olesol.dk : olov leon stjernholm

The unknown

I realize that in these times of extreme polarity, which naturally occurs before union into Oneness, the “Forces of Destruction” may appear to be stronger than the “Forces of Construction.”
The dark appears stronger because fear is stronger. Humanity’s greatest fear has always been of the “UNKNOWN,” which we are entering more and more each day.

Attraction

Everything in the universe is ruled by the law of attraction, (THE SECRET.COM)
FOCUS ON WHAT YOU WANT!
You are like a magnet!
The mind is actually shaping the very things that you see!
An affirmative thought is hundreds of times stronger than a negative thought!
You are the masterpiece of your own life!
Your thoughts cause your feelings!
Our feelings is our feedback of whether we are on track or not!
The happier you feel, the more in alignment you are!
Whatever you are feeling, is a perfect reflection of what is in the process of becoming!

Thoughts becomes things (TUT.COM)

Costa Rica – New York – Christiania – Indien

25. marts - 12. september 2006
Kære alle sammen
Ja! Så er jeg her igen, det har taget sin tid og mange forskellige ting er sket i de forløbne næsten 6 måneder.
For at starte hvor jeg stoppede skriverierne. Jeg befandt mig jo på mit dejlige træ hotel i Playa del Coco i Costa Rica. Jeg brugte det meste af dagene på internet cafeen for at færdiggøre min nye hjemmeside og ellers gik jeg den lange tur til min yndlingsbadestrand, hvor der var vidunderligt stille og fredeligt og spændende at snorkle. Om aftenerne gik jeg som regel ud for at spise lækkermad og en enkelt gang den helt store tur med kasino og damer og drinks og det hele. Aldeles nydeligt og særdeles billigt i forhold til priserne derhjemme..
Så kom den store dag, torsdag den 30 marts 2006, færdig hjemmeside, altså så færdig jeg lige nu var i stand til at gøre den. Stor fejring med lækker mad og lidt vin. Det var såååå dejlig en fornemmelse, at have fuldført noget jeg havde drømt om at gøre i umindelige tider.
Da jeg kom tilbage til hotellet om aftenen følte jeg en vidunderlig frihed,
Det eneste ”problem” var at finde ud af, hvad min sidste måned skulle gå med inden min afrejse fra New York. Skulle jeg blive her og nyde strandlivet og få skrevet på min livshistorie SOLOLIE eller skulle jeg rejse via Mexico og USA til New York eller hvad? Mulighederne var mange. Jeg ”spurgte om råd”, som så mange gange før, hos min Sri Murti (foto af mine lærere Amma og Bhagavan), som jeg bruger som min forbindelse til de kosmiske energier. Svaret kom utvetydigt højt og klart ”HOME” (de taler altid engelsk!). Nixen bixen sagde jeg og ”spurgte” derefter min lille buddhistiske messing gudinde Grøn Tara, som også altid følger mig, når jeg er på rejse. Hun nikkede helt klart og tydeligt med sit smukke messinghoved. Mere nixen bixen, I må jo være helt fra den af, det er skide koldt i Danmark og jeg har een måned tilbage. No way!
Næste morgen vågnede jeg i den forfærdeligste brændende smerte og med ulækre blærer over hele øverste højre side af kroppen, under armhulen og på hele højre overarm. Fy for føj da! Jeg havde kun een tanke: hjem hurtigst muligt!!!. Jeg ringede til SAS i New York og spurgte om afrejsedatoen på min billet fra N.Y. til København kunne ændres, det kunne den, så jeg bad om at få den flyttet så tæt på nu (fredag) som muligt. Den første ledige afgang var mandag. Jeg bookede og gik derefter på nettet for at finde en direkte forbindelse til New York fra den nærliggende (30 km.) internationale lufthavn Liberia. Der var mindsandten en aldeles billig billet allerede lørdag via Atlanta til New York. Jeg bookede og betalte via nettet flybilletten og et værelse på