olesol.dk : olov leon stjernholm

Playa del Coco 12. - 24. marts 2006

Kære alle sammen
Ja! Så ”smuttede der lige et par dage til i San José, Hosé på spansk altså, jeg forstår stadigvæk ikke et kvæk, men klarer mig helt fint endda! Jeg gør egentlig heller ikke meget for at lære det. Grunden til, at jeg blev i storbyen endnu et par dage, var vist mest at mit lille dejlige, fredelige hotel havde en virkelig hurtig og gratis internet forbindelse og det er ligesom om, at det er det, der er det vigtigste for mig lige nu, at få alt det ud, som jeg har samlet på fra nettet og fra bøger de sidste par år eller fire og som har bragt mig til det sted jeg står nu, glad og lykkelig og klar til de næste dimensioner. I håbet om at det kan hjælpe andre på deres vej. Det er som om jeg ikke selv styrer det jeg gør længere, jeg følger bare mine følelser og gør det, jeg føler skal gøres, uden at bedømme noget eller nogen. Sikken en tillid til min såkaldte intuition jeg er blevet givet. Bare ”derudaf” WOW! Sikken rigdom og fri glæde.
Nå! Men altså! Havet kaldte igen, så jeg tog en bus ud til kysten til det sted, jeg syntes lød så godt, Playa del Coco. Laaaang bustur, 5 timer, men det gav mig lejlighed til at opleve Costa Ricas mange slags natur. Op ad bjerge og ned i dale og det gik ofte stærkt på rimelige veje med megen tung trafik. Der sker en enorm udvikling i Costa Rica lige nu. Det er ejendomshandlernes paradis, det kaldes ”real estate” og de laver kassen i den grad. Tit med fordobling af indsatsen på 6-12 måneder. Måske er det fordi Costa Rica er så fredeligt, uden militær og med masser af muligheder for at lave penge på den voksende turisme. Samtidig gør landet en stor indsats for naturbevaring, som jo også er populært og in hos de rige og fine. Alt er til salg! Det er i øvrigt pudsigt, som en lokal fortalte mig (på engelsk altså), at der kun er 1 million Costaricanere i arbejde ud af 5 millioner indbyggere, men at næsten alle håndværkere kommer fra nabolandet Nicaracua og de arbejder her til en sulteløn, som bare er så meget bedre end den de kan tjene i hjemlandet.
Der er utroligt mange smukke steder, men lige nu virker alting enormt tørt, da det er lige før regntiden starter. Den sidste del af turen til Playa del Coco gik igennem rigtigt cowboy-land, masser af kødkvæg og heste og store områder med steppe og småskov. Nu forstår jeg bedre, hvorfor der var så mange burgerbarer i byen.
Da vi ankom til Playa del Coco, var det blevet mørkt, Jeg havde via internettet fået fat på et sted, via et andet sted, som var fuldt optaget, hos en amerikaner, der udlejede nogle små ”cabinas”, meget flink fyr, men helt på business. Jeg fik en rimelig ”deal” med ham om en uges ophold. Det hed Villa Grace, så det lugtede jo lidt af ”Mukti”. I øvrigt lugtede der rigtig godt og sødt udenfor og indenfor, da der lige udenfor min cabina var et stort mangotræ, som blev ved med at smide modne mangoer ned på bliktaget med store brag, hvorefter de faldt ned på græsset til fri fortæring. Uhmmm! Hvor de altså smager godt.
Næste morgen rigtig tidlig gik jeg så på opdagelse. En fin og hyggelig bugt med små øer og masser af vand og strand og bjerge i baggrunden og med en hel del lokale både, der mest bruges til turistsejlads for scuba dykkere, surfere, lystfiskere og andre ture ud på havet, der var også en del lokale fiskerbåde. Alle lå til ankers, da der ikke er moler. Al sejlads og transport af ting og sager ud til bådene forgår med mindre joller med påhængsmotor direkte fra stranden. Selve bugten er omkranset af nogle lave bjerge, hvor man kan se stor byggeaktivitet op ad skråningerne. Store og små villaer og hoteller skyder op alle vegne. Jeg tror det kan sammenlignes med Mallorca for rigtig mange år siden. Gang i turismen, men ikke højhusbyggeri, endnu !!
Endnu er der dog utroligt fredeligt og hyggeligt og hvis man gider traske lidt ud ad stranden, er der helt vidunderligt og fredeligt. Sandet er i øvrigt kulsort, mærkelig fornemmelse når man er vant til hvidt ”rent sand”. Det er rent nok, men man bliver altså helt sort, når man får det på sig. Det er dog også nemt at skylle af igen. Brændingen her er ganske lille og egner sig ikke til surfing. Vandet er meget klart, når man kommer ud over brændingen og dejligt kølende. Ja! Kølende, for der er altså rigelig varmt, i hvertfald midt på dagen.. Det er den varmeste tid i marts april lige før regntiden, så der svedes en del. Godt for udrensningen har jeg hørt.
Den voksende turisme med især mange velhavende amerikanere, som jo lever et totalt luksusliv sammenlignet med den lokale befolkning gør, at der er store kontraster. På det lille torv ved politistationen med de 8-10 åbne skrammede telefonbokse findes også den sædvanlige gruppe sigøjneragtige fordrukne bumser, som findes i alle større og mindre byer. Mange af dem lever af at samle brugte øldåser, som der er pant på. Torvet er nemlig også samlingsted for håndværkere til fyraftensbajerne, så sprutkiosken har travlt.
