når du glemte Gud, huskede Gud dig. Det er på høje tid, at vi indser, at det er sådan, Gud er. Når du har indset dette, vil du så ikke nok bede Gud om forladelse, fordi du troede, at Gud var en tyran?. Bliver dit hjerte ikke så umådeligt bevæget, så bevæget at du altid vil elske Gud?.
Spørgsmål 29. Når vi beder Gud om tilgivelse, hvordan ved vi så, at Gud har tilgivet os?
Svar – Gud kan ikke tilgive af den simple grund, at Gud aldrig bliver såret. Det er ikke sådan, at Kilden elsker og tilgiver (det meste af tiden), men Gud ER total kærlighed og tilgivelse.
Mange mennesker har oplevet den rensende og forvandlende effekt af anger og omvendelse. De græd, angrede og bad Gud om at tilgive dem for deres synder. De oplevede stor lettelse og måske endog healing eller nogle andre mirakler. Hvilken mekanisme er det, der virker her, hvis Gud ikke tilgiver? Svaret er meget enkelt: Gud giver dig nåde, så du kan tilgive dig selv og fjerne følelsen af skyld over, at du er sådan en ond person – du føler dig genfødt. I tilgift kan Gud også give dig en tilstand af guddommelig kærlighed.
Hvis du betragter dit eget liv, vil du opdage, at du kun er i stand til at tilgive helt, fra bunden af dit hjerte, når du er blevet befriet fra de krænkelser og smerter, som medfører negative følelser (hævn og had) til nogen. Når du prøver at tilgive i en tilstand af smerte, vil tilgivelsen kun være mental. Derfor, hvis personen, som sårede dig, mister sit job eller bliver syg, vil hovedparten af dine celler glæde sig. Men hvis smerten har forladt dig fuldstændig (som også betyder for altid), vil du aldrig være i stand til at opleve glæde, ikke engang ubevidst, hvis personen, som krænkede dig før, får problemer. Sand tilgivelse er spontan og evig i fraværet af smerte. Se mere på www.globaloneness.com & www.onenessuniversity.org
Oversat af Ole Sol
TOP
*********************************************************************************************************************
Kiara Windrider: FAQ
Kiara’s email is kiara@doorwaytoeternity.com
Website: http://www.kiarawindrider.com
Jeg har hørt en masse om at kunne blive Oplyst. Hvad er det i virkeligheden? Er Oplysning virkelig mulig nu i denne tidsalder?
Helt enkelt, Oplysning er ophøret af følelsen af at have et bestemt selv adskilt fra andre. Når vi har indset at vores opfattelse af selvet er en illusion, bliver vi i stand til at opleve os selv som en strøm af bevidsthed, som ikke længere er afhængig af sindets begrænsninger og betingelser. Og ja, det er muligt nu i denne tidsalder
Hvorfor er det muligt nu?
Det har at gøre med menneskehedens udviklingscyklus og jorden. Vi bevæger os ud af en Kali Yuga, en tidsalder med mørke og kaos, ind i en Satya Yuga, en tidsalder med opvågnen i lys. Denne overgang begyndte i året 2003 og vil nå sin ”kritiske masse” i slutningen af år 2012.
Hvordan kan Bhagavan gøre gældende simpelthen at give Oplysning til mennesker?
Mange mennesker forbinder Oplysning med ekstraordinære anstrengelser, kamp, disciplin askese – resulterende i total fornægtelse af verden og total pligttroskab til den åndelige vej. Intet kan være længere væk fra sandheden. Oplysning kan ikke opnås ved anstrengelser og bestræbelser, lige meget hvor meget vi forsøger. I virkeligheden kan disse anstrengelser i sig selv blive vores største forhindring! De kan sammenlignes med, at man prøver at trække sig selv op af kviksandet ved at trække sig selv i håret. De fleste indiske traditioner lærer, at Oplysning kun kan gives som en nådegave. I dette tilfælde er nådegaven resultatet af en neuronbiologisk ændring i hjernen.
Hvordan sker denne neuronbiologiske ændring?
Det sker gennem en overførsel af energi kendt som ”deeksha”, som er programmeret af Bhagavan & Amma til at ændre hjernens struktur og fysiologi. Når denne proces er færdig, vil personen befinde sig i en permanent tilstand af Oplysning. Det er ikke nødvendigvis en mystisk tilstand, men simpelthen en tilstand, hvor man oplever virkeligheden, som den er, uden hjernens begrænsende filtre og betingede reflekser.
Er jeg nødt til at opgive min nuværende livsstil, hvis jeg skulle blive Oplyst?
Kun hvis du ønsker det. Du behøver ikke at tage ud og vegetere i en klippehule et eller andet sted, med mindre du føler for det. Bhagavan fremhæver, at Oplysning er en meget naturlig tilstand, hvor en person om noget vil blive mere funktionel, fyldt med glæde, elskelig og effektiv i alle livets forhold.
Er jeg nødt til at ændre min religion for at tage til Golden City?
Religion har intet at gøre med Oplysning, ikke engang med spiritualitet. Det er et rent neuronbiologisk fænomen. Når du er blevet Oplyst, vil dit vejledende lys komme fra dit eget indre og du vil igen være forbundet med essensen af lige meget hvilken religion eller spirituel tradition du tilhører eller ikke tilhører.
Jeg har hørt, at Oplysning er en gave. Hvorfor tager I så penge for det og hvorfor så meget?
Ja, Oplysning er en gave, lige som penge er en gave. Pengene går næsten udelukkende til at udbygge og vedligeholde universitetets område og til konstruktionen af Oneness Templet og tilhørende bygninger. Alle medlemmer af Oneness University, inklusive Amma og Bhagavan, lever i en særdeles enkel livsstil.
Hvor lang tid tager det at blive Oplyst?
Det afhænger af mange faktorer inklusive tilstanden i dine chakraer og nadis, betingelserne i din barndom, din frygt eller modstand mod forandringer, dine gudsbegreber og din karmiske skæbne. Nogle mennesker er blevet Oplyst ved kun een deeksha, andre behøver meget længere tid. Bhagavan siger, at enhver, så længe som de er i en menneskekrop, VIL blive oplyst.
Hvad med mennesker som er døde?
Når engang masseoplysningen finder sted, vil de også blive Oplyst, siger Bhagavan.
Hvordan kan I love Oplysning på så kort tid, når så mange af os har kæmpet hele livet uden at komme nærmere til dette?
Det er ikke så kort tid. Menneskeheden har været på den vej i meget lang tid. Vi er nu trådt ind i den Gyldne Tidsalder og nye energier, som ikke var tilgængelige før, er nu tilgængelige for menneskeheden. Bhagavan siger, at vi allerede har foretaget vores sadhanas. Nu er det tiden at fuldføre denne rejse som et menneskeligt væsen.
Er Oplysningen slutningen på vores spirituelle rejse. Hvad kommer der bagefter?
Nej, det er som at gå igennem en dør ind i en ny verden, men rejsen er uden begrænsninger. Rejsen er kun ved at begynde.
Hvordan vil jeg vide, hvornår jeg er blevet Oplyst?
Du vil vide, at du er Oplyst, når du ikke længere prøver på at blive Oplyst. Lidelse er i sin essens modstanden mod at opleve virkeligheden, som den er. Når du er Oplyst, vil du ikke hele tiden søge at ændre, forsvare eller forgude dine oplevelser af virkeligheden. Du vil naturligt opleve øjeblikket for hvad det er.
Hvordan ser Oplysning ud?
Bhagavan taler om at Oplysning er som at lave et hul i dit sinds mur. For nogle mennesker kan det tage lidt længere tid end for andre. For nogle mennesker kan det først være som en lille revne, medens det for andre kan ske at hele muren styrter sammen med det samme. Lige meget hvordan det sker, når du oplever hullet i muren, kan du gå gennem hullet ind i en anderledes opfattelse af virkeligheden. Vores sanser bliver meget skarpere. Mystiske virkeligheder begynder at infiltrere vores dagligdags almindelige virkeligheder. Efterhånden som vi opløser følelsen af adskilthed, som har været som en mur mellem os og resten af universet, kan hele universet bevæge sig og flyde gennem os. Men dette skal opleves direkte!
Vil jeg være i stand til at udføre mirakler når jeg bliver Oplyst?
Alt liv vil blive et mirakel når du frigør dig fra menneskesindets stive betingede reflekser. Det du kalder mirakler bliver da den normale oplevelse af livet.
Vil jeg være i stand til at passe mit almindelige arbejde, når jeg bliver Oplyst?
Du bliver ikke afskåret fra verden. Du vil fortsætte med at leve dit liv, passe dit arbejde, engagere dig i dine forhold. Efter som du bliver mere nærværende i hvert øjeblik, vil ethvert ubetydeligt øjeblik blive en ekstraordinær oplevelse.
Vil mine personlige forhold ændre sig, når jeg bliver Oplyst og hvordan?
Du vil opdage, at det du har kaldt kærlighed helt enkelt kun var et neurotisk selvs behov for at overleve. Du vil begynde at opleve ubetinget kærlighed og ubegrænset glæde i alle dine forhold, medregnet forholdet til dig selv!
Er masseoplysning virkelig mulig eller er det ønsketænkning?
Ideen om masseoplysning er baseret på en naturlov. Hvad enten du kalder det ”fænomenet abe nummer 100” eller loven om ”opgradering”, er ideen, at når man har et bestemt antal mennesker, som befinder sig i en ”højere” bevidsthedstilstand, det vi kalder den ”kritiske mængde”, vil massebevidstheden automatisk komme i resonans med denne tilstand.
Hvad er det ”morfogenetiske felt”?
Et ”morfogenetisk felt” er en benævnelse skabt af biolog Rupert Sheldrake for at betegne et bevidsthedsfelt, som er speciel for en bestemt art. Jo flere medlemmer af en art, som udviser et bestemt karaktertræk eller svinger med en bestemt bevidsthed, jo lettere bliver det for alle de andre medlemmer af denne art at ”opgradere” til de karaktertræk eller denne bevidsthed!
Vil jeg være i stand til at heale mennesker, når jeg bliver Oplyst?
Det som ofte sker er, at dine chakraer og nadier bliver aktiverede, når du bliver Oplyst og derved aktiverer evnen til at heale kroppen så vel som fortidens følelsesmæssige mønstre. Evnen til at heale udvikles endda yderligere, når du når til erkendelsen af Gud.
Finder du at antallet af synkroniseringer i dit liv stiger, når du bliver Oplyst?
Når du bliver Oplyst, prøver du ikke længere at leve dit liv ud fra din begrænsede opfattelse af livet og virkeligheden. Du finder ud af, at hele universet bevæger sig igennem dig. Synkroniseringer bliver en del af livet, muligheder opstår for dig uden synderlige anstrengelser og livet bliver spontant og let.
Det ser ud til at Oplysning almindeligvis er et østerlandsk koncept. Er det det samme som at blive eet med Gud?
Der er en forskel på, hvad der fremhæves. Du kan være Oplyst uden erkendelse af Gud. Du kan også have erkendt Gud uden at være Oplyst. Men når de to går sammen, så udstråler du virkelig nåden, kraften og pragten af guddommelig bevidsthed gennem alt hvad du gør og er!
Jeg bliver ved med at høre at Amma og Bhagavan er Avatarer. Hvad er en Avatar?