Manhattan for lørdag og søndag nat. Så var det bare at få pakket og afregnet med fru internetcafe. Alt gik som smurt og afregningen passede på nogle få kroner med det beløb jeg havde til gode for det forudbetalte værelse, som jeg alligevel ikke ville have på grund af diskoteket 5 centimeter inde ved siden af. Jeg gav resten i drikkepenge og blev totalt velsignet på katolsk af moderen og hendes smukke datter. Hotellet havde jeg forudbetalt til om lørdagen, dengang jeg flyttede ind, så det passede også. Så var det bare at lide til lørdag morgen, hvor jeg måtte igennem et frygteligt sikkerhedstjek i Liberia Airport, hvor de blandt andet tømte al min bagage ud på et bord og supertjekkede alt indtil flere gange og til mindste detalje. Nå! Men vi kom da endelig af sted. I Atlanta skulle vi, selvom vi kun var i transit, hente vores bagage og mindsandten tjekke ind igen på amerikansk maner, som er næsten for latterligt. Jeg blev blandt andet anbragt i en stor gennemsigtig acrylbeholder og beskudt med luft. Hvis jeg altså skulle have slugt noget sprængstof, ville det have været ren splatter. Jeg skal love for de gør en stor indsats for at gøre folk paranoide, men det er jo også den eneste måde de kan få det amerikanske folk til at gå med til deres uhyrligheder i Iraq, Afghanistan og Mellemøsten. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på at Danmark med ”Præsident Fogh” støttede dette imperialistiske regime, Føj for den da!!!
Men så fløj vi da endelig til New York. Fra lufthavnen i Jersey udenfor New York fik jeg den smukkeste tur indtil byen med den så berømte skyline i orange aftenskær. Da jeg ankom til hotellet, var jeg totalt smadret og gik straks i seng, men det var nu ikke meget søvn jeg fik. Det sved og brændte på hele højre overkrop. Alle blærerne var blevet kæmpestore og nogle var begyndt at vædske. Hen på morgenen blev det til min forundring meget bedre. Senere fik jeg at vide, at det var ”helvedesild” jeg var blevet angrebet af og at grunden til, at det blev bedre den søndag morgen var, at udbruddet gik lidt i stampe på grund af temperaturforandringen fra +40 til +4 grader celsius. Jeg skyndte mig over i Central Park, som lå i nærheden, det var en af de første forårsdage med nyudsprungne træer og buske og en masse jokkende new yorkere, så jeg tog mig en ordentlig gåtur gennem Manhattan. Faktisk gik jeg i mere end 8 timer og fik set mange af de steder, jeg havde ønsket at se, hvis jeg nogensinde kom hertil, det er en fantastisk by og ih du milde hvor er husene høje, helt overvældende at opleve det hele i virkeligheden. Det føles, som om det er muligt at finde alt i ting og sager og alle slags mennesker. Jeg besøgte Broadway, Chinatown, East Village, Greenwich Village, Haarlem og meget mere og jeg var oppe på 108. Etage i Impire State Building.Alt sammen i det dejligste forårsvejr med meget afslappede mennesker på søndagstur alle vegne. Jeg besøgte også en del cafeer og spisesteder. Først da aftenen faldt på begyndte ”helvedesilden” at tage over igen, men jeg var dybt taknemmelig for, at jeg fik lov at opleve denne vidunderlige, spændende og meget særprægede dag.
Endnu en frygtelig nat og så var det mandag og pisse regnvejr og flyvedag. Jeg ankom til Christiania meget tidlig tirsdag morgen. Jeg gik straks til min læge, som fortalte om ”helvedesild” og det meget opmuntrende, at det var for sent at gøre noget ved det efter 48-72 timers udbrud, men jeg kunne da få alt, hvad jeg ville have i smertestillende medicin. Sikken en trøst.