Torvet ligger lige ud til stranden, så det er også her, man ser på solnedgang, hvis man da ikke er turist og nyder den fra en af de mange restauranter, der også ligger langs med stranden.
Jeg fandt en dejlig lille internet café, hvor jeg kunne koble min efterhånden uundværlige lille bærbare computer til internettet og fortsætte det hyggelige arbejde med min hjemmeside, som jeg efterhånden er ved at få lidt styr på gennem utallige forsøg og fejltagelser og gentagelser igen, igen og så igen.
Men det kan altså læres. Med tålmodighed og vedholdenhed.
Nu er der så gået mange dage med svømmeture og lange gåture langs stranden og masser af solskin og bruning og så ikke mindst utallige mange timer med computeren. Det er lidt pudsigt, at skulle tage så langt væk hjemmefra for at få tid til det, som jeg har ønsket mig i mange år, at få styr på de mange skriverier, som jeg har samlet, som jeg synes har betydet noget for mig i min udvikling og få det sorteret og måske oversat til dansk og sat ind på hjemmesiden. Fedt og fornøjeligt arbejde.
Jeg havde aftalt med amerikaneren i Villa Grace, at jeg kunne blive til den 21. marts, hvor han havde alt lejet ud. I mellemtiden var jeg blevet ret gode venner med ejerinden af netcaféen, som havde et meget lille ret ”usselt” rum til en meget billig pris i forhold til prisniveauet for gringos her i byen. Så jeg sagde ja tak til tilbuddet. Jeg havde altså bare lige glemt at tjekke, at der lå et diskotek klods op ad stedet, så da klokken blev omkring 8 om aftenen brød et totalt lydhelved løs, det varede til klokken 2 om natten. Og de havde åbent hver dag!!!, så jeg var simpelthen nødt til at droppe det værelse omgående, hvis jeg ville arbejde med skriverierne om aftenen, som det var min plan.
Jeg havde overvejet måske at flytte til en anden bugt enten nord eller syd for Playa del Coco, så næste dag lejede jeg en lille scooter og kørte først til den nærmeste næste bugt. Herlig tur, men alt, hvad der var at bo i nær havet, var enten ejet af udlændinge eller super luksus til en halv måneds pension om dagen. Meget lækkert må dog indskydes, men meget turistet. Og der blev bygget overalt på bjergskråningerne. Store luksusvillaer og hoteller, vildt overdrevet, der satses åbenbart på, at det skal afløse Grand Canaria eller lignende.
Så susede jeg afsted igen på min lille hurtigkørende automatiske scooter, helt fedt at prøve efter næsten 50 år uden motorcykel. !!!
Den nærmeste bugt mod nord lå næsten 20 kilometer væk, først op ad bjerget og så ned igen. Samme billede, dyrt luksusbyggeri alle vegne og ingen billige hoteller eller anden udlejning i nærheden af vandet og stranden. Nå det var en dejlig tur. Da jeg kom tilbage til Del Coco, forsøgte jeg at finde noget, der så ud til at kunne betales, men alt var enten fuldt udlejet eller for dyrt. Det sidste sted, lige før jeg opgav, spurgte jeg om de kendte noget og så pegede hun over på et hotel næsten lige overfor. Det så ret dyrt ud, men da jeg spurgte den søde franske dame, der ejer hotellet, sagde hun, at jeg kunne få et værelse til 10 dollars om dagen og det er altså virkeligt billigt her. Så jeg råbte ja tak! og fik anvist et dejligt stort værelse med dobbeltseng og bad og toilet. Sikken et fund. Hotellet er ret gammelt og bygget helt af træ, enormt gode vibrationer, så her bliver jeg nok et godt stykke tid, så jeg kan få skrevet og oversat en masse mere. Jeg er lidt træt af hele tiden at rejse rundt og her er jo alt, hvad jeg ønsker og har brug for. Og så ligger det altså kun ca. 50 meter fra stranden, så nu har jeg fået lyden af brændingen i stedet for diskoteket. Hvor heldig kan man være???
Det er ikke blevet til megen given deeksha, så jeg håber hjemmesidens nye deeksha afdeling bøder lidt på det. Jeg har fået nogle ret fantastiske responser, om hvor godt den virker, så det er jo glædeligt og hele arbejdet værd. Jeg bliver nok nødt til at lære noget spansk, hvis jeg vil i nærmere kontakt med costaricanerne, som iøvrigt er rigtig søde og venlige og meget mere åbne end i storbyen. Men de er ved at få dollartegn i øjnene. Det kan jo nok ikke undgås, når turismen boomer.
Landet har lige fået ny præsident, han har i sin tid fået Nobels fredspris. Han vandt i et meget tæt opløb med nummer to. Det var vist nok min stemme, der var afgørende!!. Jeg ved ikke meget om hans politik, men han så meget rarere ud end den anden. Så får vi jo se, der er ihvertfald gang i sagerne her.
Nu vil jeg slutte for denne gang med alle de kærligste ønsker om alt godt fra havet til alle. Håber foråret snart kommer til Danmark.
Namaste
ole sol