En Avatar er et menneske med en guddommelig bevidsthed, som kan antage mange former til mange forskellige formål for at fremskynde menneskehedens udviklingsproces. Vi befinder os nu i en tid, hvor vi er på vej ind i Den Gyldne Tidsalder, hvor vi forbereder os på at transcendere vores nuværende trin af dualistisk bevidsthed. Amma og Bhagavan er her med den specifikke mission at hjælpe menneskeheden på denne vej.
Hvad sker der under den proces, der tilbydes af Oneness University?
Du indtræder i en temmelig intens proces af selvransagelse kaldet ”samskara shuddhi”, under hvilken du bliver tilbudt, at se dig selv i mange forskellige facetter, medregnet de dybe, mørke og grimme. Du ser og afklarer dine følelsesmæssige forhold, dine negative betingede reflekser og mønstre fra barndommen og slipper de bestemte ideer, som har fastholdt dig i lidelse i så lang tid. Derefter bevæger du dig ind i en udtømningsproces gennem hvilken du ser ”igennem” selvet og derved befrier dig fra selvet. Fra denne nye tilstand af væren er du forberedt til den sidste fase af 21 dages processen, som er nedstigningen af det guddommelige i dig.
Jeg har oplevet tilstande af Oplysning før. Hvad gør dette så anderledes?
Måske er det på nogle måder ikke så anderledes. Det morfogenetiske felt fejer over planeten og mange over hele verden, som aldrig har været udsat for disse tilstande, begynder spontant at opleve dem. Det mange mennesker oplever ved at få deekshas er imidlertid ikke kun lejlighedsvise højdepunkter men en neuronbiologisk ændring i hjernen, som fører til en permanent tilstand af Oplysning.
Hvad er sjælens mørke nat, som vi hører så meget om? Det føles lidt skræmmende for mig.
Når vi bringer mere lys ind i kroppen sker der en korresponderende følelsesmæssig og biologisk reaktion. Gamle barrierer, fysiske blokeringer og følelsesmæssige mønstre kommer op til overfladen for at blive forløst. Sjælens mørke nat repræsenterer en udrensning af det personlige ubevidste som forberedelse til en dybere nedstigning af lys og bliver sædvanligvis betragtet som en forudsætning for de dybere tilstande af beherskelse. Jesus oplevede denne sjælens mørke nat før hans offentlige mission, da han kæmpede med Satan i ørkenen. Buddha oplevede også dette under sin oplysningsproces, da han kæmpede mod ”Maras fristelser”. Det er kun skræmmende så længe som vi er bange for at dø. Når vi endelig indser, at der ikke er et ”selv” som skal dø, kan en ny dag begynde.
Du taler om nedstigningen af guddommelige væsener i din krop. Hvad har det med Oplysning at gøre? Er dette det samme som kanalisering?
Denne proces med guddommelig nedstigning bliver tilbudt her i Golden City som et forspil til erkendelse af Gud. Det er ikke det samme som Oplysning. Oplysning er fjernelsen af fornemmelsen af ”selv”. Den guddommelige nedstigning er den proces at blive et redskab for guddommelige personligheder som Kristus, Maitreya, Kalki eller Mehde, hvis tilstedeværelse inden i dig øges i overensstemmelse med din hensigt og beslutning om at hjælpe til på jorden. Denne guddommelige nedstigning kan begynde som en slags kanalisering under hvilken ”du” stadig er adskilt fra det guddommelige væsen, som ankommer gennem dig, men med tiden bliver du i virkeligheden den manifesterede legemliggørelse af disse oprindelige energier. Måske er det mest berømte eksempel på dette den proces gennem hvilken Jesus modtog dåben af Johannes Døberen og modtog den guddommelige nedstigning af ”Helligånden” i form af en due. Fra dette tidspunkt blev han Jesus Kristus.
Hvordan ved jeg, at denne ” indsættelse” ikke er en form for besiddelse?
Besiddelse er en uinviteret og uønsket indtrængen af energi, sædvanligvis skadelig for personens oplevelser af livet, arbejde og forhold. Indsættelsen er en frit valgt proces, hvor det højeste aspekt af guddommelighed forener sig med dit inderste væsen som et udtryk for din beslutning om at tjene menneskeheden. Det frembringer det menneskelige potentiales fylde og kan ofte åbenbare en åndfuldhed, kraft og styrke i en persons liv, som ikke eksisterede før.
Du siger at masseoplysningen vil finde sted i 2012. Har dette noget at gøre med Maya kalenderen?
Maya kalenderen henviser til 2012 som slutningen på den lineære tid og begyndelsen på en ny fase af erfaringer for alt skabt. Hinduerne henviser også til den samme tidsperiode som en kritisk tid for vores kollektive overgang til den næste Gyldne Tidsalder. De to systemer er i overensstemmelse med hinanden såvel som med mange mennesker over hele verden, som har set noget nyt og spændende opstå på planeten omkring denne tid.
Spiller karma en rolle i det at blive Oplyst? Hvad sker der med karma, når du bliver Oplyst?
Din personlige karma er helt sikkert en medvirkende faktor, når det drejer sig om at bringe dig til indgangsdøren. Når du er på tærskelen til Oplysning, er der kun nåden, der kan bringe dig gennem døren. Når dit selv er væk, er din karma også væk. Der er stadig et mål af ”national” karma eller ”menneskehedens” karma tilbage, men din ”personlige” karma forsvinder sammen med selvet.
Jeg har hørt om Oplyste mennesker, som ikke havde en guru. Hvordan kan du sige, at en guru skal give det til dig?
Guruen behøver ikke at være i en fysisk form. Han kunne være et guddommeligt væsen eller endda din egen Antaryamin. For de fleste mennesker er det imidlertid lettere at stole på og relatere til nogen, som er inkarneret i en fysisk form. Det faktum består, at det er en nådegave, som nødvendigvis skal gives til dig. Det er som at forsøge at undslippe fra sindets fængsel udelukkende ved hjælp af sindets værktøjer. Nøglen sidder på den anden side.
Kan jeg forvente at blive Oplyst, når jeg kommer for at følge en Oplysningsproces i Golden City?
Slip alle forventninger. Du kan ikke opnå Oplysning gennem dine egne anstrengelser, lige meget hvor hårdt du prøver. Og hvis det er din tid, vil du blive sat i stand til at modtage denne gave lige meget hvor meget du tror, du kan modstå! Alt hvad du kan gøre er at åbne dit hjerte og sige ”ja” til oplevelsen. Lad deekshaen gøre resten. Universet vil reagere på det rette tidspunkt!
Oversat af Ole Sol
TOP
***********************************************************************************************************
Hvad er Oplysning? Af Kiara Windrider
Kiara’s email is kiara@doorwaytoeternity.com
http://www.kiarawindrider.com
Hvad er Oplysning? Bhagavan definerer det forskelligt i forskellige sammenhæng. For en nervespecialist er det aflukningen af bestemte dele af isselappen. For en biolog er det en skærpelse af sanserne. For en psykolog er det tab af egoet. For filosoffen er det at blive et vidne til livet. For de der er på den åndelige vej, drejer det sig om at åbne hjertet til livet og udvikle evnen til at elske.
Når Bhagavan bliver bedt om at definere kærlighed, siger han, at han kun kan fortælle, hvad kærlighed ikke er. Det er ikke som neurotisk at besidde et andet menneske. Det er ikke baseret på nødvendighed eller tilknytning eller frygt for at miste. Det er ikke en retfærdiggørelse af at kontrollere nogens liv. Det de fleste mennesker kalder kærlighed er ikke kærlighed, understreger Bhagavan. For at opleve kærlighed behøver du en forandring i din fysiske hjerne. Kun da kan du opleve en Buddhas eller Kristus kærlighed. Intet mål af åndelig eller psykologisk anstrengelse kan bringe dig dertil.
Oplysning er at være fri for følelsen af at have en separat eksistens, fremhæver han. Fornemmelsen af en bestemt identitet forsvinder. Når du bliver Oplyst, er det eneste, der eksisterer, den anden. Du oplever enhed med al skabelse, og til sidst enhed med Gud. Du oplever hvilken gave det er at være menneske. Du oplever hvad det vil sige at give og modtage kærlighed.
I erkendelsen af denne enhed er der fryd. Så længe som selvet eksisterer, kan du opleve glæde, men ikke fryd. Når det hele går, som du vil have det, oplever du glæde; når det ikke gør det, oplever du lidelse. Men dette er meget anderledes end den ubegrundede fryd over bare at være, hvor du ikke længere er adskilt fra et eneste aspekt af skabelsen eller Skaberen, lige meget hvilke omstændigheder du møder i livet.
Bhagavan siger, at det næstbedste efter Oplysning er at vide, at du ikke er Oplyst. Dette er ikke en overfladisk konstatering. ”Lad være med at foregive, at du er oplyst, hvis du ikke er det”, bekræfter han. Mange af os på den åndelige vej har opbygget en åndelig personlighed omkring os selv, som er lige så vanskelig at nedbryde som nogle af sindets mørkeste udtryk og måske endda vanskeligere.
Den største forhindring for Oplysning ligger ikke i kvaliteten af den ego-identitet, som vi skaber, hvad enten den er grov eller forfinet, materiel eller åndelig, men i den grad af tilknytning vi har til denne identitet. Vi antager at rejsen mod Oplysning er som en lineær fremadskridende udvikling, hvor vi bliver bedre og bedre mennesker, indtil vi en dag krydser målstregen og vi så er der.
Det er måske lettere for en jævn og ukompliceret person, hvis hoved er fri for begreber, at blive Oplyst end nogen som har gået på den åndelige vej i årevis og har alle mulige begreber og forventninger om hvad Oplysning er eller bør være eller hvad han eller hun burde være. Ironisk nok, jo mere tilknyttede vi bliver til en åndelig personlighed jo mere udvikler vi et åndeligt ego og desto længere bevæger vi os væk fra den oplyste tilstand. Bevidstheden nyder at skabe et ”som om” forestillingsbillede af det Oplyste Selv. Nu kan den så fortsætte sin leg med sammenligninger og bedømmelser, men nu på et mere sofistikeret plan.
At være god truer ikke egoets eksistens så længe som vi fortløbende nægter at vedkende os det onde; Det går fint med at være åndelige så længe som vi fortsætter med at dømme os selv eller andre for ikke tilsvarende at leve op til vores neurotiske forventninger. Vi tager den svage udstråling fra vores indre Guddommelighed, som det lykkes at trænge igennem vores bevidstheds tykke slør og indpakker den i religiøsitet, undertrykker den med moralitet, forvrænger den med selvretfærdighed og ødelægger den med åndelig egoisme.
Jeg antyder ikke, at det ikke er ønskeligt at stræbe mod moralitet, godhed og kærlighed. Der er en grund til at religioner eksisterer og mange mennesker har været i stand til, ved at være på den åndelige eller psykologiske vej, at forfine og endda forvandle deres ego. Som åndelig lærer og psykoterapeut har jeg set den kraft, der findes i meditation og teknikker som holotropisk åndedrætsarbejde, psykosyntese, regressionsterapi og kropsarbejde, til at påbegynde healingen af fortidens traumer og afpudse vores personligheds grove kanter.
Hvis det vi søger er at forfine og afklare vores bevidsthed, bør vi naturligvis fortsætte med at gøre alt hvad vi kan i den retning. Hvis det imidlertid er Oplysning vi søger, kan vi ikke opnå dette ved at prøve at udvikle Oplyste egenskaber. Vi må nødvendigvis komme til en forståelse af selve sindets natur.