Den første måned var et helvede, jeg kunne ikke holde ud at være nogen steder og gemte mig i min seng det meste af tiden ude af stand til at foretage mig noget som helst fornuftigt. De sidste 5 måneder har jeg så ellers prøvet mange forskellige præparater og såkaldte alternative naturhelbredere og homøopatisk medicin og feedback maskiner, healinger og så fremdeles. Det er blevet mindre smertefuldt og til at leve med, men bruger en masse både fysisk og psykisk energi. Nu er det så blevet udnævnt til kronisk ”post herpetic neuralgia”. Jeg håber og ber dog stadig til, at det en dag vil forsvinde. Og det var så nok om det lige nu.
I løbet af sommeren fik jeg åbnet tibetudstillingen igen i rengjort og nymalet stand og fik gang i Christiania badgene igen. Deekshaerne om tirsdagen i Sundhedshuset sammen med Joshua blev genoptaget med stor succes og så lavede vi et par arrangementer i Grå Hal med fokus på sundhed og deeksha. Vores torsdags deeksha i Helges Tolvkant fortsatte, dog med meget få deltagere, men det var altid smukt og kraftigt med chakra-meditationen og jordhealing. Ellers bød sommeren på en deekshakonference i Stockholm med Ananda Giri fra Oneness University. Vi var 4, der kørte derop i bil. Fantastisk oplevelse at være sammen med 270 andre deekshagivere fra hele verden og ikke mindst at lytte til Ananda Giris vidunderlige vise ord. Sidste dag kom der 800 gæster, der alle fik så mange deekshaer, som de ville have. Sikken en fest.
Iøvrigt gik sommeren stille og roligt. Højdepunkterne var nok min mors 90 års fødselsdag, min dejlige datter Gertruds studenterhue (IB), 1 uge ved stranden i Hulsig, de mange besøgende i min Tibet udstilling, det totalt ulækre var de mange, oftest 15-17 betjente, der fra morgen til aften hver eneste dag går rundt i Christiania og snager i folks liv og lommer for, når de var heldige, at fange, anholde og give bøde til en stakkel, som blev overrasket i at ryge en joint. De er godt nok svære at elske og endnu sværere er det at forstå den syge politik, der kan afse så mange betjente dagligt i de selvfølgelig forgæves forsøg på at hindre, at folk nyder lidt afslappende tobak. Det er helt legalt at drikke sig stinkende beruset og vælte rundt og genere folk. Hvor er det system, vi er belemrede med i øjeblikket, dog arrogant og uvidende og totalt ude af trit med den bevidsthedsudvidelse, der foregår på globalt plan lige foran næsen på dem og som snart vil bevirke, at de vil blive totalt gennemskuede og være nødt til at ændre deres værdier og politik radikalt. Fred være med dem de stakler!
Så blev det sørme rejsetid igen. Indien, Oneness University kalder. Det er et såkaldt ”deepening” kursus, som jeg egentlig skulle have været på i Januar, som blev udsat til marts, hvor jeg jo var på rejse på den anden side af jorden. Nu skal det altså være og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg fløj til Chennai via Frankfurt og Bombay og sidder nu på mit yndlingshotel Luna Magica i Mamallapuram på balkonen med udsigt over stranden med alle fiskernes både og det store, i øjeblikket noget urolige hav, i mange smukke farver. Vejret er varmt, meget, da det er lige før monsunen og havet er mere end lunkent. Jeg slapper helt af og sover 10-12 timer i døgnet. Helt fedt.
På lørdag den 16., kører jeg til Oneness University som ligger cirka 3 timer herfra. Der bliver jeg til den 27., hvorefter planen er, at besøge min tibetanske sponsordatter i en tibetansk koloni, Bylakuppe, i det sydlige Indien i nærheden af Mysore, hvor hun er på en kostskole for tibetanske flygtningebørn. Derefter er der ingen fast plan bortset fra, at jeg flyver hjem igen den 3. Oktober.
Ja! Kære venner, det var noget af en opdatering, men nu er jeg da med igen.
Namaste
Må fred, enhed og kærlighed sejre på Moder Jord og overalt.
Ole Sol
Olov Leon Stjernholm

PS. Der er mange flere fotos, hvis du klikker på fotos.