Olov Leon Stjernholm www.olesol.dk

Costa Rica 7. marts - 11. marts 2006

Kære allesammen
Ja! Så er min vidunderlige luksus-uge forbi og jeg er tilbage i hovedstaden San Jose. Det lykkedes ikke, at finde et sted at være i længere tid nede i Drake Bay, da hotellerne enten var fuldt besat, ikke havde internet, ikke havde elektricitet eller var så dyre at min pension skulle have været 3-4 gange større, end den i virkeligheden er.
De sidste dage var fyldt med glæde og lyksalighed og jeg følte mig totalt i ét med naturen og mig selv og evigheden.
Der var endnu to ture med motorbåden tilbage til at besøge delfinerne igen. Vi startede begge gange tidlig om morgenen og i løbet af den første time mødte vi den kæmpe store flok ”Spottet dolphins”, som vi før havde mødt. Vi havde altid en marinebiolog med, som førte nøje regnskab med, hvad vi så og hvor. Alt bliver indberettet til myndighederne, da der arbejdes rigtig hårdt på at få området fredet for fiskeri. Han bedømte flokken til at være på mellem 500 og 800 delfiner. Vi fik lov til at hoppe i baljen, da delfinerne var på vej væk. Jeg havde snorkelen på og fik et vidunderligt kik på dem, medens de svømmede neden under mig og så skete der det helt utrolige, at jeg pludselig befandt mig midt i en kæmpe flok tunfisk, kæmpe store og lyn hammer hurtige og med enormt flotte farver. Biologen fortalte at tunfisk ofte følger delfinflokkene, da de åbenbart ved at delfinerne er meget bedre til at finde føde end de selv er. Vi tilbragte begge gange lang tid sammen med delfinerne. Den ene gang fik vi kontakt med en lille flok ”botlenose delfiner”, men de havde så travlt med at fange føde, at de ikke rigtig gad os, så vi sejlede længere ud for at finde andre havdyr. Vi så en hel del sejlfisk og havskildpadder, men vi kunne desværre ikke finde hvalerne, så vi vendte begge gange tilbage til delfinerne. Hver gang vi nærmede os de legende og adrætte dyr, kunne jeg tydeligt mærke en forøget aktivitet i mine frontalpandelapper og en næsten ”gåsehudsagtig” glæde og fryd boblede inden i mig. Tak endnu engang kære delfiner for de oplevelser.
Jeg har fået oversat det kanaliserede budskab til os mennesker fra hvalerne og delfinerne og synes at det er meget lærerigt. Det står på min hjemmeside olesol.dk under ”skriveri” og hedder: ”Havets beskyttere”.
Det gav mig en masse, så jeg håber du også får noget ud af det. Jeg har også lagt mange flere billeder ind under ”fotos”
Jeg har bestemt mig for at rejse med bus i morgen op til nord-vest kysten til et sted der hedder Playas del Coco, mest fordi det lyder ret fedt. Så får vi se, hvad morgendagen bringer. Det er bare så fedt at være frisk på alting. Lige meget hvad der sker, svinger det!!! Og alting føles hele tiden helt rigtigt, så det er det jo nok. Igen denne dybe taknemmelighed, som igen skaber et godt liv, som igen skaber taknemmelighed som igen skaber kærlighed. Tak! Tak! Og Tak!
I håb om at ALT ER VEL, hvor det skal være det!
Kærligste hilsner til alle.
Ole Sol
loveolov