I de kurser, der bliver tilbudt på Oneness University, drejer det sig i de første dage om at blive opmærksom på vores sinds fængsel. Det handler ikke om at ændre på noget af det, for det kan du ikke. Du observerer simpelthen dit sinds virkelighed som det er, de følelsesmæssige byrder, vanemønstrene, formodningerne, traumerne, programmeringerne og de masker vi bygger op for at overleve. Efterhånden som du observerer begynder du at skrælle de sociale og åndelige personligheder af og du begynder at forstå sindets natur. Du bliver opmærksom på, at Oplysning helt enkelt handler om at ”afkoble” fra sindet.
Vi må være fuldstændig klar over at Oplysning ikke betyder at indholdet af vores bevidsthed ændres eller at vi skiller os af med vores sind. At blive afkoblet fra sindet betyder, at du erkender sindet for hvad det er, således at det derved ikke længere har kraft til at tage dine beslutninger for dig. Det handler ikke om at blive uden bevidsthed, men nærmere om at blive det buddhisterne kalder eftertænksom, at være nærværende i virkeligheden, som den er.
De fleste af os føler, at det er vores sind vi identificerer os ved, men vi er ikke vores sind. Sindet kan dog være et meget brugbart redskab. Oplysning handler ikke om at undslippe fra sindet, som mange mennesker tror, men helt enkelt af ”afkoble” fra det. Efter Oplysning finder du ud af, at du ikke længere kontrolleres af sindet og kan afkoble fra det, når der ikke er brug for det. Når der imidlertid er brug for sindet skærer bevidstheden igennem og bruger sindet med en skarphed, klarhed og alsidighed, der ikke var mulig før.
At blive afkoblet fra sindet er at miste fornemmelsen af ”selvet” som en fast, separat, uafbrudt enhed, som vi henviser til som ”jeg”. Oplysning er erkendelsen af, at der ikke er noget selv, som skal oplyses. Vi kan ikke ændre sindets natur. Sindet er helt enkelt sindet, men efter Oplysning vil vores forhold til vores sind ændres. Vi bliver ikke længere holdt som slaver af sindets indhold og tilstand. Tanker vil stadig komme og gå, men vi erkender at de ikke længere er ”vore” tanker eller følelser. Ved denne erkendelse oplever vi frihed.
Bhagavan lærer os, at der ikke findes sådan en ting som et personligt sind. Ja, vi har individuelle tanker, men de er simpelthen konsekvenser af hvad han kalder det Gamle Sind, menneskehedens kollektive ”tankesfære”, som har eksisteret fra begyndelsen af vores nuværende civilisation for måske 11 eller 12 tusinde år siden. Al vores frygt, utilstrækkelighed, virvar og smerte, al vores begær, afhængigheder, usikkerheder og grådighed, al vores had, voldsomhed, jalousier, og fordømmelser tilhører denne tankesfære. Yderligere eksisterer mange af vores tilskyndelser til venlighed, skønhed, nydelse, lykke og mod også inden for denne tankesfære.
Vores hjerne kan visualiseres som en radiomodtagerstation, som opsamler disse frekvenser vilkårligt, afhængig af vores sindstilstand eller helbred, vores fysiske omgivelser eller forskellige astrologiske faktorer. Vores egne individuelle traumer eller programmeringer fra fortiden medvirker også til hvilket bånd af frekvenser vi vælger.
Vores tanker er imidlertid ikke vores egne tanker. Fordi vores hjerne er programmeret til at separere ting, modtager vi disse tanker, følelser, indtryk og følelser som om de er vore egne, som derved adskiller os endnu mere effektivt fra resten af menneskeheden, som vi fornemmer at være bedre end, mindre end eller på en eller anden måde anderledes end.
Vi ser en film på lærredet og bliver meget hurtigt tabt i illusionen om at det er virkelighed. Hvis vi imidlertid sætter filmens hastighed ned, så vi kan se den billede for billede, erkender vi, at det kun er en film. På nøjagtig den samme måde er vi programmeret af selvet til at opfatte vores eget liv som en levende film.
Oplysning skaber en finindstilling af sanserne, hvor vi bliver klar over, at fornemmelsen af et fast vedvarende selv er en illusion skabt af vores hjernes neurologiske netværk. Der findes en uophørlig dans af personligheder, men intet fast eller vedvarende selv, som på en eller anden måde forbliver det samme fra fødsel til død. Bevidsthed flyder gennem vores krop fra det ene øjeblik til det andet, men det er den samme bevidsthed, der flyder gennem alt skabt.
Når der ikke er noget selv, er der ikke nogen begærlighed eller tilknytning. Begærlighed eller stærk lyst og tilknytning er baseret på fornemmelsen af en adskilt eksistens eller en indbildskhed, hvor du hele tiden begærer ting du ikke har eller har ting du ikke begærer. Når der ikke er et adskilt selv, ophører tilknytning og begær. Når tilknytning og begær ophører, er der ingen lidelse. Vi taler ikke om fysisk eller psykisk lidelse her, men eksistentiel lidelse. Eksistentiel lidelse er det uophørlige ønske om at opleve noget andet end det der er. Det er ikke vores smerte, der er årsagen til vores lidelser, men vores modstand mod denne smerte. Det er vores forsøg på at undslippe fra lidelse, der er årsagen til vores lidelser.
Oplysning betyder at opleve hvert øjebliks virkelighed som den kommer på vores vej uden at behøve at gøre modstand imod den eller forandre den på nogen som helst måde. Når du er villig til fuldt ud at opleve, hvad der sker, er du ikke længere adskilt fra virkeligheden. Du oplever hvert øjebliks sandhed direkte som den er. Du bliver fritaget fra indblandingen og de betingelser som sindet påtvinger dig. Du oplever den ubegrundede fryd ved at være.
Du har stadigvæk gamle vaners mentale veje, minder og personlighed, men du er ikke længere en kompakt ting. Dit selv bliver porøs og evighedens vinde bliver i stand til at blæse friskt igennem dig i hvert øjeblik. Du er ikke længere en bestemt ”person” men en dans af ”personligheder”, der blæser ind og ud af opmærksomheden. Du er ikke engang et vidne adskilt fra dig selv, der iagttager ting der blæser i vinden. Du er vinden.
Der kan stadigvæk være ting du kan lide eller ting du ikke bryder dig om, følelser vil stadig komme op, men der findes ikke nogle forlangender længere og så snart følelserne kommer op, vil de på samme måde forsvinde igen, lige som hos et barn der det ene øjeblik får et anfald af arrigskab og det næste øjeblik stirrer i dyb undren på en lille bitte bille. Der kan stadigvæk være følelsesmæssige vanemønstre præget i kroppen, men disse vil også aftage med tiden.
En anden forståelse, som kommer efter Oplysning, er at din krop ikke er din krop. De fleste af kroppens funktioner er ufrivillige, men du erkender, at selv de funktioner, som du troede var frivillige, ikke er helt op til dig at kontrollere. Der er mange mennesker der rapporterer, at deres kroppe under en oplevelse af Oplysning gennemgår alle mulige slags ufrivillige stillinger og bevægelser, tårer og latter, totalt uafhængig af personlig vilje. Kroppen kan også blive total ubevægelig og du må erkende, at der er intet du kan gøre for at få den til at bevæge sig, medmindre kroppen vælger at gøre det.
Din forhold til din krop ændres. Du identificerer dig ikke længere med den som din; Den bliver snarere simpelthen et vidunderlig fartøj, som bevidstheden kan bruge. Du forstår hvor privilegeret du er, at have denne vidunderlige levende krop som et middel til at udtrykke det guddommelige i verden. Enhver smag, enhver lugt, enhver lyd, enhver vision, enhver berøring er fortræffelig og det er som om du oplever alt for første gang. Enhver tanke kommer ligeså med sin egen levende friskhed direkte fra hvert øjebliks bevidsthed, en oplevelse som Zen Buddhister refererer til som ”begyndelsesløs bevidsthed”!
Oplysning begynder med evnen til at observere alle disse ting. Efterhånden som du bevæger dig ind i dybere tilstande af Enhed og Gudsopfattelse, opdager du, at du er blevet ét med al skabelse og at følelsen af din egen krop i virkeligheden indbefatter al skabelse. I sidste instans opdager du, at du er blevet ét med Skaberen såvel som det skabte. Du indser med Jesu ord fra for to tusinde år siden at ”Faderen og jeg er ÉT”.
I en nøddeskal lærer Bhagavan os at:
1. Der er kun én bevidsthed - Den Gamle Bevidsthed. Den er betinget af adskillelse og dualitet.
2. Din bevidsthed er ikke din bevidsthed, men en forlængelse af den Gamle Bevidsthed.
3. Ligesådan, dine tanker er ikke dine egne tanker, men er nedtaget fra den “tankesfære”, som er forbundet med denne Gamle Bevidsthed.
4. Fornemmelsen af et separat selv er frembragt af den menneskelige hjernes neurobiologiske struktur.
5. Dette ”selv” fremkalder i oplevelsen af sig selv som separat, begær, uvilje, sammenligninger og bedømmelser, som er kernen i lidelse.
6. Når selvet forsvinder, slutter lidelse. Når begær falder bort, inklusive begær efter Oplysning, er du Oplyst.
7. Når deeksha bliver givet, begynder en neurologisk proces, som fører til opløsningen af fornemmelsen af et separat eller fast selv.
8. Når det faste selv forsvinder oplever du simpelthen dig selv som en dans af personligheder, der fortsat stiger op og forsvinder.
9. Din krop er ikke din krop. Når selvet forsvinder, forsvinder din fornemmelse af ejerskab over kroppen og du oplever den som et fartøj for bevidsthedens Guddommelige dans. I sidste instans bliver alt skabt din krop.
10. Bevidstheden, som er baseret på dualitet, kan ikke blive Oplyst.
11. Selvet, som er en illusion, kan ikke blive Oplyst. Selvet er kun et begreb.
12. Oplysning er erkendelsen af, at der ikke er noget selv, der kan blive Oplyst!
Uddrag af Kiaras bog, “Fire from Heaven: Dawn of a Golden Age”)
Oversat af ole sol
TOP
*********************************************************************************************************************
21 DAGES OPLYSNINGSPROCES FOR VESTERLÆNDINGE
Af Kiara Windrider
Kiara’s email is kiara@doorwaytoeternity.com
Website: http://www.kiarawindrider.com
Det tager 2 timer for en ukompliceret indisk landsbybeboer at blive Oplyst, siger Bhagavan. Deres sind er ikke fyldt op med koncepter, de har ikke læst nogen bøger, de har ikke foretaget nogen sadhanas, de har ikke tilbragt deres liv i undren over hvorfor de endnu ikke er Oplyst.
