olesol.dk : olov leon stjernholm

Mombay, Indien 31. Dec. 2007 - 2. Jan. 2008

January 14, 2008 on 2:17 pm | In rejse | No Comments

Kære alle sammen
Ja! Så er jeg sørme på rejse igen, igen.
Det er bare dejligt, selvom jeg lige nu har flere timers ventetid her i lufthavnen i Mumbai, Indien, før jeg fortsætter til Chennai, hvor jeg fejrer nytår.
Den 2. Januar starter jeg på min anden “deepening” på Oneness University i 10 dage. Jeg glæder mig meget til at genopleve de mange vidunderlige oplevelser, jeg har haft der.
Der er sket en hel del siden mit sidste brev, som vistnok var fra øen Koh Pangang i Thailand, hvor jeg tilbragte næsten 2 måneder på den vidunderlige lille ø.
Jeg havde lejet en lille bungalow lige ned til stranden.
Det meste af tiden gik med at snorkle i det vidunderlige hav. Der var det mest vidunderlige koralrev 10 minutters svømning fra stranden. Fantastisk liv med mest små fisk i alle regnbuens farver og fantastiske koraller i de mest utrolige former og farver. Der var mange vidunderlige spisesteder på øen. Jeg lejede en lille scooter en gang imellem, så jeg fik virkelig set en masse dejlige steder og det var faktisk rigtig fedt at være selvkørende.
Alle jeg mødte på øen talte om de “Full Moon Parties”, der foregik på den sydlige del af øen. Jeg besluttede at prøve det, selvom det lød aldeles helt vildt. Vi var nogle stykker, der deltes om en taxa derned, godt en times kørsel. Jeg skal lige love for, at det var noget af det vildeste party, jeg har oplevet. 3 kilometer strand med barer og sprut og dopehandlere og mindst 15 tusinde mennesker og høj musik af alle slags for hver 10-20 meter. Folk var totalt udblæste og dansede vildt og inderligt på stranden. Jeg købte en plasticspand med gin og tonic blandet med en flaske noget meget energigivende, så jeg kom hurtigt i ret høj stemning. Jeg havde sat mig ved et bord nede på stranden og nød stemningen og de mange meget spraglede mennesker. Der var også mange der underholdt med ildshows af alle slags. Nogle af dem var fantastisk dygtige. Hele vejen langs stranden var der kunstnere, der malede på folk i alle slags selvlysende farver. Der blev også solgt alle slags selvlysende og blinkende dimser, så der var nok at se på og opleve, når man ikke tog noget højtideligt.
Pludselig sad der den sødeste lille Thaipige på skødet af mig og ville dele min ginspand og alt mulig andet med mig. Det var jeg lige i humør til, så vi hyggede og dansede og grinede og drak endnu en spand hyggevand før vi gik op på en restaurant og spiste et dejligt måltid. Så ned på stranden igen, mere dans og grin og hyggevand. Vi blev i et fantastisk humør og havde det rigtig fedt sammen, så da morgenen kom og jeg skulle tilbage til min lille fredelige landsby, insisterede hun på at tage med. Af en eller anden grund, kunne jeg ikke sige nej, så vi tog en taxa tilbage til min lille hytte. Det var bare rigtig dejligt at hygge videre næste dag, så det endte med at hun blev boende i nogle dage.
Hun var 30 år gammel og kom fra øen Koh Samui, hvor hun var medejer af en frisørsalon, så det var ikke svært for hende at få nogle dage fri. Jeg måtte købe noget tøj til hende og solbriller og en tandbørste og en badedragt m.m., men det var bestemt det hele værd.
Da hun skulle tilbage til Koh Samui, fik hun mig overtalt til at tage med et par dage, så jeg kunne se, hvordan hun boede.
Hun boede i et lille rækkehus med stue, et lille køkken og badeværelse, som hun betalte det samme for om måneden, som jeg betalte om dagen for min lille hytte.
Der var en frygtelig larm omkring stedet, med 3 diskoteker lige i nærheden, der tilsyneladende prøvede at overdøve hinanden og indflyvningen til lufthavnen lige ovenover. Det var ellers et meget hyggelig lille sted, hvor der foruden det lille rækkehus var nogle andre huse og hytter med udelukkende lokale, der havde et fantastisk sammenhold og en rigtig kærlig stemning. Jeg blev fantastisk modtaget og havde mange dejlige oplevelser på stedet især med børnene, selvom det kneb med at forstå hvad hinanden sagde.
Vi spiste på nogle små lokale steder, utrolig billigt og meget spicy. Vi var på stranden nogle gange, det var super turistet og overfyldt og med speedscootere og dragesurfere og især unge mennesker, der så ud som om de var på een stor druktur. Det var nu ikke lige mig at holde “fool moon party” hver eneste dag.
Jeg besluttede at tage tilbage til min lille oase, de sidste dage før jeg skulle hjemover igen.
Så kom den store afsked, hun troede og håbede åbenbart, at hun skulle med hjem til Danmark og blev meget ulykkelig, da jeg forklarede hende, at en folkepensionist som mig skam ikke kunne “importere” en Thailandsk pige, da det ville kræve et stort depositum og et kæmpe tillæg til pensionen hver eneste måned. Så det blev til en tårevædet afsked på et dejligt eventyr.