Costa Rica 4. marts - 7. marts 2006

Kære allesammen
Første tur fra dette vidunderlige sted gik til junglereservatet Parque Nacional Corcovado, som er en rigtig gammeldags uspoleret regnskov med urskovsbevoksning, mange fantastiske træer, mange underlige lyde, mærkelige dyr og en meget speciel stemning for mig, som for første gang besøger en rigtig regnskov. Noget helt andet end regnvejr i en bøgeskov! Det her er altså noget helt særligt. Vi vandrede et par timer i tung og fugtig varme og blev fuldstændig gennemblødte af sved. Vi så aber i træerne, store fantastisk farvede papagøjer og et utal af smådyr. Der var heldigvis ikke moskitoer, da det er den tørre periode lige nu. Det er også åh! så fedt at kunne sidde ude om aftenen, hvor temperaturen er perfekt, uden moskitoer, som var en virkelig plage i Indien og også lidt i Thailand. Vi så mange smukke, mærkelige træer, blandt andet et stort hult et, hvor vi kunne stå inden i. Det var fyldt med små flagermus, der sad og ventede på mørket, så de kunne komme ud og fange aftensmaden. Vi så kun én lille slange, det var såmænd også nok!, masser af firben og andet kryb og kæmpe, kæmpe store termitboer. Vores guide Roy, som foruden at være et omvandrende botanisk leksikon også er marinebiolog, stampede lidt i jorden og ud kom nogle af de største myrer, jeg har set. Det var krigerne, blinde er de, men de har et par forkløer, der virkelig vil noget. De indfødte har brugt dem til at lukke sår med. Hvis du tager en af dem på bagkroppen og rører ved et eller andet siger kløerne bare smæk og lukker sig som en klemme om såret eller hvad end det er og så er det bare at fjerne bagkroppen, så bliver kløernede siddende et par dage og så er såret lukket. Vi fik også fortalt en masse om alle de naturpræparater, der findes her i regnskoven. Det er bare helt vildt, at kemikalie medicin industrien har fået så stor magt, at disse naturmetoder er blevet forladt, men det er jo igen en af de ting, der vil ændre sig tilbage til det naturlige, når vi mennesker opnår vores noget naturligere og ikke så lidt højere bevidsthedstilstand.
Vi så nogle Spider Monkeys højt oppe i træerne. På et af billederne kan man se hunnens clitoris, ja! Det sagde Roy altså, at det var, verdens største clitoris! De var nu mere sky end nysgerrige, så jeg var lidt heldig at få et par billeder af dem.
Vi så et vandrende træ, det kan flytte sig flere tommer om året, så det altid står, hvor der er mest lys. Ret smart! Da vi var ved at være ret totalt udasede, kom vi til et stort vandfald, som vi fulgte nedad ad temmelig smattede stier til vi kom til bunden af faldet, hvor der var den skønneste lille pool. Af med tøjet og ud i det vidunderlige kølige vand. Man kunne svømme ind under vandfaldet, det var noget nær den bedste massage, jeg har fået, liggende der under styrtvandet. Når man kikkede op mod vandfaldet, så det ud som et stort ansigt der aftegnede sig i klippen.
Så gik det tilbage til stranden, hvor motorbåden ventede på os.
Jeg skal love for at jeg sov godt den nat og hørte slet ikke ret meget til junglekoncerten, som den første nat holdt mig temmelig vågen. Sikken en masse forskellige og fantastiske stemmer i sådan en jungle. Om morgenen ved femtiden starter nogle aber, Howler monkeys, deres sjove råben, det er for at fortælle andre aber, at det altså er deres teritorium.
Ja! Og så! Altså endelig! Et halvt livs venten! Delfin dag, hurraaahhh!!!!