For mange mennesker på den åndelige vej, har livet imidlertid været en konstant “søgen”: praktiseret den ene meditation efter den anden, gået fra den ene lærer til den anden, læst alle bøgerne, beskæftiget sig med alle belæringerne, gennemgået alle de følelsesmæssige udrensningsteknikker. Vores hoveder er blevet forvirrede af alle de grunde til at Oplysning er så vanskelig, hvorfor vi ikke er værdige eller hvordan vi kan klare os ved at lade som om, vi allerede er der. Vi tilbringer hele vores liv i fortrydelse over eller kæmpende med vores fortid eller i forventning om eller prøvende på at ændre vores fremtid. Til trods for at vi siger til os selv, at vi er nødt til at være her og nu, er vi sjældent i stand til at forbinde os med vores naturlige værens tilstand og bare helt enkelt leve i nuet. Vores sind er forvirrede af alle slags koncepter og definitioner af hvem Gud er eller ikke er, om hvad Oplysning burde eller ikke burde se ud som. Og dog, for de fleste gælder det, at de ikke har haft selve oplevelsen.
21 dages processen er designet for vesterlændinge som et tilbud om en direkte oplevelse af Enhed. Bhagavan refererer til ”Oplysning” som værende den proces det er at bryde gennem sindets tykke mur og ”deeksha” som midlet til at få det til at ske. Jo flere koncepter vi slæber rundt på i vores sind, jo mere tilknyttede bliver vi til disse koncepter og jo sværere er det at bryde gennem denne mur og opleve den barnlige tilstand af enhed, som er vores naturlige tilstand!
Gennem en serie belæringer, ledsaget af den direkte oplevelse af vore tankers, sinds og krops betingede reflekser, er denne proces skabt til at nedbryde illusionen af ”selvet”, som holder os i en tilstand af adskillelse og konflikt. Lidelse kommer af vores modstand mod at opleve virkeligheden, som den er. Det stammer fra illusionen om at der er et ”selv”, som kan kontrollere denne virkelighed. Det stammer fra en indbygget genetisk frygt for døden, som holder os som slaver i en begrænset oplevelse af virkeligheden. Når denne følelse af et fast separat ”selv” dør, er det, at vi virkelig begynder at leve.
Deekshaen er midlet til at få dette til at ske. Defineret som en ”overførsel af intelligent kosmisk energi”, sætter den gang i bestemte ændringer i hjernens neurobiologiske struktur, som med tiden tillader opløsningen af illusionen om det adskilte ”selv”. Når grænserne for dette ”selv” forsvinder indtræder vi helt i det øjeblikkelige nu og opnår tilstanden af Oplysning og Gudsnærvær.
“Oplysning” er en tilstand i hvilken vores hjerne ikke længere opfatter virkeligheden som adskilt fra os selv. Gudsnærvær går et skridt videre. Det er når du ikke længere oplever dig selv som adskilt fra den oprindelige kilde til al skabelse. Den ledsages af en opblomstring af hjertet og oplevelsen af enhed med Gud. Som forberedelse til denne tilstand af Gudsnærvær er der i 21 dages processen et yderligere aspekt, som er en proces kendt som ”nedstigning” hvor guddommelige væsener, som eksisterer i en tilstand af forenet bevidsthed, inviteres til at forbinde sig med vores ”Antaryamin” eller indre væsen. Når denne indvielse finder sted, åbner det døren for enhed med alt skabt og den direkte oplevelse af indre guddommelighed. Du bliver en Buddha, en Kalki, en Kristus.
Oplevelsen af Oplysning og Gudsnærvær, som tilbydes på Oneness Universitetet, er en nådegave. Mange mennesker har haft flygtige oplevelser af enhed i deres liv, men at virkeliggøre dette, som en permanent tilstand, kræver en neurobiologisk ændring af selve hjernens struktur. Det er den proces, som bliver påbegyndt med ”deekshas” i 21 dages programmet. Når den en gang er påbegyndt, bliver det en konstant udviklende og dyberegående proces uden begrænsninger.
Enhver deltager i 21 dages programmet rejser derfra værende i stand til at give ”deekshas” til andre mennesker for derved at kunne hjælpe dem på meget kraftfuld vis til at bevæge sig hen imod deres egen healing, Oplysning og Gudsnærvær. Efter som flere og flere mennesker verden over oplever deres Oplysning og Gudsnærvær, forventes det, at vi snart vil nå et ”kritisk antal”, som vil udvirke en massiv ændring af menneskehedens kollektive bevidsthed. Dette vil, forudsiger Bhagavan, indlede Den Gyldne Tidsalder med fred, som så mange af os har ventet så længe på!
Oversat af Ole Sol
TOP
*********************************************************************************************************************
OPLYSNING OG GUDDOMMELIG NEDSTIGNING
Af Kiara Windrider
Kiara’s email is kiara@doorwaytoeternity.com
Website: http://www.kiarawindrider.com
Hvad er forskellen på en Oplyst person og en Kristus? Hvad giver et menneske evnen til at være i den ekstraordinære tilstand, som Buddha repræsenterede? Hvordan kunne Jesus heale med et blik eller en berøring? Hvordan udviklede Skt. Francis sit bemærkelsesværdige slægtskab med vilde dyr. Hvad tillod Ramana Maharishi at være i en så dyb tilstand af stilhed, at mennesker forvandlede sig bare ved at være i hans nærhed? Hvad gav Skt. Germaine evnen til at udøve sådan en mægtig politisk indflydelse i det 17. århundredes Europa og Amerika? Hvordan lærte Ramalinga Swami, Babaji og Siddha mestrene at forvandle deres fysiske legemer til lys?
Et Oplyst menneske er ikke længere kontrolleret af hans eller hendes ego. Der er imidlertid en forskel mellem tilstanden af utilknyttet tomhed, som en Oplyst person oplever og det nærværs fylde som en Gudrealiseret person udstråler. De dybeste oplevelser af Gudsnærvær kan ikke ske, uden at man først er Oplyst, men at blive Oplyst fører ikke automatisk til Gudsrealisation.
Forskellen hænger sammen med det Bhagavan refererer til som ”indsættelsen” eller nedstigningen af guddommelige væsener i kroppen. Nogle traditioner henviser til denne proces som at blive ”overskygget” (eller ”overlyst”) af Mestrene. Nogle taler om det som en ”optagelsesceremoni”. Andre refererer til det som en ”Ilddåb” eller ”Dåben ved Helligånden”. Andre refererer helt enkelt til det som ”guddommelig indgang”. Hvori består dette fænomen?
Det begynder med forståelsen af “selvet”. Før Oplysningen identificerer de fleste sig med et ”selv” som en fast enhed placeret i tid og rum med en historie, personlighed og individuelle erindringer, adskilt fra andre. Ved Oplysning begynder vi at opdage, at følelsen af et bestemt eller permanent selv er en illusion, at vi simpelthen er vidne til en række af personligheder, som kommer og går.
Nedstigningen fører dette et skridt videre. Der er erindringsspor og følelsesmæssige tilstande tilknyttet enhver af vores menneskelige personligheder. Når guddommelige personligheder begynder at stige ned, begynder vi at opløse disse menneskelige personligheder, som behersker vores eksistens. Vi identificerer os mere og mere med de guddommelige personligheder, som overtager vores liv og skæbner.
Hvem eller hvad er disse guddommelige personligheder? Der findes bestemte oprindelige energier eller aspekter af Gud, som har eksisteret siden skabelsens begyndelse. I forskellige traditioner identificeres disse oprindelige energier som Kristus, Shekinah, Maitreya, Shiva, Mehdi Imam eller Kalki. Mange mestre og avatarer er ned gennem menneskehedens historie blevet overlyst eller sammensmeltet med disse oprindelige energier i varierende grad. Efter sin dåb ved Johannes Døberen blev manden Jesus til Jesus Kristus, som i sidste instans ikke var til at skelne fra Jesus Kristus oprindelige energi. ”Jeg og Faderen er eet” var hans daglige oplevelse af selvet. Det var ikke længere et menneske med navnet Jesus, som på en eller anden måde var sammensmeltet med det guddommelige, men den guddommelige Kristus ånd legemliggjort gennem Jesus.
Bhagavans nyeste projekt er at indlede denne nedstigning af den guddommelige ånd til mennesker gennem en proces kaldet ”induktion”. For de fleste mennesker er dette en relativ gradvis proces, hvor de menneskelige personligheder forsvinder og de guddommelige personligheder tager over. Når de guddommelige personligheder forener sig med ”antaryaminen” eller det iboende Gudsnærvær resulterer det i en permanent Gudsrealisation – med al den pragt, nåde, kraft og åndfuldhed som følger med .
Dette er meget forskellig fra fænomenet ”besiddelse”. Nedstigning sker kun efter tilladelse og kun når der er en hellig hensigt med det, hvad angår det menneskelige selv, til at blive brugt som et redskab for guddommelig bevidsthed på jorden. Det er et potentiale, der eksisterer for os alle nu. Vi kan hver især blive en Kristus, Maitreya, Mehdi eller Kalki. Det er, når der er 60.000 sådanne guddommelige væsener på jorden, at fænomenet masseoplysning vil finde sted. Dette vil være Kristus genkomst, Quetzacoatls tilbagevenden eller nedstigningen af Kalkis bevidsthed! Det er dér, at Den Gyldne Tidsalder vil begynde!
Mange traditioner taler om guder, som vandrede på jorden i tidligere gyldne aldre. Medens vi begynder vores overgang til den næste Gyldne Tidsalder, åbner de samme muligheder sig endnu engang. Mennesket er en overgangsart. En ny art bliver nu født i vores midte. Nedstigningsprocessen forbereder vejen til, hvad Sri Aurobindo henviste til, det guddommelige menneske. Igennem generationerne og efterhånden som vi indtræder helt i Den Gyldne Tidsalder, vil der opstå en ”overmental” art, der er lige så langt udover menneskets nuværende tilstand, som vi nu er udover den kosmiske suppe af aminosyrer, vi først opstod fra!
Oversat af Ole Sol
TOP
*********************************************************************************************************************
SHAKTI STAHLA OG MASSEOPLYSNING
Af Kiara Windrider
Kiara’s email is kiara@doorwaytoeternity.com
Website: http://www.kiarawindrider.com
Det næste trin i Bhagavans program for masseoplysning er opførelsen af “Shakti Stahla” eller ”Oneness Templet”, som bygges i Golden City. Dette tempel er blevet designet ved hjælp af gammel hellig Vedisk geometri kendt som ”Vastu” og vil tjene som et fysik anker for det næste trin af Bhagavans arbejde. Hellige geometriske måleforhold, som blev brugt i Mayaernes og Ægypternes pyramider, er også blevet inkorporerede i konstruktionen.
Planen er at have op til 8000 Oplyste mennesker til fortløbende at meditere der, for derved at skabe et stærkt morfogenetisk felt af Oplysning, som kan transmittere denne tilstand videre direkte ind i menneskehedens massebevidsthed. Templet vil være fuldendt sent i 2005 eller i begyndelsen af 2006. Det forventes, at når det er færdigt, vil Bhagavans evne til at overføre tilstande af Oplysning til masserne stige forholdsmæssigt. Folk vil helt enkelt skulle vandre igennem disse kraftfelter for at opleve de tidligste stadier af Oplysning, hvorefter de vil blive ”indsat” i de guddommelige bevidsthedstilstande.
Efterhånden som deekshaens kraft tiltager rundt omkring på jorden gennem det stigende antal mennesker, som bliver trænede til at give deeksha, er det meget vigtigt, understreger Bhagavan, at kraften skal kunne tilpasses til den lokale kultur og religion. Oplysning er ikke noget der specielt kommer fra Hinduisme. Hvis han var født i Kina, siger han, ville det samme arbejde have et Taoistisk tilsnit. Hvis han var født i vesten, ville det have et kristent tilsnit; hvis han var født i Mellemøsten, ville det have et Muslimsk eller Jødisk tilsnit; for et stigende mindretal af mennesker rundt omkring på jorden, som anser sig for at være udenfor nogen religiøse båse, ville det have et metafysisk eller universelt tilsnit.