Hjemme i Christiania igen. Det var blevet forår, så det var rigtig dejligt at være hjemme. Sommeren blev jo ikke det store sus. Jeg åbnede min “Tibetudstilling” igen og den blev i løbet af sommeren et virkeligt tilløbsstykke for de mange tusinde turister, der hvert år besøger Christiania.
Hen på efteråret hørte jeg, at en af mine gode venner Kiara Windrider ville afholde et kursus i Tyrkiet i noget der blev kaldt Ilahinoor, som på tyrkisk betyder noget i retning af “divine light” og som gik ud på at forbinde den “gamle hjerne” med den “nye hjerne” (frontallapperne). Det blev jeg fuldstændig bidt af og meldte mig til kurset. Det blev fantastisk 3 uger i Tyrkiet. Først nogle dage i Istanbul, som er en fantastisk by. En blanding af øst og vest.
Kurset varede i 10 dage og fandt sted på et fantastisk “klippehulehotel” i Kappadonien, som især er kendt for sine fantastiske klippeformationer og gamle klippehuler og hele underjordiske byer i ned til 7 etager hugget ud i klipperne, vistnok af de tidlige kristne, der på den måde prøvede at gemme sig så godt de kunne.
Vi besøgte mange spændende steder i løbet af de 10 dage og trænede Ilahinoor og mediterede i de mest utrolige energifelter. Et fantastisk kursus og en fantastisk proces.
Foråret, sommeren og efteråret gik med at passe ”Tibetudstillingen”, gøre rent i ”Mælkevejen”, spare op til min næste rejse og ellers med at give deeksha eller oneness blessing ved mange forskellige lejligheder. Der var deeksha i ”Sundhedshuset” hver tirsdag, hvor der ofte kom rigtig mange for at prøve, hvad deeksha var for noget. Mange fik dybe oplevelser af indre fred og det er helt sikkert, at det også påvirkede deres udviklingsproces positivt. Mange kom igen og igen og mange nye kom til.
Hver torsdag lavede vi Dhyana Chakra meditation og jordhealing og gav deeksha i Helges vidunderlige tolvkantede hus. Der blev altid en fantastisk smuk og høj stemning.
Jeg var også med til at give deeksha ved mange andre lejligheder, så jeg er utrolig glad for at være en del af AmmaBhagavans vision om at skabe en verden i enhed ”Oneness”.
Så blev det jo vinter igen og rejselysten bankede på igen. Det var nærliggende, at starte i Indien igen, så jeg bestilte plads på ”Oneness University” til en 10 dages fordybelses proces, for bagefter at rejse lidt rundt i Indien og blandt andet besøge min sponsordatter, den tibetanske flygtningepige, som netop er startet på college i Bangalore. Derefter er det den foreløbige plan at rejse til Nepal og derfra forsøge at komme ind i Tibet. Derudover er planen at vende tilbage til ”Oneness University” og deltage i indvielsen af ”Oneness Temple”, som sikkert en dag vil blive betragtet som et af verdens store underværker.
Nå! Tilbage til nu. Nytårs aften i Chennai boede jeg på Hotel Broadland, som ligger i den gamle fattige del af Chennai, totalt syret at opleve disse utrolige kontraster igen. Støj og møg og et folkeliv uden lige.
Alle synes skæve. Familier bor på fortovet i dybeste armod, men er tilsyneladende indstillede på, at sådan er det altså. Børnene griner og leger som børn gør alle steder. Nogle gange i bar røv og møgbeskidte.
Trafikken er utrolig, der køres tæt, tæt og hurtigt og med ivrig brug af hornene. Cykler og trækvogne og oksekærrer og store lastbiler og totalt upåvirkede køer midt i gaden og smarte personbiler og bulede busser stopfyldte med folk i en stor larmende pærevællingemasse. What a life!
Hotellet har en tagterrasse højt hævet over de omkringliggende huse, så der var en fantastisk udsigt hele horisonten rundt til et enormt fyrværkeri, højest fantastiskt. Der var party på tagterassen, så det nye år startede med at sove meget længe og ellers tage det helt roligt.
Senere på dagen ankom en god ven, som også skulle på 10 dages kurset, så vi blev enige om at dele en taxi til universitetet den næste dag.
Jeg er nu ankommet og nyder at være her igen. Der er blevet bygget meget nyt siden sidst og der bygges stadigvæk for fuld kraft. Vi har lige fået at vide, at den skandinavisk/europæiske 10 dages proces vil foregå i det nye næsten færdigbyggede tempel Shakti Stahla. What a fantastic blessing. Tak alle I guder.
Fra i morgen og de næste 8 dage vil jeg være i det man her kalder ”magna”, som er en total indadvendt stilhed uden kontakt med andre end vores lærere. Giver virkelig mulighed for at komme i kontakt med sit indre. Har prøvet det før og glæder mig. Når en hel gruppe overholder magna, stiger energierne med en utrolig kraft til meget høje niveauer.
Nu vil jeg slutte for denne gang. Skriver mere efter kurset, når jeg kommer til Mamallapuram.
Kærligste hilsner med håb om alt vel med alle, allevegne.
Ole Sol
Love Olov