Vi startede klokken 7 om morgenen med den største af deres motorbåde med to påhængsmotorer og behagelige sæder. Vi havde snorkeludstyr med og alle var i spændt forventning. Da vi havde sejlet en halv times tid spottede vi de første delfiner. Spottet dolphin!, som ikke er så store og var lidt svære at komme tæt på. Men der var mange, enooormt mange, hele vejen rundt omkring os. Da vi havde kikket nogen tid, sejlede vi endnu en halv time og så kom de, WOW! De ”rigtige” delfiner, Bottlenose Dolphins, hedder de. Der var rigtig mange, faktisk hundredevis og de ville lege med os og rigtig vise hvad de kunne. Det er dog et fantastisk dyr. Der er helt sikker en stærk forbindelse mellem dem og os. Desværre er der lige blevet lavet en international lov, der forbyder, at man svømmer med delfinerne. Det er igen en af disse sidste krampagtige forsøg på at hæmme menneskets spirituelle udvikling fra de nuværende mørke magthaveres side. Det gjorde nu ikke så meget lige her, da de kom så tæt på os, at jeg næsten fik en på knæet og jeg kunne ihvertfald tydeligt høre og føle og se deres budskab til os. ”Elsk og nyd tilværelsen! I er en del af af Gud og er medskabere af jeres liv.” Tak for det kære delfiner. Efter megen jubel og vidunderlige oplevelser med delfinerne, forsvandt de igen og så hoppede vi alle i havet og følte også der, deres vidunderlige nærvær. Det var virkelig en oplevelse, der var værd at vente så mange år på. Og der er to delfinture mere i ”pakken”. WOW!!! Der er noget helt særligt ved at svømme ude i det store hav, hvor der er mere end 1 kilometer til bunden. Vi sejlede videre rundt i det store ocean og mødte andre væsener. Turtles er skilpadder, der ligger og hviler sig med kun hovedet som en klump i overfladen. Sejlfisk, Man ray, Tun og mange flere. Sikken dog en dag. Om natten drømte jeg om delfiner og svømmede med dem og de bad mig om at oversætte en artikel, som jeg fandt på nettet, til dansk. Så det er jeg startet på. Den kommer på min hjemmeside, så snart jeg er færdig og handler om nogle vigtige budskaber til os fra vandenes vogtere, hvalerne og delfinerne. Meget lærerig.
Ny dag, nye oplevelser, det er noget af en pakketur, jeg her har fået købt mig. Og dejlig mad morgen, middag og aften. Helt ovenud dejligt. Nyd, nyd!
Vi startede klokken otte i motorbåden til en ø ca. 17 kilometer fra Drake Bay, Isla Del Cano, som er et biologisk reservat med utallige undersøiske klippeformationer og et paradis for snorkling. Det var det, vi skulle bruge dagen til og så iøvrigt slappe af på den vidunderlige strand i skyggen af kokuspalmerne. Vi snorklede i halvanden time startende ude på det lidt dybere vand og bevægede os så langsomt ind på lavere vand. Jo længere ind vi kom, jo mere føltes det som om man var kommet ned i et af de store akvarier i Charlottenlund. Du milde hvor er det en fantastisk verden. Bare at ligge der og kikke på de mange forskellige fisk, som tit kommer helt hen til snuden af dig, er som et eventyr. Og så er vandet jo dejligt varmt samtidigt.
Ikke dårligt for en gammel folkepensionist. Desværre rækker folkepensionen jo ikke til sådan et luksusliv i mere end en uge, men jeg prøver nu at finde noget billigt at bo i her i nærheden, da jeg virkelig føler mig inspireret til at få skrevet på min livshistorie Sololie, som jeg jo har lovet min dejlige datter Gertrud og her er der ihvertfald ikke noget til at forstyrre eller distrahere. Ingen trafik, ingen butikker eller ”forlystelser”. Så måske er det nu? Vi får se hvad de nærmeste dage bringer. Nu skal jeg til at oversætte delfinernes budskab, så jeg ønsker hermed alle alt det bedste i livet. Husk at elske dig selv og at åbne dit hjerte for de nye vibrationer.
Kærlighed, lys og glæde.
Namaste
ole sol