Folks oplevelser inde i Shakti Stahla vil afspejle dette. Der vil være en tom trone i meditationshallens centrum. Efter som folk bevæger sig ind i forandrede bevidsthedstilstande, vil det, de ser sidde på tronen, være den guddom, som er specifik for deres egen tradition eller baggrund. En kristen vil se Kristus, en Buddhist vil se Buddha, en Hindu vil se deres egen favoritgud eller gudinde. En muslim vil simpelthen se et Lysvæsen uden omrids eller form.
Set fra en kosmisk enheds perspektiv, gør det ikke nogen forskel om Oplysningens gave og Gudsnærværet kommer gennem Bhagavan eller Kristus eller White Buffalo Woman eller Allah eller Krishna eller Isis eller Budha eller hvilket som helst forestillingsbillede af en guddom eller enhed, man tror på. Organiserede religioner gør, når de bruges til at adskille mennesker, som regel mere skade end gavn og det sidste Bhagavan ønsker er at skabe endnu en ny religion. Når med tiden vores ledende lys kommer indefra, vil alle religioner dø en naturlig død, forudsiger han. Shakti Stahla er skabt til at virke som en kraftcentral for energi, således at denne slags direkte åndelige oplevelser vil blive mulige for enhver inden for et meget kort tidsperiode.
Bhagavan forventer, at når den kritiske masse på omtrent 60.000 Oplyste mennesker med Gudsnærvær er nået, vil det kun være et spørgsmål om få måneder før resten af menneskeheden vil stige op i den Oplyste tilstands kraftigere og kraftigere morfogenetiske felt. Der vil komme et tidspunkt, hvor døren mellem verdenerne er åben og menneskeheden kollektivt vil træde gennem denne dør som en Oplyst art.
Jeg er blevet fortalt, at Bhagavan kun manifesterer en lillebitte brøkdel af sin kraft på dette tidspunkt. Det må nødvendigvis udvikle sig trinvis. Som arbejdet skrider frem og Oplysningens morfogenetiske felt bliver stærkere, vil mere og mere af hans kraft blive åbenbaret, indtil strukturen i al menneskelig adskillelse vil kollapse i lyset af denne tidevandsbølge. Det forventes at færdiggørelsen af Shakti Stahla vil tillade en meget større frigørelse af kraft, end der er mulighed for øjeblikket.
Medens styrken af disse morfogenetiske felter fortsætter med at vokse, vil flere og flere mennesker begynde at bevæge sig ind i mere og mere permanente tilstande af Oplysning og Gudsnærvær ved blot en enkelt deeksha. Snart vil det blive muligt for enhver, som har modtaget deeksha, at give deeksha til enhver anden og også give dem Oplysning. I sidste instans vil den individuelle deeksha ikke længere være nødvendig.
Tilstanden vil blive overført ved et blik, gennem en berøring, gennem en bøn. Det vil ske igennem dans, musik og kunst. Det vil ske, når mennesker, som arbejder med healing, udfører deres daglige arbejde. Det vil ske, når mennesker bliver forelskede. Det vil ske, når mennesker åbner deres hjerter og øjne for den lidende menneskehed. Det vil ske spontant, som et ustandseligt tidevand af nåde der farer igennem vores kollektive bevidsthed.
Der er allerede begyndt at opstå fængende opvågninger over hele jorden. Måske er det morfogenetiske felt allerede stærk nok for de, hvis sjæl er klar. Det som kommer, er bestemt ikke til at forestille sig og vil ikke blive let at få til at passe ind i de spirituelle eller intellektuelle kasser, vi har defineret for os selv. Alle belæringer og praksisser vil blive irrelevante, når kraften fra denne bølge fejer gennem vores kollektive væsen.
Dette er ikke nogen passiv handling men en medskabende gerning. Når vi bliver kollektivt Oplyste, bliver vi denne avatariske kraft. Det bliver Oplysning af en størrelsesorden langt udover noget, vi nu er i stand til at opleve som separate oplyste individualister. Menneskefamilien vil begynde at opleve sig selv som en global enhed, en regnbue med mange farver, et planetarisk selv med mange par øjne, en planetarisk hjerne sammensat af 6 milliarder centrale nervesystemer.
Hvordan det kommer til at se ud i de kommende år og årtier ligger ud over vores vildeste fantasier. Dette vil være starten på den nye dag, som så mange i alle tidsaldre og traditioner har ventet så længe på. Det bliver dagen, hvor portene til evigheden bliver åbnet for alle og Guds drøm bliver virkeliggjort. Eller også eksisterer det endnu ikke selv i Guds fantasi og er ved at blive drømt til at eksistere, skabt sammen, minut for minut. Det er derfor Bhagavan har ladet sig inkarnere. Det er derfor vi har ladet os inkarnere. Det er i sandhed den tid, vi er født til!
Oversat af Ole Sol
TOP
*********************************************************************************************************************
SRI BHAGAVAN: Spørgsmål og svar:
Bhagavan, er alle Oplyste mennesker også Gudsbevidste?
Ikke nødvendigvis. Du kan have Gudsbevidste mennesker, som ikke er Oplyste og du kan have Oplyste mennesker, som ikke er Gudsbevidste. I virkeligheden finder vi i historien, at der er meget få mennesker, som både er Gudsbevidste og Oplyste, for eksempel i Indien er det mest klassiske tilfælde Ramakrishna Parahamsa, som er både Gudsbevidst og Oplyst, og så har du Ramana Marishi, både Gudsbevidst og Oplyst. Buddha, Oplyst, men ikke Gudsbevidst. Mahavira, oplyst men ikke Gudsbevidst. Så vi har alle slags kombinationer. I Vesten har vi Kristus, Gudsbevidst, ikke oplyst, men så har vi John of the Cross og Meister Eickardt begge Gudsbevidste og Oplyste. I Islam har vi Jalal-e-Din Molavi Rumi, Gudsbevidst og Oplyst. Så det vi prøver på med vores dharma er at frembringe mennesker, som er både Gudsbevidste og Oplyste. Det er et teknisk job, jeg er mere som en tekniker, det vil sige, at jeg favoriserer ikke nogen speciel lære eller bestemte ritualer eller en bestemt Gud, det er jeres frihed. Du kan have hvilken som helst lære, det kan være Hindu, Jaina, Kristen, Buddhisme eller hvad I synes, det er godt nok for mig. I kan lave alle de ritualer I vil, det er ok med mig. Det jeg gør er, at jeg gør den lære, som du har, til virkelighed, hvordan gør jeg det?. Hvis du er kristen og kommer til mig, aktiverer jeg Anahata Chakra (Hjertechakraet), for en muslim aktivere jeg Vishuddhi Chakraet (Strubechakraet), hvis du er Buddhist, Ajneya Chakraet (tredje øje) , hvis du er Hindu, Sahasrara Chakraet (Kronchakraet). Så efter hvad du ønsker, aktiverer jeg de pågældende Chakras, men grundlæggende er det jeg gør, at hvis du ønsker at blive Gudsbevidst, aktiverer jeg det vi kalder frontalpandelapperne i hjernen. Lige som du, for at kunne opfange en fjernsynskanal, skal have en antenne, har du brug for en antenne for at opfange Gud, Gud er som en fjernsynskanal, men man kan sige, at Gud sender hele tiden og kan ses over det hele, men du skal have en antenne for at opfange signalet og antennen er frontallapperne, som jeg aktiverer. Når jeg har aktiveret dem, er du hvad man kan kalde i kontakt med den kosmiske bevidsthed eller Gud eller hvad du ønsker at kalde det. Det er helt op til dig. Hvad enten du kalder det Brahman eller Krishna, Buddha eller Kristus er det også op til dig. Jeg aktiverer frontalpandelapperne og så er du i kontakt med Gud, du kan virkelig se ham, hvis du ønsker en form eller hvis du ikke ønsker en form, vil det være formløst, det afhænger af dig; men når det drejer sig om Oplysning er der det der kaldes isselapper, når disse lapper åbner sig danner selvet sig. Selvet skaber fornemmelsen af adskillelse, jeg er anderledes, du er anderledes. Et barn har ikke denne fornemmelse men efterhånden som isselapperne langsomt åbnes udvikles selvet, med det starter alle livets problemer, alle problemer kan føres tilbage til fornemmelsen af adskillelse, hvis alting går som det skal med mennesket, vil disse isselapper automatisk lukke sig igen i 18-års alderen. De lukker sig ikke, det er her at nogen som mig kommer ind i billedet. Jeg lukker dem langsomt. Når jeg lukker dem, forsvinder fornemmelsen af adskillelse, du føler ikke at du er adskilt fra andre, så er det vi siger, at du er Oplyst. Hvad er Oplysning? En følelse af enhed. Du ser på et træ og du føler, at du og træet er én. Kun træet er dér, du ser på et bjerg, kun bjerget er dér, du ser på din hustru og der er kun din hustru. Som det er nu, er du her og din hustru er der og det betyder konflikt, hvis du selv er hustruen, hvordan kan der så blive en konflikt, der kan aldrig blive en konflikt. Så det er hvad jeg gør, jeg lukker isselapperne og aktiverer frontalpandelapperne. Til det formål giver vi det der kaldes diksha, hvad er diksha? Vi overfører bestemte energier, Hvis du er en meget dygtig aurovedic læge, kan du bruge en hvilken som helst slags urt, det er lige meget om du bruger den ene urt eller den anden urt, han tager urten og overfører de vibrationer som skal til for at helbrede kræft eller forkølelse og så giver han urten til dig. Urten bærer de vibrationer, som behandler sygdommen. Men jo ringere auravedic doktor han er jo mere specifikke må urterne være. Her overfører vi energien i det øjeblik dasadjien lægger sine hænder på dit hoved, den person, der i virkeligheden giver dikshaen er mig selv, selvom det er ham der lægger hænderne på. vibrationerne gives alt efter personen. Du har det der kaldes sanseceller, Akupunktur og akupressur virker på sansecellerne. Sansecellerne opsamler energien fra dikshaen. Energien går fra sansecellerne til forskellige dele af hjernen og gør hvad det er meningen de skal gøre, et fuldstændigt teknisk arbejde. Hvis kroppen ikke er i stand til at modtage energierne, er vi nød til at bringe kroppen i det der kaldes udrensningstilstanden. For at bringen dig i udrensningstilstanden må du enten være fastende eller på frugtdiæt. Når du faster eller er på frugtdiæt er kroppen i udrensningstilstand, således at energien kan modtages når dikshaen gives. Så når vi taler om at bringe jer i alle disse tilstande ved for eksempel at være på frugtdiæt og håbe på, at vi en eller anden dag kan bringe jer hertil og få jer til at faste i 21 dage, ved vi godt, at der ikke er nogen, der er forberedt på det. På den måde kan vi aldrig give Mukti, derfor konsulterede vi en masse aurovediske læger om panchakarma, som også ville være meget vanskelig. Så bad vi om et middel som meget hurtig kunne frembringe udrensningstilstanden, hvorefter Lehim blev fremstillet. Lehim synes at starte udrensningstilstanden meget hurtigt. Når du er i udrensningstilstanden, bliver du automatisk meget følsom for modtagelse af diksha og dikshaen gør sit arbejde. Men for