Olov Leon Stjernholm

PS. Der er en masse billeder fra rejsen. Se: “fotos”

Costa Rica 28. februar - 4. marts 2006

Kære alle sammen.
Så kom jeg da endelig til drømmemålet, Costa Rica, som ligger lige op til Panama i det mellemste Amerika. Der er ca. 4 millioner indbyggere heraf bor halvdelen i San José, som er stor og forurenet af tusinder af bilers os og støj. Her er både Mac Donalds og Burger King, men ikke meget for vegetarer. Folk smiler mere end de gjorde i USA, men tempoet er det samme og der købes og handles overalt, men dog med et meget mere sydlandsk temperament og gestikulering. Jeg havde fundet og booket mig ind på et meget spændende lille hotel hjemmefra på nettet, troede jeg altså, men de kunne ikke finde min e-mail, men de havde plads alligevel. Det drives af nogle fredsarbejdere i samme stil som Greenpeace og de kunne tale lidt engelsk, så jeg hørte om deres arbejde for at skabe fred i verden og de hørte på mig fortælle om Deeksha og Amma & Bhagavan og de modtog deeksha med stor forventning og tillid. Selve byen San José ligner alle andre store byer, hvor er de dog ens!
Det siger mig ikke ret meget, når jeg efter at have travet gennem gader og stræder reflekterer på dagens oplevelser. Det er åbenbart ikke det jeg søger, det er nærmest lidt kedeligt at se på det samme meningsløse stress i byerne og folks forsøg på at finde en mening med det liv de fører ved at købe ting og fornøjelser og foretage sig en masse forskellige ting samtidig uden virkelig at opleve livet med alle sanser åbne. Nå! Det kommer jo nok.
Jeg har ikke brug for at købe noget som helst. Jo! Forresten, barberskum. Damerne ser ret godt ud og strutter af sundhed, især på fordelen og bagdelen. Meget pæreformede. De virker lidt tillukkede, men et stort smil hjælper lidt på nogle af dem. Mændene ligner spanierne meget og hænger meget ud på pladserne og i små værtshuse, hvor der som regel lige som i San Diego og i mange andre byer er mindst tre eller fire forskellige tv-programmer igang samtidig. Igen det samme mønster, overfladisk underholdning. Det kaldes også hygge.
Så blev det da endelig tid til at rejse til Delfinland. Jeg havde bestilt en pakketur hjemmefra, så jeg var sikker på at møde nogle delfiner. Turen startede meget spændende med en flyvetur med en lille 12 personers flyver med en enkelt propel og to dejlige kvindelige piloter. Det var en fantastisk tur hele vejen ned til det sydligste Costa Rica med en mellemlanding på en grusbane midt i junglen ude ved kysten. Da vi kom til Drake Bay, som stedet hedder, ventede en gammel udslidt Toyota på mig, det var lidt pudsigt, for den var nøjagtig magen til og den samme årgang, som den Toyota Landcruiser, jeg selv havde i næsten 8 år i en af mine velmagtsperioder for 20 år siden.
Det var en rigtig junglevej fra flyvepladsen og ned til havet. Over floder og utroligt ujævne veje. Da vi nåede stranden, lå der en motorbåd og ventede på mig. Af med sko og strømper og bare tæer, som iøvrigt kogte og så bukserne smøget godt op, og så vade ud til båden. Varm velkomst af to unge mennesker og så gik det ellers der ud af med fuld drøn på påhængsmotoren. En ny strand og velkommen til Dolphin Amour Eco Lodge. Sikken et dejligt sted. Ingen biler, støj eller pansere. Det drives af en utrolig sød kvinde, der har som livsopgave at beskytte delfinerne. Jeg har fået en lille kabine for mig selv. Da jeg ankom lidt over middag, fik jeg serveret den dejligste vegetarret med alle slags vidunderlige grøntsager. Der er kun vegetarmad her med fisk en gang i mellem, drømmestedet. !! Go’da’ Hurrrraaahhh! Imorgen skal jeg på jungletur i et kæmpe naturreservat og i overmorgen er det den første delfintur. Glæder mig til at møde vennerne!
Har lige været ude at snorkle lidt. Vandet er bare så lækkert. Så nogle fisk.
Kærligste hilsner til alle.
Sol og glæde og højt humør.
Namaste
ole sol

Olov Leon Stjernholm