en masse mennesker er kroppen meget følsom for eksempel for landsbyboerne, når vi giver dem diksha, er det hele overstået med bare én berøring. Men i mennesker fra livets solside er mange gange så fyldt med stress, at vi må give jer Lehim og derved straffe jer, for så virker dikshaen. Dette er i korthed grundtrækkene, så det vi i virkeligheden gør ved jer, er af en ren teknisk karakter. Nogle gange medfører det også kirurgi, som for eksempel på nogle mennesker knækker jeg knoglen, der går bag ved øret. Du vil opdage at du nogle gange kan høre det, og så skaber jeg ændringer dér. Det er derfor vi siger, at det også indebærer kirurgi, som medfører, at du bliver omstruktureret for at blive Gudsbevidst og Oplyst. For alle de store Mahatmas og andre skete det for dem, ikke at de gjorde det eller det for at blive oplyste, slet ikke. Det skete for dem, det skete for Buddha, det skete for Mahavera det skete for Ramana, der var ingen af dem, der ved at følge deres egen lære blev oplyste. Buddha giver dig de Fire Ædle Sandheder og Den Ottefoldige Vej, det kom efter at han var blevet oplyst. Buddha fulgte ikke disse ting for at blive oplyst. Ramana stillede ikke spørgsmålet ”Hvem er jeg?” Først fik han tilstanden, hvorefter hans jeg var forsvundet, derfor stillede han spørgsmålet ”Hvem er jeg?” Derfor siger jeg, at alle belæringer er som at sætte vognen foran hesten. Hvis I stiller spørgsmålet: ”Hvem er jeg?” bliver I ikke oplyste som Ramana, I vil bare blive sindssyge. Det er det hele. Det vil ske for jer. Ramana kan stille det spørgsmål, fordi han havde oplevelsen. Det samme med alle belæringer lige meget hvad de siger, f.eks. du bør være ubetinget opmærksom. Hvordan kan du være ubetinget opmærksom? Kun en oplyst kan være ubetinget opmærksom. Du kan ikke sige: ”bliv ubetinget opmærksom og du vil blive oplyst”. Det er derfor jeg er imod alle belæringer. Belæringer kan hjælpe jer til at blive gode søgende. Det er fint. Det giver dig noget der ligner en idé om det, ingen belæring kan fortælle dig hvad tilstanden er med mindre du befinder dig i tilstanden, er det ikke sådan? De fleste må have lært det nu. Det er derfor jeg ikke går ret dybt ind i belæringer. Mine belæringer handler om grundlæggende praktiske belæringer. Jeg taler om jeres vrede, jeres jalousi, jeres frygt, frustrationer, jeres begær, jeres grådighed, kun disse ting. Det er derfor, at jeg beskriver jer mennesker som septiktanke. Hvis nogen spørger mig: ”Hvem er jeg?” Det er et enkelt spørgsmål, du ved jo, hvem du er, du er en septiktank. Du kan jo se hvad du indeholder, du har smerte, lidelser, frygt, bekymringer, sammenligning, jalousi, hvad er der ellers i dig? Du har et selv. Selvet er det største bedrageri på planeten, fordi det i virkeligheden ikke er der. Det er en bedrager, og fordi det er en bedrager, vil bedragerierne fortsætte og fortsætte så alle handlinger bliver bedrageriske. Én siger til sin søn, at han ønsker, at han skal blive læge, måske fordi han ikke selv kunne blive læge, ønsker han, at sønnen bliver det, eller du er sådan en stor læge og ønsker linien skal fortsættes. Jeg angriber ikke disse ting, er det klart? Jeg siger faktisk, at selvet er der, Afslør dit selv. Det er derfor jeg siger det lige ud, det er derfor vi giver diksha til mennesker. Så længe som du har et selv, er du nødt til at søge verdslige behov, det er fint nok og godkendt. Antag at der kommer et tidspunkt, hvor du siger, at du vil gå længere end det…….så er du klar til…Mukti.
Når folk kommer og siger til mig, at de ønsker et hus, en bil, en god hustru eller mand, går jeg helt ind for det, det ved I vel alle? (Ja! Ja! Fra salen) Så hvad er der forkert ved det? Der er ikke noget forkert ved det. Det jeg siger er: ”Vid hvad det er!”
Jeg mødte en kvinde, som lige var blevet enke, hun græd og græd og græd. Det blev så klarlagt, at hun slet ikke græd for manden, som hun i virkeligheden hadede, men fordi hun var blevet et socialt nul. Derfor græd hun. Da hun i samtalens løb så dette, var hun ganske chokeret, men jeg siger ikke, at hun ikke skal gøre det. Jeg siger, se på tingene som de er. Derfor siger jeg, at hvis I lider, så løber de fleste mennesker væk fra følelsen enten ved at læse blade, aviser, tænde for fjernsynet. Jeg fordømmer ikke disse ting, helt fint, gør det.
Der er også en anden ting, du kan også analysere dine lidelser hos psykologer og læse en masse bøger, som er på markedet om disse ting. Det er også fint. Ok! Så kommer der en tredje ting, hvor du virkelig ser, hvad det er der foregår indeni. Det er der du opdager dit bedrageri. Som hun opdagede. Hun græd ikke for sin mand, men fordi hun var blevet et socialt nul. Det hjælper dig rigtig meget. Udover det kan du faktisk omklamre lidelsen og fordybe dig i lidelsen og ved at lade den forblive i din bevidsthed bliver lidelsen til lyksalighed. Lid og tilgiv. Jeg siger ikke til jer, gør det eller gør det eller det er godt eller det er dårligt, det jeg siger er, at det er de forskellige ting sindet gør. Forstå venligst hvad det er der foregår og gør det I kan gøre, gør ikke det I ikke kan gøre. Hvis du ikke kan elske din nabo, så bliv ikke ved med at sige: ”jeg skal elske ham, jeg skal elske ham” hvis du i virkeligheden hader ham. Jeg siger, hold fast ved den sandhed og det faktum at du ikke elsker ham, det er dharmaen, så det jeg siger er: ”Vær dig selv”. Så jeg taler ikke om at du bliver ét med Gud eller at du får den observerende tilstand. Det er en separat ting, Jeg har én dharma for den uoplyste og én dharma for den oplyste. Det er en to spors dharma. Så nu er det meningen, at I skal over på det andet spor.
Bhagavan, tanker går gennem en Oplyst person, men han forstyrres ikke af dem. Vi bliver påvirkede, når der kommer dårlige tanker, hvorfor?
Du taler ud fra en uoplyst persons standpunkt, du spekulerer; hvis du er Oplyst vil du i virkeligheden se tanker, du vil se dem som forskellige fra dig, lige som i en film, du ser vold, men du springer jo ikke op til lærredet. Det samme her, du forbliver uden tilknytning til dine tanker, det er hvad Oplysning drejer sig om, men der vil komme tanker, men du vil tydeligt kunne se, det er hvad belæringerne handler om, at dine tanker IKKE er dine tanker. Men der vil være tanker, det kan være jalousi tanker, vrede tanker, voldelige tanker fordi lad os for eksempel sige, at du er Oplyst og han er ikke Oplyst. Han får en jalousi tanke, nogle gange vil denne tanke passere igennem dig og du samler den op, vi samler tit tanker op gennem Ajneya chakra og sender dem ud gennem Bindu bag på hovedet, du er som en sender og modtager, så han kan have den tanke, du lever i en verden af uoplyste mennesker, der er frygtelige tanker dér, de vil tilflyde til dig, men hvis du er Oplyst, vil du kun se dem, du vil overhovedet ikke handle på dem. Hvis du er en Ramana eller Buddha vil du også få tanker, men hvad er det de gør? De ser kun disse tanker, det er ikke tanker som kommer gennem atmosfæren, hvor der er en masse egoer, ligesom forureningen, der kommer igennem dette rum og går ud igen, men på samme måde vil tanker komme og tanker forsvinde. Ligesom med Mahatma Ghandi hvor han en dag i fængslet fik morderiske tanker. Da han undersøgte sagen, fandt han ud af at kokken den dag var tidligere morder. Så da kokkens morderiske tanker kom ned i maden og da Ghandi spiste maden, fik han de morderiske tanker. Så der er meget vigtigt, hvem der laver maden i hjemmet. Så tanker bliver ved med at rejse, men de er ikke dine tanker og de vil ikke påvirke dig, hvis du er Oplyst. Hvis du ikke er Oplyst, identificerer du dig med tankerne og det bliver dine tanker og du oplever jalousien og du handler på dem.
Bhagavan, eksisterer begær for en Oplyst person?
Se, Oplyste mennesker kan også få børn ligesom uoplyste mennesker. Hvis en Oplyst person føler begær, kan vi tale om biologisk begær, normale menneskers begær kan kaldes psykologisk begær. Det er mere som hos dyrene hos en Oplyst person, det er som en del af kroppen, det er det hele. Den uoplyste person kan sidde alene og tænke på begær, den Oplyste kan ikke gøre dette, fordi sindet ikke kommer op med nogle billeder til støtte for begæret, derfor er der ikke noget mentalt begær eller psykologisk begær. Der er en kvinde…forstår !?…så der kan være fysisk begær, han bryder naturligvis ikke nogen lov, han kan selvfølgelig have et forhold til hende, for eksempel hvis hun er hans hustru og de vil få børn, men biologisk begær findes meget, meget lidt, så det kan være en rigtig god metode til befolkningsbegrænsning også. Det er der, så lad os sige, at der er en Oplyst person og der passerer en kvinde forbi og der fremkommer fysisk begær, men efter at hun har passeret synsfeltet er begæret forsvundet. Han kan ikke tænke på det. Så begæret kom, begæret forsvandt. Det var alt og det vil ikke skabe et problem, men en uoplyst vil tænke på det, han vil følge efter hende, jage hende, det vil ikke ske for den Oplyste person.
Se mere på: www.globaloneness.com & www.onenessuniversity.org
Oversat af Ole Sol
TOP
*********************************************************************************************************************

Visionen
“At frigøre mennesket” er Sri Amma Bhagavans eneste passion. Denne vision går som en rød tråd igennem alle de aktiviteter, der foregår i The Oneness Movement.
Starten på denne passion kan føres tilbage til dengang Bhagavan var tre år gammel. Han oplevede hele universet som en forlængelse af ham selv. Hans bevidsthed havde altid været sådan. Da Sri Bhagavan begyndte at opleve mennesker, blev han opmærksom på, at andre mennesker ikke oplevede verden på samme måde, som han gjorde. Han så, at de følte sig adskilte fra resten af verden. Han opdagede, at denne følelse af at have en adskilt tilværelse, dannede grundlaget for al menneskelig lidelse. Dette var den første oplevelse Sri Bhagavan havde om menneskets forudsigelighed og som formede hans videre virke. Sri Bhagavan følte, at menneskets bevidsthed var i stand til en langt højere og rigere oplevelse af virkeligheden end den nuværende. At føre mennesket tilbage til denne storslåede og prægtige tilstand, som er den naturlige, blev Sri Bhagavans passion.
Således blev visionen født.
Eksistensens natur er fryd. Den består af lykkebringende kvaliteter som kærlighed, medfølelse, forbundethed og stilhed. Menneskets bevidsthed er bundet af begreber, ideer, omstændigheder og tankemønstre.
Sri Bhagavan bemærker, “Når bevidstheden renses for al sin forgiftning, er det der bliver tilbage liv, ren bevidsthed eller Gud”.
Således forklarer Sri Bhagavan Oplysning eller Enhed som “frigørelse fra selve livet”.
Denne “totale og ubegrænsede frihed” Sri Bhagavan taler om belyses gennem dette vers om Oplysning:
‘Moksho nama jeevasya vimuktihi ethasmath …..iti satyam satyameva stayam’
Oplysning Er frigørelse fra livet Er frigørelse fra sanserne Er frigørelse fra selvet Er frigørelse fra sindet Er frigørelse fra kundskaber Er frigørelse fra vilkår Er frigørelse fra samfundet Er frigørelse fra arbejde Dette er sandhed.
Sri Bhagavan
Frigørelse fra livet
Oplysning på det helt fundamentale plan er at “leve livet”. De hellige skrifter definerer et oplyst menneske som et, som er i stand til at holde sine sanser under kontrol. Ifølge Bhagavan er oplysning på den anden side en frigørelse “af” sanserne fra sindets greb. Sindet blander sig med sine bedømmelser og kommentarer i enhver sansemæssig oplevelse og gør dem hermed fortærskede og livløse. Hvis det ikke var for denne indblanding fra sindet, er menneskets nervesystem i stand til at frembringe lyksalighed ved enhver sanseoplevelse, det være sig gennem syn, hørelse, lugt, smag eller berøring uanset sanseobjektet. Derfor vil en, hvis sanser er frigjort fra sindets virke, opleve livet med sanserne.
Frigørelse fra selvet
Selvet er fornemmelsen af at have en separat eksistens. Når som helst der er et “jeg” og den “anden”, er resultatet frygt – frygt for hvad den anden vil gøre ved mig. Ud af frygt fødes kampen for overlevelse, sammenligninger, jalousi, had og resten. Sri Bhagavan siger “selvet er kun et begreb”. Definitionen på et begreb er, noget der ikke eksisterer i virkeligheden. Det er en illusion.
Frigørelse fra sindet
Den populære opfattelse af frihed fra sindet er enten sindets ophør, hvor du indtræder i en tilstand af “tanketomhed” eller omdannelsen af sindet, hvor sindet oplever større frihed og fred i sig selv. Den frigørelse, Sri Bhagavan taler om, er ingen af disse. Det er ophøret af anstrengelsen ved at stoppe eller ændre sindet. Således bliver du fri “med” sindet. Sindet med dets indhold eksisterer uafhængigt kun for at hjælpe dig med livets praktiske forhold, men blander sig ikke i selve oplevelsen af livet.
Frigørelse fra kundskab
Når Sri Bhagavan taler om frigørelse fra kundskab, er det friheden fra kundskabens trældom, og ikke selve kundskaben. Når kundskab ikke omsættes til en oplevelse, bliver den en hindring for selve den oplevelse, du har bestemt dig for at opleve. Kundskab, som er en forhindring for oplevelse, er en byrde og en trældom. Derfor må den droppes.
Frigørelse fra betingede vilkår
Ideerne om kommunisme, kapitalisme, lighed, nationalitet, religion etc., er blevet udviklet af menneskene i årtusinder. Disse ideer og koncepter har deres eget liv. De gør brug af dit liv for deres egen overlevelse. De kommer ind i dig som en “tanke-bakterie” og farver enhver oplevelse af livet. Frigørelse fra betingede vilkår er ikke at blive fri for alle ideer og begreber, men at være fri til at vælge mellem dem til opfyldelse af livets funktioner.
Frihed fra samfundet
Ultimativt er mennesket bundet af selve konceptet “frihed”. Vi tror frihed opnåes ved at gå imod det eksisterende system og samfundets normer. “Frihed” er essentielt en indre tilstand af eksistens, hvor du ikke mere fremstår som skabt af frygt. Derfor er der ikke nogen følelse af kvælning eller modstand imod nogen struktur, lov eller værdi, som “samfundet” står for. Frihed er ikke et oprør imod noget. Det er en bevidsthedstilstand, som er uden modsætninger.
Frigørelse fra arbejde
Sri Bhagavan adskiller aktivitet fra handling. Aktivitet er en flugt fra indre tomhed eller eksistentiel smerte. Den udføres for at skabe en afslutning. Du arbejder, laver mad, gør rent, beder, fordi du har et psykologisk behov for alt dette, som du ønsker at opfylde. Handling er hvor målet eller formålet eksisterer på det fysiske plan men ikke på det psykologiske plan. Oplevelsen er selve afslutningen. Den opstår som en indre tilstand af glæde og frihed. Selv om det oplyste menneske også arbejder, er det fri for arbejdets tyrani.
TOP
*********************************************************************************************************************
Budskab til menneskeheden
Et budskab fra Sri Amma og Sri Bhagavan
I en verden hvor menneskeheden føler sig truet af sociale uretfærdigheder, overbefolkning, krige, forfærdende vold, afstumpethed, er ethvert menneske mere end nogensinde bekymret for sin egen overlevelse.
Overlevelse har betydet at leve et sundt, lykkeligt liv uden stort pres eller overanstrangelse. Enhver af os oversætter overlevelse i henhold til vores egne koncepter. Idealisten fremstiller en måde at leve på, som ikke er virkeligheden; teoretikeren, hvad enten Marxist, religiøs eller af hvilken som helst bestemt overbevisning, har udlagt mønstre for overlevelse; nationalisten forestiller sig, at overlevelse kun er mulig i en bestemt gruppe eller fællesskab. Disse idiologiske forskelle, idealer og tro er rødderne i en splittelse, som forhindrer menneskets overlevelse.
Mennesket ønsker at overleve på en bestemt måde, i henhold til deres indskrænkede følelser, i overensstemmelse med deres øjeblikkelige velbehag eller i overensstemmelse med en eller anden tro. Ingen af disse kan på nogen måde bringe sikkerhed, for i sig selv skaber de splittelse, er eksklusive, begrænsende. At leve i håbet om overlevelse i henhold til tradition, hvad enten gammeldags eller moderne, har ingen mening. Delvise løsninger af enhver slags – videnskabelige, religiøse, politiske, økonomiske – kan ikke længere sikre menneskeheden dens overlevelse. Mennesket er blevet bekymret for sin egen individuelle overlevelse, med sin familie, med sin gruppe, med sin nation og fordi alle disse skaber splittelse, truer de den aktuelle overlevelse.
Den moderne opdeling i nationaliteter, i hudfarve, i kultur, i religion er årsagerne til menneskets usikkerhed om overlevelse. I det virvar, der præger verden af i dag, har usikkerhed fået mennesket til at søge til autoriteter – til de politiske, religiøse eller økonomiske eksperter. Specialisterne er uvægerlig en fare, fordi deres handlinger altid vil være delvist begrænsende. Mennesket er ikke længere individuel, adskilt. Det, der har indflydelse på den enkelte, har indflydelse på hele menneskeheden.
Der er ingen flugt eller undgåelse af problemet. Du kan ikke længere trække dig tilbage fra helheden i menneskets skæbne.
Vi har ingen mulighed for at overleve, hvis vi kun bekymrer os om vores egen overlevelse. Alle mennesker over hele verden er i dag beslægtede. Hvad der sker i et land har virkning i de andre. Mennesket betragter sig selv som individuel, adskilt fra andre, men psykologisk er et menneske uadskillelig fra hele menneskeheden.
Der findes ikke noget som psykologisk overlevelse. Når du har dette ønske om at overleve eller tilfredsstille dig sig selv, skaber du en situation, som ikke alene adskiller, men som er totalt urealistisk.
Psykologisk kan du ikke være adskilt fra andre og dette ønske om, at være adskilt psykologisk, er selve kilden til fare og destruktion. Enhver person, som hævder sig selv, truer sin egen eksistens.
Denne selvhævdende adskilthed ødelægger vores mulighed for samarbejde; at arbejde sammen med naturen, alle levende ting på jorden og med andre mennesker.
Som sociale væsener eksisterer vi for os selv. Vore love, vore regeringer, vore religioner, fremhæver menneskelig adskillelse, som gennem århundrederne har udviklet sig til menneske mod menneske. Det bliver mere og mere vigtigt, hvis vi skal overleve, at der bliver en ånd af samarbejde med universet, med al ting i havet og på jorden.
I alle sociale strukturer kan man se den ødelæggende effekt af opsplitningen finde sted – nation imod nation, én gruppe mod en anden gruppe, en familie mod en anden familie, en person mod en anden, religiøst, socialt og økonomisk. Enhver stræber for sig selv, sin klasse eller sin bestemte interesse i samfundet. Opdelingen af tro, idealer, konklusioner og fordomme forhindrer samarbejdets ånd i at blomstre. Vi er mennesker, ikke stammeenheder, ekslusive, adskilte. Vi er mennesker, som er fanget i konklusioner, teorier, trosretninger. Vi er levende væsener, ikke betegnelser. Det er vores menneskelige omstændigheder, som får os til at søge efter føde, tøj og ly på andres bekostning. Selve vores tænkning er adskillende og alle handlinger, der udspringer fra dette begrænsede selv, vil forhindre samarbejde.
De økonomiske og sociale strukturer, som de er nu, medregnet organiserede religioner, forstærker eksklusivitet og adskilthed.
Denne mangel på samarbejde frembringer ultimativt krige og ødelæggelse af mennesker. Det er kun under kriser og katastrofer, at vi synes at komme hinanden ved og når de er overståede, er vi tilbage til vores gamle tilstand. Vi synes at være ude af stand til at leve og arbejde harmonisk sammen.
Er det fordi vores hjerne, som er centeret for vores tanker og vores følelser fra gammel tid af nødvendighed er blevet så betinget til at søge sin egen personlige overlevelse, at denne isolerende, aggressive proces er blevet til? Er det fordi denne isolerende proces identificerer sig selv med familien, med stammen og bliver til glorificeret nationalisme? Er al isolation ikke forbundet med et behov for identificering og tilfredsstillelse? Er vigtigheden af selvet ikke blevet kultiveret gennem evolutionen gennem modsætningen af “mig” og “dig” og “vi” og “dem”? Har alle religioner ikke fremhævet personlig frelse, personlig oplysning, personlig tilfredsstillelse både religiøst og i verden? Er samarbejde blevet umulig, fordi vi har gjort denne følelse af adskillelse så vigtig? Er det fordi menneskers samarbejde har været centreret omkring en eller anden slags autoritet, en regering eller religion med nogle ideologier eller konklusioner, som så uundgåeligt frembringer sin egen destruktive modsætning?
Hvad betyder det at samarbejde – ikke af ord men af ånd? Du har ikke mulighed for at samarbejde med en anden, med jorden og havene, med mindre du selv er harmonisk, ikke nedbrudt, ikke selvmodsigende; du kan ikke samarbejde, hvis du selv er overbelastet, under pres eller i konflikt. Hvordan kan du samarbejde med universet, hvis du er mere interesseret i dig selv, dine problemer og dine ambitioner?
Der kan ikke blive samarbejde, hvis alle dine aktiviteter er selvcentrerede og du er optaget af din selviskhed, med dine egne hemmelige begær og fornøjelser. Så længe intellektet med sine tanker dominerer alle dine handlinger, er det klart at der ikke kan være noget samarbejde, fordi selvcentrerede tanker er delvise, snæversynede og for evigt splittende.
Samarbejde kræver stor ærlighed. Ærlighed har ikke noget motiv. Ærlighed er ikke et ideal eller tro. Ærlighed er klarhed – den klare opfattelse af tingene som de er. Opfattelse er opmærksomhed. Selve opmærksomheden oplyser med al sin energi , det som observeres.
Dette erkendelsens lys frembringer en forvandling af det som observeres. Der findes ikke noget system gennem hvilken du kan lære at samarbejde. Det kan ikke struktureres og klasseficeres. Selve samarbejdets natur kræver, at der er kærlighed og kærlighed kan ikke måles, for når du sammenligner – som er essensen af opmåling – er selvet der. Hvor selvet er, er der ikke kærlighed.
Når sandheden i alt detter ses og forstås undergår menneskets ansvarlighed en radikal ændring, ikke alene til de nærmeste omgivelser men også til alle levende ting. Denne totale ansvarlighed er kærlighed. Denne kærlighed handler gennem intelligens. Denne intelligens er ikke delvis, individuel, separat. Kærlighed er aldrig delvis. Kærlighed er det hellige i alle levende ting.
Vi har fremført problemet, årsagen og nu må vi finde løsningen. Mennesket kan umuligt, selv med de største anstrengelser, klare det alene. Alt dette er kun muligt, når dit hjerte er fyldt med Nærværet. Nærværet flyder ind i dig gennem deeksha.
Deeksha vil derfor hjælpe med at skabe en ny generation af mennesker med en ny indstilling, med en ny følelse af at være beboere på jorden, interesserede i alle jordens levende væsener. Det er vores fulde ansvar at hjælpe til med at frembringe denne Enhed (Oneness)
Oversat af ole sol
TOP
*****************************************************************************************************************
Sri Bhagavans fødselsdagsbudskab 7. Marts 2007
Hovedårsagen til al lidelse er følelsen af at have en adskilt eksistens. Vi har en bevidsthed, som opdeler og som opfatter tingene som jeg og ikke jeg, mit og ikke mit, som mit folk og dit, som mit land og dit land. Da vi har opdelt alting, føler vi os truede af de andre. Frygt skaber på skift krig, konflikter og andre former for vold.
Står vi ikke til at redde? Skal vi vedblive med at være en flok pessimistiske filosoffer eller apatiske tilskuere, der begræder vores kollektive undergang? Ikke nødvendigvis…
Vi står som race på randen af en kolossal overgang fra en tilstand af adskillelse til en tilstand af Oneness/Enhed. Vi vil vågne op fra mørket til lyset, fra usandhed til sandhed. Vi vil erkende, at alle levende væsener er én enhed.
Selv om hver enkelt af os lever forskellige liv, værende væk fra hinanden i rum og tid, er vi biologisk, følelsesmæssigt og åndeligt ét.
Der er kun én krop. Det som sker med dyrene i havet, sker for os – mænd og kvinder. Det der sker med skovene, sker med os i vore kroppe, da vore kroppe og træerne er lavet af den samme jord. Er vores kroppe ikke som bevægelige former udstyret med intelligens?
En samvittighedsfuld bestræbelse på at heale jorden, vil manifestere sig som den maksimale healing af vores egne kroppe.
Der er kun én bevidsthed. Det er den bevidsthed, som har gennemstrømmet vores forfædre, os og med tiden vil fortsætte med at eksistere gennem vores børn og deres efterkommere.
Den kollektive plage eller den frygt vores brødre og søstre lider under i én del af verden, vil for nogen andre steder i verden manifestere sig som mareridt i vågen eller sovende tilstand. Vores fornøjelser og smerte er sammenkædede uendeligt. Vi er ét og kan ikke længere fortsætte med at leve i en illusion af at være adskilte.
Der er kun én bevidsthed. Vi lever i et holografisk univers. Hver enkelt, som vågner op til Oneness, har automatisk indflydelse på nogle få tusinde mennesker og bevæger dem fremad mod den eneste normale alternative måde at opleve virkeligheden på.
Vores oplevelse af virkeligheden efter ændringen, vil føre os frem til nye måder at leve og elske på. Vi vil skabe en bedre planet for nuet og for fremtiden.
Dette er vores fælles skæbne.
Oversat af ole sol
TOP
*******************************************************************************************************************
ONENESS VELSIGNELSE – ET GUDDOMMELIGT FÆNOMEN
Det nyeste guddommelige fænomen, som har fundet sted på Oneness University, Indien, er den ”Oneness velsignelse”, som udgår fra Srimurthien (portræt af Amma Bhagavan som er fyldt med deres guddommelige bevidsthed). Sri Amma Bhagavan gav den første ”Avahanam” (den proces der består i at skabe et billede eller en form med guddommelig bevidsthed) til deres Shrimurthi for næsten 15 år siden, da bevægelsen lige var startet. Nu har Sri Amma Bhagavan for anden gang givet ”Avahanam” til deres Srimurthi for at overføre en kraftfyldt velsignelse til mennesker, som vil vække dem til en tilstand af Oneness.
I overensstemmelse med deres guddommelige vilje kan tilhængere bede og blidt berøre Srimurthien enten på Sri Amma Bhagavans fødder eller hænder og spørge om ”Oneness Velsignelsen”. I de fleste tilfælde opleves velsignelsen som et kraftigt elektrisk stød, som næsten slår personen omkuld eller som en stærk vibration, som strømmer gennem kroppen. Velsignelsen kan også opleves på mange andre måder, som en fysisk proces af ” Oneness velsignelse”. I næsten alle tilfælde indtil nu, har modtagelsen af ”Oneness velsignelsen” fra Sri Amma Bhagavan omgående skabt en ændring af bevidstheden, som er kulmineret i en forandret sindstilstand, som er mere eller mindre permanent. Andre resultater omfatter mystiske indsigter og en fortsat videregående proces af ”Oneness velsignelse”, som har vækket dem til højere tilstande af kærlighed og fryd.
Denne guddommelige velsignelse kan modtages direkte fra Sri Amma Bhagavan i dit eget hjem. Velsignelsen kan modtages bedst fire gange om dagen for eksempel klokken 6, 12, 18 og 24. Årsagen til at fastsætte disse tider er, at når mange mennesker beder og modtager velsignelsen på samme tid i deres respektive lande, kommer velsignelsen meget kraftigt igennem, da det bliver som et kollektivt fænomen, der foregår på disse tidspunkter. Dette vil også have en dybtgående effekt på bevidsthedsniveauet hos mennesker hele verden over. Den kraftige effekt ved at modtage ”Oneness velsignelsen” på samme tid, kan allerede nu klart ses som værende tilfældet for mange, som har givet Oneness velsignelse i Indien og i udlandet. Hvis du ikke er i stand til at modtage velsignelsen alle fire gange om dagen, deltag venligst når som helst det er muligt; mindst to gange om dagen.
På disse tidspunkter af dagen kan du sidde foran Sri Amma Bhagavans portræt og påkalde deres guddommelige tilstedeværelse. Efter at have påkaldt deres nærvær kan du fremkalde en personlig forbindelse med dem i dit hjerte og bede Sri Amma Bhagavan om at give dig ”Oneness velsignelsen” og vække dig til Oneness. I tilfælde af, at du en dag oplever nogle følelsesmæssige forstyrrelser på grund af forstærkningen af dine følelser, kan du bede til at forstærkningen af følelsen bliver fjernet og at du bliver vækket til Oneness.
Efter at have bedt således, berør blidt Sri Amma Bhagavans fødder eller hænder og vent et stykke tid med hænderne på Srimurthien på, at velsignelsen vil flyde igennem dig (omkring et minut eller mere). Du kan røre Sri Amma først og derefter røre Sri Bhagavan eller omvendt eller du kan vælge at anbringe dine hænder på begge deres fødder/hænder samtidig; Gør venligst hvad der føles mest naturligt. Efter således at have modtaget velsignelsen kan du takke Sri Amma Bhagavan og hvis muligt lægge dig i shavasan og slappe af i nogen tid. Velsignelsen vil komme fra alle Sri Amma Bhagavans portrætter inkluderet Sri Amma Bhagavan medaljoner og vedhæng.
Oversat af ole sol
TOP
*******************************************************************************************************************
STADIER PÅ VEJEN MOD OPLYSNING:
VIDNE STADIET:
Trin 1
Slut med indre konflikter.
Du er vidne til, hvad dit sind og dine tanker er.
Du oplever verden, som den er.
Du lever i nuet fra det ene øjeblik til det andet.
Trin 2
Som trin 1,
men med en altid nærværende følelse af fryd.
Trin 3
Som trin 1 + 2, men med meget stor stilhed i sindet.
ONENESS STADIET
TRIN 4
Som trin 1 + 2 + 3,
men med en permanent følelse af at være forbundet med alting.
Du føler dig ikke længere adskilt fra nogen eller noget.
TRIN 5
Som trin 1 + 2 + 3 + 4,
men ofte eller efter behag, føler du, at du er iagttageren, det iagttagede og selve iagttagelsen. Du bliver den sang du hører, den dans du danser, det træ du ser, osv.
TRIN 6
Som trin 1 + 2 + 3 + 4 + 5
men ofte eller efter behag udvider du dig til at være i en kosmisk bevidsthed omfattende alt det skabte. Du føler, at du er blevet selve livet.
GUDS NÆRVÆR STADIET
TRIN 7
Som trin 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 +
din Iboer, dit Højere Selv, din indre Gud osv., (hvilket navn du end ønsker at kalde det) kommer helt frem og er aldeles tilstedeværende i dit liv.
Dit liv er en konstant flydende strøm af Guddommelig vejledning og nåde.
Redigeret af ole sol
*******************************************************************************************************************
Sri Ammas budskab på fødselsdagen den 15. August 2007
Den 15. August hvert år er en dag af stor betydning for indere overalt. Denne dag har de sidste få år over hele verden opnået en meget større betydning for tilhængere af Sri Amma Bhagavan. Det er Sri Ammas janmadina, som fejres som “kærlighedens dag”.
“ At ændre verden er ikke kun nogle få vise og seeres ansvar. At skabe en bedre verden er enhvers ansvar. I denne kamp for overlevelse; mistes uskyldighed, kærlighed og værdier. Betragt ikke jer selv som almindelige væsener. Enhver af jer har det Guddommeliges uendelige kræfter inden i jer. I har kraften til at se Gud i hjertet på hvert eneste menneske og når I een gang begynder at se det Guddommelige i ethvert menneske, vil I være i stand til at elske alle levende væsener, hver enkelt.
Gennem jer vil Guds kraft flyde ind i verden. Bliv ikke vant til ukærlighed. Gennem jeres ord, gennem jeres kærlige handlinger og ved jeres hjælp, kan I vække alle mennesker fra deres ydmygende lidelser, selvskabte elendighed og uvidenhed. Det er på grund af jer, at hele verden kan vågne op. Begyndelsen til Den Gyldne Tidsalder er, at I påtager jer dette ansvar. Dette er mit budskab til jer i dag”…
Sri Amma
Med bønner om en festligholdelse af Sri Ammas janmadina fyldt med Grace til hver enkelt af jer.
Guiderne ved Oneness University, 15. August 2007.
TOP
Powered by WordPress with Pool theme design by Borja Fernandez with adaptations by gotjosh
Entries and comments feeds.
^Top^


